Nøglen til et godt og langt liv som single

Nøglen til et godt og langt liv som single

Sidste ændring: 14 november, 2017

Vi har det med at opfatte et liv som single som en følelsesmæssig fejl og derfor en katastrofe. Så hårdt som det end lyder, straffer vores samfund mennesker, der er single. Vi kan se dette meget tydeligt, når vi ikke kan finde kommercielle produkter dedikeret til mennesker, der vælger at gå gennem livet solo.

Vi fandt hundredevis af tilbud på drømmerejser for to, gourmetmiddage for to, ideelle gaver til parret, osv. Men jeg mangler stadig at se et produkt, der promoverer singlelivet.

At være single er ofte en beslutning. Så skørt som det kan lyde for mange, er det ikke alles mål at have en partner. Faktisk fører et liv som single til en følelse af helhed og frihed, der er ligeså sund og hensigtsmæssig.

Pige nyder regnen

At leve uden at vente, at leve et liv som single

Vi har ingen forpligtelse til at gøre os selv tilgængelige for et forhold. Ifølge Emma Morano, har forståelsen for dette været nøglen til et langt liv. Denne kvinde er allerede den ældste kendte person i verden. Hun er hele 116 år gammel.
Da New York Times spurgte hende om hendes hemmelighed, svarede hun på en måde, der forbløffede dem alle. Nøglen til mit lange liv har været et liv som single. Efter skilsmissen fra et ulykkeligt ægteskab i 1938 besluttede Emma Morano, at hun ikke ville lade sig kontrollere af nogen, og at alt, hun havde brug for, kunne findes i hende selv.

Denne kvinde formede sit liv, præcis som hun ønskede, og bandt sig ikke til det, samfundet forventede af hende, som en voksen kvinde. Men som gerontologer fortæller os, er der ingen rigtig nøgle til et langt liv. Hvis man taler med 100 forskellige ældre mennesker, vil man finde 100 forskellige historier. Om vi lever flere eller færre år, er i høj grad bestemt af vores genetiske sammensætning.

Hjerte af sæbeboble

Eliksiren bag evig ungdom: ikke at beklage sig over alderdommen og leve, som vi ønsker

Glæde og følelsesmæssig velvære må komme fra os selv og fra de beslutninger vi træffer i forhold til vores følesesliv. Når du vælger at være single, vælger du samtidig at være modig og tolerant. For du vil finde dig selv stående overfor mangfoldige meninger.

Som vi har nævnt, straffer samfundet singler og begrænser nogle muligheder. For eksempel, hvis du ikke er gift, er det mere vanskeligt at låne penge i en bank. Eksempler som disse bliver usynlige knive, der sender os en klar besked: ”at være single er ikke godt.”

Pige sidder i vindue og ser mod horisonten

Disse diskrete ”knive” kan såre os og endda få os til at finde en partner, som vi ikke rigtig elsker, eller leve vores liv på en måde, vi egentlig ikke har lyst til. Det samfund, vi lever i, forsøger at ”friste singler” til at få en partner og derved opnå et ”fuldkomment” liv.

Men nej, det at være single bør altid være et personligt valg, der giver os andre muligheder og tillader os at udforske en ny verden. En verden, der er anderledes fra den, vi får fortalt, vi bør tro på. Ideelt set bør vi alle være frie til at sige, hvad vores liv betyder for os, og hvad vi ønsker at opnå med det, uden at blive påvirket af det sociale pres, der fortæller os, at det at være single er forkert. Der findes mennesker som Emma, der beslutter sig for at være lykkelige som singler. De leder ikke og venter ikke på nogen til at ”redde dem” fra den tilstand. At beslutte at være single er ikke synonymt for ”usund”, men snarere for frihed og uafhængighed til at styre sit eget følelsesliv, som man har lyst til. Det er den ægte nøgle til et langt liv.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.