Omsorgssvigt og følelsesmæssig forsømmelse af børn

Børnemishandling er et stort og bredt spektrum i følge sundhedsmyndighederne. Dog har denne artikel fokus på en bestemt form for børnemishandling. Nemlig omsorgssvigt. Omsorgssvigt er et kompliceret problem, der også har mange forskellige årsager.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer børnemishandling, som værende et relativt bredt spektrum, der blandt andet inkluderer omsorgssvigt. Det er en kategori, som kan være gældende for alle mennesker under 18 år.

De skriver, at det indkluderer ”alle former for fysisk og/eller følelsesmæssig mishandling, seksuelt overgreb, omsorgssvigt eller uagtsom behandling eller udnyttelse, der resulterer i reel eller mulig skade af barnets helbred, overlevelse, udvikling eller værdighed i konteksten af et forhold, der indebærer ansvar, tillid eller magt” (WHO, 2003).

I denne artikel vil der være fokus på forsømmelse eller omsorgssvigt af børn. Desværre støder vi så ofte på mediehistorier, som handler om børn, der er blevet udsat for omsorgssvigt af forskellige karakterer.

Det kan være, at de har fået nægtet adgang til ordentlige sundheds- og hygiejneforhold, næring eller blevet nægtet adgang til at gå udendørs. Netop disse situationer er, hvad der menes med omsorgssvigt af børn.

Men hvad menes der præcist med det? Findes der mange forskellige former? Hvilke effekter og konsekvenser har denne form for børnemishandling egentlig for børnene selv? Dette er de spørgsmål, som vi har tænkt os at finde svar på i løbet af denne artikel.

En definition af omsorgssvigt, samt forskellige former for det

Omsorgssvigt bliver defineret som værende en form for mishandling,  der involverer eller indebærer et konstant og aktivt svigt af forældrenes ansvar og pligter over for barnet. Barnets forældre eller værger imødekommer end ikke barnets minimum krav på ordentligt næring, tøj, lægehjælp, uddannelse, sikkerhed eller omsorg.

Sagt med andre ord, så imødekommer forældrene ikke barnets absolutte minimum følelsesmæssige eller fysiske behov.

Der er to meget forskellige former for omsorgssvigt:

• Fysisk/kognitivt omsorgssvigt: Denne form for omsorgssvigt har at gøre med barnets fysiske behov. Dette indebærer ting, som næring, tøj, hygiejne og adgang til lægehjælp. Denne form for omsorgssvigt betyder, at de voksne, der har ansvar for barnet på få eller ingen tidspunkter nænner at imødekomme barnets fundamentale fysiske behov.
• Følelsesmæssig omsorgssvigt: Denne form for omsorgssvigt har at gøre med et konsekvent mangel af respons på adskillige former for sociale signaler, samt emotionel udtrykkelse. Dette vil sige, at de voksne, der har ansvar for barnet, ikke reagerer på barnets følelsesmæssige udtryk. For eksempel når barnet græder eller smiler. Det dækker også over afvisninger af barnets forsøg på at søge intimitet eller social interaktion. Udover det involverer det også en konsekvent mangel på en stabil og pålidelig voksen karakter, som sørger for at søge kontakt hos barnet.

Men først og fremmest vil der være fokus på følelsesmæssig omsorgssvigt.

Tegn på følelsesmæssig omsorgssvigt hos børn

Der er tre store og primære tegn på følelsesmæssig omsorgssvigt hos børn, og de indebærer disse former for adfærd:

• Ignorere: Dette opstår, når forældrene ignorerer barnets ønske og behov for social interaktion. Forældrene viser ingen følelser eller affektion, når de tilbringer kvalitetstid sammen med barnet. For eksempel findes der forældre, der kun taler eller interagerer med deres barn, hvis omstændighederne absolut kræver det. Disse slags mennesker viser absolut ingen affektion, omsorg eller kærlighed for deres barn.
• Nægtelse af psykologisk opmærksomhed: Forældrene nægter barnet adgang til professionel hjælp, hvis barnet eventuelt lider af et vanskeligt følelsesmæssigt eller adfærdsmæssigt problem. I sådanne en situation har specialister eventuelt anbefalet, at forældrene bør igangsætte en behandling af barnets problem. Problemet opstår dog, når forældrene nægter barnet adgang til dets meget nødvendig behandling.
• Tilsiddesættelse af psykologisk opmærksomhed: I denne situation nægter forældrene ikke fuldstændig professionel hjælp eller behandling. Forældrene vælger dog blot at tilsiddesætte behandlingen. Dette kommer ofte i spil, når barnet lider af et ekstremt og åbenlyst følelsesmæssig eller adfærdsmæssig problem (for eksempel selvmordstanker).

Varierende faktorer i omsorgssvigt af børn

Det er ret svært for os at forestille os disse former for adfærd i et forhold mellem forælder og barn. Det er almindeligt at fundere over, hvilke slags familier det er, som der har størst mulighed for at forårsage eller stå til ansvar for sådanne former for omsorgssvigt.

Heraf findes der adskillige studier, som alle er i overensstemmelse vedrørende hvilke faktorer, der spiller ind i tilfælde af omsorgssvigt:

• Parforhold, der ofte oplever op- og nedture. Dette betyder, at parforholdet har problemer med kommunikation, samt at der er en dårlig magtbalance i forholdet.
• Dårlige forhold til den fjerne familie. Dette vil sige, at forældrene ofte undgår at spørge bedsteforældrene om hjælp til børnepasning og så videre.
• Enhver form for værge eller forælder, der ikke har nogen sociale forhold. Disse mennesker har ikke kontakt til deres medbeboere, naboer eller lignende. Dette betyder, at de ikke har nogen at spørge til råds eller hjælp hos.
• Ingen af de voksne tager ansvar med hensyn til husholdningspligterne, og derfor er en af børnene nødt til at ordne disse slags ting i stedet.

Flere faktorer, der kan lede til omsorgssvigt

• Beboelse i små rum, hvor adgang til ordentligt hygiejne samt sikkerhed ikke eksisterer. Dette indebærer ofte, at børnene, for eksempel, ikke har adgang til varmt vand i huset.
• Dårlige forældervaner, der involverer opmærksomhed og omsorg. Her er det forældrene, der ikke forstår sig på deres børns fundamentale behov. De har ofte et negativt syn på deres børn, undgår at have kontakt til dem og tilbringer heraf minimal tid sammen med dem.
• Forældrene eller de voksne, der er ansvarlige for pasningen af børnene, har et meget lavt uddannelsesniveau. Forældrene har dårligt nok gået i skole, og deres barns succes i disse institutioner betyder heraf ikke noget for dem.
• Forældrene/værgerne har et ustabilt arbejdsliv. Selv når de arbejder er beskæftigelserne som regel midlertidige og giver ingen konsekvent tilfredstillelse.
• En historik af omsorgssvigt. Mindst en af forældrene har selv været et offer for omsorgssvigt som barn. Det er meget almindeligt for disse personer at undgå at snakke om den tid af deres liv.

For at opsummere al denne information, så kan vi sige, at følelsesmæssig omsorgssvigt er et meget kompliceret problem med mange forskellige årsager. Men blot fordi det kan anses som værende kompliceret, så betyder det ikke, at det ikke fortjener øjeblikkelig opmærksomhed.

Faktisk viser adskillige studier, at konsekvenserne af følelsesmæssig omsorgssvigt over en længere periode, kan være mere alvorlige end ved fysisk mishandling.