Omfavn og hel dit indre barn

Mit indre barn bliver ved med at eksistere inde i mig, det er ikke forsvundet. Det er den stemme, jeg hører, når jeg tillader mig selv at være fri og begejstret over ting. Det er den, som beder mig om at hele de følelsesmæssige sår fra min fortid…

Vi hører ofte udtryk, såsom “behovet for at hele vores indre barn.” Vores tidlige år og de oplevelser, vi har som børn, vil forme en del af vores personlighed, vores værdier, følelsesmæssige balance og selvtillid.

Disse tidlige minder kan blive skyggen af frygt eller angst, eller de kan blive minder om en tryg og glad barndom, der følger os som voksne.

Det er dér i et meget skjult hjørne af selve vores væsen, hvor barnet gemmer sig. Vi lader alle som om, at vi er modne og selvsikre voksne. Beskyttede bag vores rustning mod denne komplekse verden. Men ofte når vi lukker øjnene, så ved vi, at vi mangler noget. At noget sårer os, laver et hul, som ikke er udvendigt, men indvendigt.

Inde i os alle er der et barn med forskellige grader af uopfyldte behov.

Mit indre barn og dets følelsesmæssige fortid

Det er meget muligt, at mere end én person smiler eller ser noget ironisk i begrebet “indre barn.” For mange betyder begrebet svaghed, uskyldighed og naivitet.

“Voksne ved alt, og børn ved intet,” tænker de. Og “barndommen er det stadie, som vi alle har gennemgået med letsindighed og fuldstændig glæde,” mener nogle fejlagtigt.

Barndommen er vores opvågnen til livet, hvor vores første spørgsmål dannes, og hvor vi får vores første svar. Hvis det, som omgiver os, er mangel på kontakt, tristhed eller svigt, så kan det komme i vejen for, at vi bliver følelsesmæssigt usikre voksne.

For at vokse op med modenhed og glæde, så har hvert barn brug for at udvikle en sund kontakt. En kontakt til et sted hvor oprigtig kærlighed eksisterer, og der ydes sikkerhed for hvert skridt, hvert fald og hvert åndedræt i alle deres oplevelser. Hvis båndet til vores forældre ikke er godt nok, vil alle disse tidlige oplevelser påvirke os på den ene eller den anden måde. 

Barndommen er ikke altid lig med glæde eller letsindighed. Ingen er garanteret deres fysiske og psykiske velvære blot ved at være i verdenen.

At være et barn er aldrig let, fordi vi alle har brug for støtten fra andre til at begynde at gå og til at sige vores første ord. Til at vide, at vores frygt og bekymringer kan fjernes af et knus og de rigtige ord.  

Krav fra vores indre barn

Det er allerede klart, at vi burde anerkende, at vi alle har et indre barn. Nu er det vigtigt, at vi ved, hvad det vil bede os om.

• Dit indre barn beder dig måske om at løse visse ting fra fortiden. 
• Du har måske brug for en forklaring på en hændelse i din barndom, som kræver tilgivelse, eller at du tilgiver nogen. 
• I dit tilfælde kan det også ske, at du ikke har nogle følelsesmæssige mangler i fortiden, som skal løses. Så vil vores indre barn bede os om at være mere frie i vores daglige liv.
• Du bliver nødt til at tillade dig selv at gøre din virkelighed mere jordnær, efterlade dine bekymringer og stress…
• Vær mere spontan, tillad dig selv at grine lidt mere, få noget af din tabte uskyldighed tilbage, og med den også din begejstring.
• Vores indre barn kræver også kærlighed. At elske og være elsket. Overvind din modstand, din skam eller din grå, voksne fremtræden. Tillad dig selv en følelsesmæssig frihed.

Sådan heler man sit indre barn

Hele den følelsesmæssige helingsproces kræver fuld og oprigtig overbevisning fra vores side af. Ingen kan frigøres med magt.

Det burde være klart, at vi ikke kan løse et specifikt problem, hvis vi ikke først overbeviser os selv om, at vi har et. Tænk over noget fra dit daglige liv…

Lider du meget af stress? Har du mistet håbet? Føler du, at din partner, selvom de prøver, ikke gør dig lykkelig? Er der en slags kærlighed, som mangler inde i dig, som du ikke kan sætte ord på?

Denne lille visuelle og følelsesmæssige rekonstruerings-øvelse kan hjælpe på mange måder:

1- Tag et billede fra dengang, du var lille, da du var 7 eller 8 år gammel.

2-  Lad minderne komme tilbage til dig. Genfind i stilhed de år og føl friheden til at lade følelserne og billederne komme til dig.

3-  Visualisér nu, at du er sammen med det barn. Det er jer to sammen, dig som en “voksen” og som et “barn, ansigt til ansigt.

4- Spørg ham eller hende, hvad de har brug for, hvad de ønsker, hvad de mangler. Spørg hvad han eller hun behøver for at kunne føle sig hel og fri.

Tænk over det. Det vil med garanti hjælpe dig.