Perfektion, der dvæler i imperfektion

Interesant nok, kom et af de bedste citater omkring imperfektion, ikke fra læberne af en berømt filosof eller en berømt psykolog. Det var en italiensk skuespiller, Vittorio Gassman, der sagde, at “vores uperfektheder hjælper os med at være bange. At prøve at løse dem hjælper os med at have mod.”

Det er måske ironisk og slående, fordi man nemt ville tro, at det havde været perfekt, hvis det havde være en stor filosof af global og historisk status, der sagde de mest perfekte ord om imperfektion. Men mennesket er ikke perfekt. D erfor er alle, lige meget hvor ligegyldige de føler sig, i stand til at opnå store ting.

Men det er smart at tænke, at alle vil lave fejl i løbet af deres liv. Betyder dette, at de ikke kan være glade. Skal vi skælde os selv ud for hver fejl? Svaret er nej. For i vores egen imperfektion, dvæler der perfektion. Vi kan alle være perfekt uperfekte.

“Du elsker ikke nogen, fordi de er perfekte. Du elsker dem til trods for, hvad de ikke er.”

-Jodi Picoult-

Imperfektions terapi

Adam Smith sagde engang “hvis du går til en situation, som var det en sag om liv eller død, ville du mange gange dø.” Denne vise dømmelse er perfekt til at gå om bord i en psykologisk teori, der har udviklet sin egen kliniske metode: imperfektions terapi.

Med store fortalere, såsom dets egen skaber, Dr. Ricardo Peter, professor ved UDLAP, forsker og psykoterapeut, er denne terapi et middel til en effektiv behandling af problemer med ikke at være perfekt, hvilket ofte ses i dag.

Imperfektions terapien er baseret på ‘møder’ i stedet for klassiske terapeutiske sessioner.

Ved at lave ‘møder’ forsøger det at sætte terapeuten og patienten på samme niveau, og derved underminere enhver fordel eller ulempe for begge parter. Terapeutens mission er at udforske personens selvforståelse.

Menneskelig imperfektion

Modsigelsen er dette: at vide, at vi ikke er perfekte i mange tilfælde, forhindrer os ikke i at se vores egen natur i øjnene. Faktisk er ubehaget for nogle mennesker så stort, at de gør denne sorg til en besættelse.

Men perfektion skubbet til grænsen giver ingen positiv indflydelse på den menneskelige psyke, fordi vi ikke engang er i stand til at definere, præcist hvad det er. En cirkel, en sfære, en vellykket opgave..?

I øjeblikket er debatten omkring perfektion stadig åben, eftersom intet skænderi har løst det. Til trods for uoverensstemmelserne er der stadig en idé om, at perfektion ikke eksisterer, og dette er nogle af deres argumenter:

• Platon ledte gennem sit liv efter den perfekte og definitive idé, hvilket kun kan nåes ved at finde perfektion. Tror du, at han fandt den?
• Andre progressive filosofiske idéer erklærer, at efter perfektion er der intet andet. Hvis verden konstant forandrer og udvikler sig, og vi er del af denne verden, er det klart, at sådan perfektion ikke vil kunne eksistere.
• Der er også en tankegang, der erklærer, at perfektion ikke eksisterer, men perfektionisme gør. Idéen om at gøre noget bedre og bedre betyder ikke, at du en dag vil gøre det perfekt, men det inviterer til forbedring.

Perfektionen i imperfektion

Er der en logisk konklusion i forhold til dette? Sandheden er, at det er der nok. Men der er ikke kun et korrekt svar; i stedet er der ligeså mange tankeprocesser, som der er mennesker på denne klode.

Det, der måske virker perfekt for nogen, er måske dybt forkert for andre. Perfektion synes at være en idé, et billede, en utopi, der burde blive drivkraften, der gør mennesker bedre, og ikke en væske, vi langsomt synker ned i uden andet valg end at blive druknet i ønsket selv.

“Men måske er mange haver ikke smukke, fordi de ikke er perfekte?”

-Libba Bray-

Ethvert menneske kan være perfekt uperfekt. Inde i os alle er ønsket om at blive bedre, behovet for at være gladere eller det utopiske billede af den perfekte verden. Det afhænger kun af os, ikke så meget om at bygge noget perfekt, men noget bedre.