Jeg elsker dig, selv når du ikke fortjener det

09 juli, 2017

Jeg elsker dig, selv når du ikke fortjener det. Selv dette virker utroligt for dig og endda nogle gange uretfærdigt. Det betyder ikke noget. Spørg mig ikke om grunden til, at jeg vil blive sammen med dig. Alting er bare bedre, når du er der. 

Nogle gange tænker jeg på, at det bedste i verden er at vende om og tage hjem, men sagen er, at du er dét hjem. Du, som dufter af hjem, som er en smuk katastrofe. Du får mig til at smile i de mørke stunder. Og så føler jeg, at jeg hører hjemme i dine øjne.

De fejl, som du begår, fortæller mig, at du er menneskelig. Jeg ved, at du har en samvittighed, og du ikke vil tøve ét sekund med at torturere dig selv for at have lavet en fejl og vist din mest uperfekte side.

Alle fremtidige udgaver af mig selv ser mig sammen med dig

Ja, jeg kender godt omkostningen af ubetinget støtte, da jeg har set tomrummet tæt på. Nogle gange føler jeg, at man ikke kan åbne en ny dør, fordi man konstant leder efter den gamle.

Men der er altid et “da”, et “noget”, som minder mig om værdien af at blive, af at holde fast i det, vi har, i kærlighedens kraft, livet som et par. Jeg er overbevist om, at det, som gør os menneskelige, er at begå fejl ofte.

Så kommer det “men”, jeg så desperat søgte efter. Og jeg føler mere end noget andet behovet for at blive ved med at elske dig. Bare fordi du fortjener det.

Det er hverken en pagt eller en gave. Jeg bliver ved din side, fordi jeg ønsker det, og fordi jeg elsker dig. Selvom vi begge ved, at du nogle gange ikke fortjener det. Men selv ikke jeg fortjener det hele tiden.

Det handler om at give og modtage, at udveksle. Men at blive sammen har intet at gøre med definitioner. Nogle gange har vi ikke engang årsager. Sådan nogle masochister er vi. Men det hjælper os med at så, høste, være mangesidige og tro på, at det, vi gør, går langt udover fornuftens satte grænser.

Vi har brug for plads til at flyve

Vi har brug for plads til at kunne sprede vores vinger. Et mere eller mindre åbent område. For i sidste ende handler det om at have grunde til at flyve og grunde til at blive.

Selvom det ikke er nemt, så afhænger det af at opbygge et varmt og berigende forhold. Det afhænger af, om hver person har reserveret noget tid til at sprede deres vinger. Reserveret tid til at vaske dem, passe på dem, forkæle dem og tage dem ud på en tur. Med andre ord handler det om at undgå tvang. Der skal kun være frihed.

Jeg står ved din side på trods af dine fejl og dine fornærmelser. For jeg er der i de gode tider og de dårlige. For jeg vil altid se dig smile. Fordi vi er mennesker med værdier. Fordi vi har sat vores selviskhed til side. Og fordi vores interesser altid er oprigtige.

Jeg vil ikke smide noget i ansigtet på dig, som gør ondt at mindes. Og jeg vil ikke drukne dig i afstraffende blikke. Jeg vil altid prøve på at hjælpe dig med at få vejret. Jeg vil tilgive din mangel på punktlighed i mit liv og på den anden side, ønsker jeg, at du krydser floden af ofre, floden af udfordringer og udmattethed.

Vi er mennesker med fejl og dyder

Jeg er din bedste ven, din skulder at græde ud ved. Og jeg længes altid efter øjeblikket, hvor jeg kan kramme dig igen.

I de gode stunder, i de dårlige og i de værste. Jeg elsker dig endda, når du ikke fortjener det, fordi jeg ved, at dette er tiden, hvor du har mest brug for det. Når din verden falder sammen, når du fortryder ting, når du føler dig latterlig, når du tror, at dumhed har overtaget dig, når du fordømmer og torturer dig selv.

Jeg ved, at for at kunne tilgive dig, så har du også brug for mig og min tillid, for at du ikke bliver opslugt af verdens mørke. Bebrejdelserne, som venter dig, giver ingen mening, ej heller de forhindringer, som hæmmer dig. Men de hænder som hjælper dig, og de ører, som lytter, bliver mere relevante. 

For i min kærlighed til dig findes alle nuancerne, som definerer os og forklarer grunden til, at jeg bliver. Selvom jeg kender din værste side, hvilket er mit bedste alternativ. Og jeg ved, at når jeg fejler, så vil du også blive ved mig.

Vi er mennesker med dæmoner, med spøgelser og med frygt, og derfor kan vi ikke straffe os selv.

Billeder valgt af Olga Marciano