Opdragelse for at undgå følelsesmæssig afhængighed

Hvis vi indser, at de personer, der opdrager børn, er et direkte eksempel for dem, bliver vigtigheden af gode rollemodeller meget åbenlys. Hvis vi vil opdrage børn, der ikke er følelsesmæssigt afhængige, skal vi lære dem at kende, elske og værdsætte sig selv.

Vi opdager, at afhængighed er et problem, når vi oplever den, eller når vi er involveret og relaterer den til potentiel lidelse. Men er det muligt at opdrage for at undgå følelsesmæssig afhængighed? Kan vi forhindre giftige forhold gennem opdragelse?

Mennesker er afhængige af hinanden af natur. Vi er født afhængige. Men følelsesmæssig afhængighed er en psykologisk tilstand, der involverer stor bekymring for den person, der lever med det.

Som sociale væsner har vi brug for hinanden. Vi søger kontakt, samarbejde og udveksling. Sådan er det dog ikke altid. Vi samles og skaber noget sammen. Der er tider, hvor vi kommer tæt på en anden person, og selvom vi ved, at forholdet ødelægger os, har vi brug for at blive i det.

Hvem sagde, du ikke var hel?

Medier, spil, upræcise spørgsmål, eventyr, traditioner, uovervejede råd… Alle disse ting fortæller os, at vi skal etablere et romantisk forhold for at blive “hele”. Hvis ikke, hvordan så?

Det er ingen hemmelighed, at vi lever i et samfund, der opfordrer til afhængige forhold. Det forvrænger den ultimative pointe i at være i et romantisk forhold: At have det på grund af kærlighed og ikke af behov.

Desværre har vi det med at undgå følelsesmæssig afhængighed, når vi har eller har haft det dårligt eller når vi ser en nær person have det dårligt.

Opdragelse i at undgå følelsesmæssig afhængighed

De oplevelser, vi har i barndommen, er en god reference, når det kommer til at undgå parforhold. Et barn, der ikke har lært at modtage kærlighed på en måde, der er passende for dem og menneskene omkring dem, vil med større sandsynlighed føle sig fortabte som voksne og blive ved med at modtage kærlighed på den forkerte måde.

Ligeledes er det sandsynligt, at børn, der vokser op med forældre, som kan håndtere deres egne følelser, selv bliver gode i netop den disciplin. På den måde er det faktisk muligt at opdrage børn til at undgå følelsesmæssig afhængighed.

Det virker en smule urealistisk at forvente, at børn vokser op og bliver uafhængige voksne, hvis de ikke er blevet opmuntret til det i barndommen. Når et barn bliver født, er afhængigheden total. Men den progressive selvstændighed, de får, afhænger af deres opdragelse.

Hvordan kan man opdrage i at undgå følelsesmæssig afhængighed?

Psykoanalytikeren John Bowlby udviklede tilknytningsteorien for at forklare det følelsesmæssige bånd, der skabes mellem et barn og dets forældre. Han sagde, at tilknytningen starter i barndommen, men også at den faktisk fortsætter hele livet.

Den type tilknytning, et barn etablerer til en forældrefigur, vil udgøre fundamentet for dets følelsesmæssige udvikling.

Derfor er det vigtigt at skabe en tryg tilknytning, i løbet af de første par år. Så kan man undgå giftige forhold, der opstår ved afhængighed. Gennem dette bånd vil børnene lære, at en selvstændig udforskning af verden og dens finesser er forenelig med følelsen af forældrenes kærlighed, tillid og tryghed.

Vejledning til at undgå følelsesmæssig afhængighed hos børn

• Vis kærlighed. Udtrykkelse af kærlighed med ord og handlinger vil få børnene til at føle sig elskede. Det er den eneste måde, hvorpå de bliver i stand til at gå på eventyr og samtidig vide, at de har et hjem, hvis de har brug for tryghed.
• Udtryk dine følelser. Når vi udtrykker, hvad vi føler, og hvorfor vi har det på den måde, hjælper vi børnene med at udvikle deres empati. På den måde lærer de, at følelser er menneskelige, og at der ikke er noget galt med at være ked af det eller vred. Identificering af, hvad en person føler, giver en bedre forståelse for os selv og kontrol over vores adfærd. I modsætning til gammel tro, får børn succes gennem følelsesmæssig intelligens og ikke kun via almen intellekt.
• Vær tilgængelig. Det nytter ikke noget at bruge meget tid med vores børn, hvis vi ikke leger med dem eller er opmærksomme på deres behov. Børn har brug for, at deres forældre er der for dem og er opmærksomme på deres behov.

Vejledning til at opdrage robuste børn

• Selvstændighed og beslutsomhed. Opmuntring af børn til at træffe deres egne beslutninger giver dem tiltro til deres egne bedømmelser. Opmuntring til nysgerrighed og og problemløsning gør, at de føler sig mere selvsikre og trygge.
• Giv tryghed og tillid. Når vi belønner børnene for deres fremskridt og støtter dem i nye projekter, får de et positivt billede af sig selv. På denne måde får vi dem til at føle sig kompetente. Plus, når vi er hos dem, når de er nede, giver vi dem motivation til at prøve igen. Det sker, når vi opmuntrer dem med ihærdighed.
• Tag dig af dig selv. Du skal ikke glemme dig selv for at tage dig af andre. Vi skal finde denne balance og vise børnene, at de først og fremmest skal tage sig af deres egne behov. Det er ikke mærkeligt at se forældre droppe aktiviteter, de selv nyder. Mange gange ser man endda en skyldfølelse, som hvis man ikke kunne have fritidsbeskæftigelser og være gode forældre på samme tid. Det er fundamentalt at være opmærksom på dette. Flere undersøgelser har vist, at forældres følelsesmæssige afhængighed til deres børn har en negativ indflydelse på børnene, som er svær at fjerne senere i livet.

Forældre skal være rollemodeller

Hvis vi indser, at de personer, der opdrager børn, er et direkte eksempel for dem, bliver vigtigheden af gode rollemodeller meget åbenlys. Hvis vi vil opdrage børn, der ikke er følelsesmæssigt afhængige, skal vi lære dem at kende, elske og værdsætte sig selv.

Måske skal vi også selv kende, elske og værdsætte os selv mere (eller bedre). Det kan hjælpe os til at huske på, at vi har evnerne, og at vi er gode nok. Derudfra kan vi lære vores børn forskellen på behov og kærlighed.