Pratfall-effekten: Hvorfor ufuldkommenhed gør os mere sympatiske

Det er mærkeligt, hvordan vores hjerner fungerer. Pratfall-effekten er et godt eksempel på dette, eller hvordan nogen kan begynde at synes bedre om os, når vi begår en fejl.

Vi har en tendens til at finde intelligente og kompetente mennesker, som ellers er ret uvidende, ret charmerende. Der er imidlertid en fascinerende psykologisk forklaring bag det akavede geni, som vi så ofte ser portrætteret på det store lærred. Det er Pratfall-effekten, eller hvordan geniale mennesker vinder vores sympati ved at begå et par fejl. Det er et bevist fænomen.

I en film begynder vi at holde mere af geniet, når han eller hun begår en bommert. Det samme sker i det virkelige liv. Når den typiske klassens bedrevidende eller blændende vidende klassekammerat snubler eller spilder sin kaffe, finder vi personen langt mere venlig, imødekommende og elskværdig. Fejlen gør dem faktisk mere menneskelige og også mindre distancerede.

Aldrig har det været så indbringende at begå en fejl eller snuble. Faktisk er det et velkendt psykologisk fænomen, som ofte udnyttes bevidst.

Mennesker, der begår fejl, virker ofte mindre distancerede og har en større følelsesmæssig indvirkning på os.

Pratfall-effekten

Pratfall-effekten blev opfundet af socialpsykologen Elliot Aronson i 1966. Han gjorde det som følge af et besynderligt eksperiment på University of Minnesota, hvor 48 mandlige studerende lyttede til båndoptagelser af en person, der svarede på spørgsmål, formentlig som en audition til et tv-program.

De studerende lyttede til et af fire scenarier. En overlegen person, der svarer på spørgsmål, en gennemsnitlig person, der svarer på spørgsmål, en overlegen person, der svarer på spørgsmål og begår en fejl (et “pratfall”), og en gennemsnitlig person, der gør det samme. Den overlegne person besvarede 92 % af spørgsmålene korrekt, mens den gennemsnitlige person kun formåede at svare 30 % korrekt.

På et tidspunkt beskrev den overlegne studerende, hvordan han havde tabt sin kaffe. Denne detalje forbedrede det billede, som de studerende, der lyttede til båndet, dannede sig af ham. De beskrev ham som sympatisk. Ikke desto mindre faldt hans opfattede popularitet, da den gennemsnitlige studerende tabte sin kaffe.

Derfor blev Pratfall-effekten defineret som den tiltrækning, som en intelligent person skaber, når vedkommende er ugunstigt stillet på en eller anden måde. Dette fik Aronson til at spekulere i, at personer, der er bevidste om deres høje kompetence, kan opnå større indflydelse ved at være fejlbarlige.

Vi kan bedre lide berømtheder, hvis de begår fejl i offentligheden

En berømthed, der er blevet set begå fejl i offentligheden ved mere end én lejlighed, er Jennifer Lawrence. Desuden er hun oprigtig og spontan. Ud over sine kunstneriske evner og sine Oscars er hun også populær for sine fejltagelser. De er et stort pluspoint for hende.

Andre kendte skuespillere eller personer fra den kunstneriske og videnskabelige verden, som er mere omhyggelige og ikke har en tendens til at begå fejl, er ikke så populære. Det betyder dog ikke, at vi ikke beundrer dem for deres arbejde. Det tyder blot på, at en kompetent person vil blive opfattet mere positivt, hvis vedkommende tillader sig selv at blive betragtet som fejlbarlig af og til.

Når det er sagt, er der en vigtig nuance. Fejl skal være lejlighedsvise og sporadiske. Hvis de er konstante, gælder Pratfall-effekten ikke, og figuren mister sin tiltrækningskraft.

Pratfall-effekten og social sammenligningsteori

Når vi møder en person, der er klog, beslutsom og kompetent, er vi som regel imponerede og føler respekt for vedkommende. Vi føler os måske endda i en ulempe. Men når vi ser dem snuble og begå fejl, ændrer det tingene. Faktisk skaber det at se en usædvanlig person begå en dum fejl ligesom dem, vi selv begår, følelser af nærhed og tillid hos os.

Pratfall-effekten er baseret på teorien om social sammenligning. Den blev foreslået af Leon Festinger i 1954. Den hævder, at vi evaluerer os selv ved at sammenligne os med andre. Derfor skaber det ofte ubehag at se en person, der er mere beslutsom og kompetent end os selv.

Når vi opdager, at den samme person begår en fejl, spilder kaffen eller snubler, når vi taler, vækker det vores empati, fordi vi identificerer os med vedkommende. Dette styrker vores selvværd og får os til at føle os godt tilpas. Vi mener, at hvis en person med så mange dyder har en vis lighed med os, betyder det, at vi også er noget særligt.

Virkelig kloge mennesker er klar over Pratfall-effekten og kan bruge den til at skabe social tiltrækning.

Det er menneskeligt at fejle

Det er sandt, at det at begå fejl gør os menneskelige. Der er faktisk ikke noget, der bringer os tættere på hinanden end at opdage, at vi alle begår fejl fra tid til anden. Uanset hvor geniale vi er, er ingen immun over for den dummeste fejltagelse, et uheld eller en offentlig brøler. Dette fænomen er anerkendt af videnskaben, medierne og de mest geniale hjerner.

Som nævnt har filmverdenen en tendens til at fremstille den gennemsnitlige videnskabsmand som et uvidende geni. En person, der brænder sin morgenmad med samme lethed, som de redder verden. Pratfall-effekten gør, at disse karakterer fanger os. Men pas på, kloge mennesker er klar over dette fænomen og kan bruge det til at få mere indflydelse.

Når det er sagt, tyder forskning på, at der er undtagelser. Den hævder, at folk med ekstremt højt selvværd og folk med lavt selvværd ikke ser positivt på den geniale person, der begår fejl. De foretrækker, at de er ufejlbarlige.