De overraskende resultater hos mennesker, der kun har en halv hjerne
Hvor overraskende det end kan virke, har forskning vist, at der findes mennesker, der kun har en halv hjerne og formår at leve et normalt liv.
Dette viser i princippet, at vi langt fra forstår dette komplekse organ fuldt ud, og at det fortsat overrasker os. Den pågældende forskning blev udført af et team fra California Institute of Technology (Caltech) i USA.
Der er forskellige årsager til, at folk kan have en halv hjerne. Nogle gange skyldes det ulykker eller fødselsdefekter. Hos andre kan det skyldes kirurgiske indgreb. Der er faktisk visse sygdomme, f.eks. epilepsi, som lejlighedsvis kræver, at en del af hjernen fjernes.
Et forskerhold fra California Institute of Technology (Caltech) påtog sig opgaven at undersøge seks personer med kun en halv hjerne.
Forskernes mål var at undersøge, i hvilket omfang denne tilstand begrænsede deres evner og kapacitet. For at verificere dette sammenlignede de dem med seks andre, der havde hele deres hjerne. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports.
“At tro, at man kan forstå den menneskelige bevidsthed ved at se, hvilke områder af hjernen der aktiveres, svarer til at tro, at man kan forstå et ministeriums arbejde ved at se, i hvilke vinduer lyset er tændt.”
-José Ramón Ayllón-
Mennesker med kun en halv hjerne
Der er flere mennesker, der kun har en halv hjerne, end du sikkert er klar over. I den nævnte undersøgelse var deltagerne personer, der havde mistet den ene hjernehalvdel i løbet af deres barndom.
De var alle personer, der i deres barndom havde lidt af daglige voldsomme anfald af svær epilepsi.
I den slags tilfælde er det almindeligt at vælge operation, da problemet stammer fra lokale skader i hjernen. Ved at fjerne den pågældende hjernehalvdel ophører anfaldene normalt.
Denne type operation medfører naturligvis også uønskede virkninger. Så snart den er udført, mister personen mobiliteten i hånden modsat den fjernede hjernehalvdel. Med andre ord, hvis den højre hjernehalvdel fjernes, går mobiliteten i venstre hånd tabt. Synet på det pågældende øje går også tabt, og der opstår undertiden talebegrænsninger.
Californiske forskningsresultater
Forskerne rekrutterede seks personer med kun en halv hjerne for at vurdere deres fulde ydeevne mange år efter deres operation. Umiddelbart kunne de konstatere, at de alle havde deres sproglige evner intakte.
De bekræftede også, at kontrollen af deres syn, bevægelse, ræsonnement og følelser fungerede perfekt. Resultaterne var ikke som forventet, da de på forhånd antog, at fraværet af en af hjernehalvdelene ville manifestere sig ved en form for begrænsning eller mangel.
Til deres overraskelse skete dette dog ikke. Faktisk var et af de mest slående aspekter, at hjerneområderne i den samme hjernehalvdel var mere og bedre forbundet med hinanden hos disse seks personer med kun en halv hjerne end hos de personer med en komplet hjerne.
Dette indikerede, at de også havde større kognitiv kapacitet, flere sociale færdigheder og udviste bedre præstationer generelt. Men da kun seks personer blev undersøgt, kan resultaterne ikke generaliseres.
Et fremskridt i kendskabet til hjernen
Det, som denne undersøgelse viser, er, at hjernen er meget mere end summen af sine dele eller et organ, der blot fungerer som en maskine.
Faktisk afliver denne undersøgelse den udbredte idé om, at der findes forskellige hjerneområder, som hver især udelukkende beskæftiger sig med specifikke funktioner. Tværtimod viser den, at hjernen fungerer på en fleksibel og omfattende måde.
Det betyder, at forskellige områder af hjernen har mulighed for at udføre flere funktioner. Når en af delene svigter eller ikke længere er til stede, som i dette tilfælde, ændres de andre områder og finder en måde at kompensere for manglen på.
Man skal huske på, at de undersøgte personer havde lidt af denne mangel, siden de var børn, og at de blev vurderet som voksne. Derfor havde deres hjerner i den periode tilpasset sig perfekt til manglen på den ene hjernehalvdel.
Selv om dette er en af de første undersøgelser i denne henseende, er der rapporteret om mange lignende tilfælde. Faktisk var der for nylig et tilfælde af en 24-årig kvinde uden lillehjernen, som havde levet et helt normalt liv. Dette minder os om, at hjernen er et ekstraordinært organ, som vi kun lige er begyndt at forstå.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Rebolledo, F. A., Avanzada, A. C., & Núm, D. A. (2005). Razones biológicas de la plasticidad cerebral y la restauración neurológica. Plasticidad y restauración neurológica. 4(1-2), 5-6.
