Sådan påvirker demens familien: konflikthåndtering
I de seneste år er den forventede levealder steget mærkbart: vi lever længere og bedre liv. Dette er naturligvis positivt, men det betyder også, at helbredsproblemer, som tidligere ikke forekom så ofte, nu er begyndt at dukke op. Et af disse problemer er demens.
Tidens gang medfører i nogle tilfælde kognitiv forringelse. Det gør det svært at leve alene og udføre daglige opgaver.
Faktisk er sygdomme som demens hovedårsagen til afhængighed af andre i de udviklede lande. Så hvordan påvirker denne situation familien?
“Demens er det øjebliks tvivl, hvor jeg ikke ved, om jeg skal stole på mine øjne eller min hukommelse, fordi begge virker i stand til at begå de samme snigende fejltagelser.”
Konflikter, som opstår, når et familiemedlem har demens
Alle familier har konflikter i deres dagligdag. Normalt bliver disse konflikter løst, på godt eller ondt, afhængigt af hvert familiemedlems evne til at løse problemer. Men når et medlem af familien lider af demens, kan skænderier forekomme og spændinger stige.
Dette sker, fordi demens involverer et stort antal stressfaktorer, som ikke eksisterede før. For det første er der ofte mangel på information omkring sygdommen. Desuden er det svært at se, hvordan sygdommen vil udvikle sig, hvilket skaber usikkerhed i familien.
“Demens æder patientens tanker og ødelægger følelserne af dem, som elsker og passer på ham eller hende.”
-Nolasc Acarin Tusell-
Det kan på den anden side være meget dyrt at tage sig af en, som har demens. Især fordi det måske kræver, at man hyrer hjælp, betaler for, at personen kan komme på et plejehjem eller placerer personen i en bopæl for ældre.
Konflikter kan opstå, fordi et familiemedlem kan kræve så mange ressourcer og tid, at der ikke er noget tilbage, når et andet medlem har brug for hjælp.
I sidste ende vil der ofte opstå uenighed omkring, hvordan man skal tage sig af personen med demens. Og ikke kun det, nogle oplever, at de rigtige beslutninger ikke træffes, og at beslutningerne træffes af egoistiske grunde snarere end for patientens bedste.
Hvorfor bliver disse konflikter hængende?
Nu hvor vi kender til konflikternes kilde, må vi finde ud af, hvorfor de forbliver uløste. Og derefter kan vi lære, hvordan vi løser dem. Kommunikationsproblemer er den primære grund til, at familiemedlemmer forhindres i at finde et alternativ, som tilfredsstiller alle.
Denne blokering af kommunikation er ofte årsag til, at nogle har svært ved at give udtryk for, hvad de føler, og hvad de tænker omkring demens. De er bange for at bede om hjælp og dette kan føre til skænderier.
Og samtidig kan børnene eller andre familiemedlemmer tidligere have haft problemer med den person, som nu er syg. Dette skaber skyldfølelse, og kan få nogle familiemedlemmer til at reagere mere aggressivt end andre.
Derudover er der måske nogle børn, som ender med at konkurrere for at bevise, at de bedst kan tage sig af familiemedlemmet med demens.
Hvad kan vi gøre for at løse konflikterne?
Når et familiemedlem har demens, kan det skabe en kompleks situation for hele familien. Men det er dog muligt at minimere konflikterne.
For at gøre dette er, det vigtigt at ændre alle skadelige dynamikker i personens pleje.
Det er super vigtigt at arbejde på kommunikationen. At være i stand til at give udtryk for følelser og holdninger i relation til sygdommen, vil hjælpe med at løse stridigheder.
Endvidere bør vi huske på, at en familie, som kommunikerer og samarbejder, vil være bedre i stand til at hjælpe hinanden.
“Han beder om en hånd, der holder ham, et hjerte, som passer på ham og et sind, som tænker for ham, når han ikke kan; nogen, som beskytter ham på sin rejse gennem de farlige sving i denne labyrint.”
-Diana Friel-
Hvis man ydermere kan være fleksible nok til at ændre roller og rutiner, når man tager sig af personen med demens, vil det være en større støtte.
Her til sidst skal vi lære at træffe beslutninger på en fokuseret måde. Alt dette vil hjælpe familien med at tilpasse sig demens og minimere lidelsen, som denne forfærdelige sygdom skaber.
Billeder fra Christian Newman, Tiago Murao og Alex Boyd