Nogle spændende fakta om fødsel

En fødsel er en betydningsfuld begivenhed i en kvindes liv. På et fysiologisk plan er det nærmest et mirakel. Heldigvis ved man i dag mere om det, og der er færre medicinske komplikationer. Her nævner vi nogle spændende fakta om at føde.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 12 januar, 2024

En fødsel er et udtryk for liv og kærlighed. Det er faktisk takket være begge dele, at et menneske fødes af et andet menneske. Alle kulturer har givet dette øjeblik religiøse og mytiske betydninger, et øjeblik, hvor liv og død ofte eksisterer side om side.

Før det 17. århundrede var moderens død faktisk en alt for almindelig begivenhed. Derfor var det ikke ualmindeligt, at de lavede et testamente samtidig med forberedelserne til deres barns fødsel. Perioden efter fødslen var også risikabel. Det var kong Ludvig XIV, der først tilskyndede til, at der kom læger til at tage sig af mødrene, hvilket begyndte at reducere dødeligheden.

I dag er dødeligheden blandt mødre på verdensplan fortsat ekstremt høj på trods af store medicinske fremskridt. Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO) anslår faktisk, at 830 kvinder i verden dør hver dag af sygdomme, der skyldes graviditet og fødsel. Det burde ikke ske.

Nogle gamle spændende fakta om fødsel

I det klassiske Grækenland troede man, at fødslen blev styret og beskyttet af gudinderne Artemis og Eileithyia. De havde ansvaret for at beskytte moderen og barnet. Det siges, at når fødslen var nær, nærmede de sig sengen med en fakkel i hånden for at lede den lille på vej til verden.

For Hippokrates, medicinens fader, skete fødslen, når barnet besluttede sig for at “forlade livmoderen”, tvunget af sult. Det gjorde banet ved at lægge hovedet nedad og skubbe med fødderne mod den anden ende.

I det gamle Egypten blev svangerskab og fødsel overladt til gudinden Mesjenet. Når barnet var født, blev moderkagen opbevaret for at udarbejde lægemidler mod forskellige sygdomme. Moderen måtte holde sig væk fra alle i 14 dage, da hendes tilstand blev betragtet som uren.

Sorano fra Efesos blev anset for at være fødselsmedicinens fader. Fra det 2. århundrede e.Kr. og frem samlede denne romerske læge en stor mængde oplysninger om graviditet og fødsel. Han betroede nogle ekspertkvinder den opgave at ledsage den fødende mor og lette processen. Disse kvinder blev kaldt obstetrix, hvilket betyder “den, der står over for”. Derfra blev ordet “obstetrik” født.

Gamle og nye skikke

I flere indianersamfund var det almindeligt, at faderen deltog i fødslen. Kvinden tog ham ved testiklerne og klemte dem, når hun følte smerte. På denne måde blev lidelsen delt. For at hjælpe kvinderne med at føde hang de reb fra loftsbjælkerne og holdt fast i dem i en hugsiddende stilling. Faktisk er denne skik stadig bevaret mange steder.

Det siges, at ordet kejsersnit stammer fra Julius Cæsars fødsel. Det er imidlertid ikke sandt. På den tid døde alle kvinder, der ikke fik en vaginal fødsel. Men Cæsar spredte legenden om, at hans mor havde formået at overleve, og at han derfor havde en guddommelig oprindelse.

Vi ved, at man i det gamle Rom tog barnets krop ud, hvis moderen døde. Nogle gange lykkedes det dem at redde spædbørnene. Men første gang et vellykket kejsersnit blev udført med succes var i Schweiz i år 1500.

Svinekastereren Jakob Nufer udførte denne procedure på sin kone, og hun overlevede. Den eneste kvinde, der med succes foretog et kejsersnit på sig selv, var Inés Ramírez, en mexicansk kvinde, i 2000.

Nogle undersøgelser tyder på, at op til 14 % af de gravide kvinder lider af tokofobi eller frygt for fødslen. Det skyldes generelt, at begivenheden altid har været forbundet med ekstreme smerter. Faktisk ser det ud til, at frygten i de seneste år er blevet intensiveret. I dag ser vi f.eks. berømtheder, der lejer maver for senere at blive set posere i en hospitalsseng, som om de selv havde født.