Når du ikke ved, hvordan du har det
Der er ofte problemer med at identificere vores følelser. Hovedårsagen er, at ingen har lært os, hvordan man gør det. Faktisk er den ringe betydning, der ofte tillægges vores mentale sundhed, en medvirkende årsag til, at folk ignorerer, hvordan de har det. Faktisk er “Jeg ved ikke, hvordan jeg har det” en sætning, som psykologer ofte hører.
At man ikke ved, hvordan man har det, kan blive et reelt problem. Det skyldes, at dine følelser tjener forskellige funktioner.
Hvis du har svært ved at genkende dem, forhindrer det dig derfor i at behandle dem og lære af dem. Desuden er det at være ude af stand til at genkende og udtrykke følelser også forbundet med visse psykiske komplikationer.
Hvorfor ved du ikke, hvordan du har det?
Ofte når du bliver spurgt: “Hvordan har du det?”, svarer du automatisk med “Godt“. Men har du det virkelig godt, eller er det bare et automatisk svar, du har givet?
Dette fører til et andet vigtigt spørgsmål. Hvor mange gange om dagen stopper du op og tænker over, hvordan du virkelig har det? Hvis vi tager forskningen i denne henseende i betragtning, er det højst sandsynligt, at du ikke gør det ofte.
Men hvis du ikke ved, hvordan du har det, selv når du forsøger at fokusere på det, er det noget andet. I dette tilfælde er der ting, som forhindrer dig i at erkende og udtrykke dine følelser. Faktisk vil du sandsynligvis svare, at du ikke ved, hvordan du har det, til ethvert spørgsmål, der involverer dine følelser.
I dette tilfælde er du nødt til at identificere problemets rod. Ellers kan det blive mere alvorligt, kronisk og endog invaliderende. Nedenstående vil vi se på de hyppigste årsager til denne form for følelsesmæssigt chok.
1. Manglende følelsesmæssig uddannelse
I modsætning til matematik, sprog eller historie er følelsesmæssig uddannelse ikke en del af pensum. Faktisk har du som barn lært at skelne mellem dine følelser takket være dine erfaringer indenfor socialisering. Med andre ord er det som regel implicit, hvor lidt eller hvor meget du lærer.
Desuden har du en tendens til at bruge mere tid på at tale om årsagerne til og konsekvenserne af din følelsestilstand end på at beskrive, hvordan du faktisk har det.
I dag ved vi, at sproget er ekstremt vigtigt, når det drejer sig om at dele, overføre, differentiere eller identificere. Derfor skal du med henblik på din følelsesmæssige læring berige din følelsesmæssige semantik, både i de samtaler, du har med andre, og i din indre dialog.
2. Alexitymi
Alexitymi er forbundet med problemer med at identificere og udtrykke vores egne følelser. Det er ikke klassificeret i nogen officiel manual, men mange specialister anser det for at være en specifik tilstand.
En undersøgelse nævner, at der er nok beviser til at bekræfte, at alexitymi er forbundet med hæmning af visse hjerneområder, såsom amygdala og insula.
Ligeledes er den forreste cingulære cortex og den præfrontale cortex også relateret til denne ændring (Goerlich, 2018). På samme måde kan manglende følelsesmæssig uddannelse være en faktor, der bidrager til udviklingen af dem.
3. Depression
Depressive episoder kan forårsage affektiv affladning. Den deprimerede patient kan endda have svært ved at identificere selve depressionen. Visse forskningsprojekter tyder på, at alexitymi er forbundet med depression. Beviserne er dog ikke entydige (Hemming et al. 2019).
Sådan fremmer du følelsesmæssig intelligens
Selv om det er et problem, der kan påvirke dig på flere måder, kan du arbejde på det. Som nævnt er indlæring en faktor, der bestemmer din evne til at genkende følelser. Derfor er det muligt at udvikle større følelsesmæssig intelligens ved at anvende visse strategier:
1. Acceptér dine følelser
En af hovedårsagerne til, at du siger “Jeg ved ikke, hvordan jeg har det”, er, at du ikke accepterer dine følelser. Måske undertrykker du det, du føler, fordi du ikke føler dig i stand til at håndtere det. Eller også er du måske bange for at “eksplodere”, hvis du lukker det ud.
Derfor er det første skridt at acceptere dine følelser, både behagelige og ubehagelige. Husk på, at du kan bruge dine følelser til at lære om dig selv og dine omgivelser.
Når du føler dig trist, er det ofte, fordi der er sket noget, som har påvirket dig på en bestemt måde. En god idé er at øve sig i mindfulness. Denne terapeutiske teknik inviterer dig til at fokusere på nuet og acceptere dine følelser og tanker uden at dømme dem. Det kan også være nyttigt for at øge din følelsesmæssige intelligens.
2. Vær opmærksom på dine kropsfornemmelser
Følelser har en ekstremt vigtig fysiologisk komponent. Et eksempel kunne være de “sommerfugle”, som du føler i maven, når du er tiltrukket af en person. Disse typer af kropsreaktioner er vigtige indikatorer, der hjælper dig med at identificere, hvad du føler. En nyttig teknik er målretning.
Forestil dig en hypotetisk situation, hvor en person føler vrede, men ikke kan identificere denne følelse. Måske knytter de, uden at de selv bemærker det, deres næver, når de taler om det, der forårsager deres vrede.
I det tilfælde kan terapeuten måske bede dem om at fokusere på deres næver og tænke på, hvad de føler. Det kan også være nyttigt at bede dem om at forestille sig, hvad deres knytnæver ville sige, hvis de kunne tale.
3. Udvikl sammenhæng mellem dit sind og din adfærd
Til tider handler du på en måde, der ikke er i harmoni med din følelsesmæssige tilstand, fordi du skal passe ind i din sociale kontekst. F.eks. når du er nødt til at blive ved en social begivenhed med et smil på læben af respekt for den person, der bliver hædret, selv om du i virkeligheden føler dig trist.
På samme måde kan du måske opføre dig sådan, når du befinder dig i en situation, der overvælder dig.
Denne manglende sammenhæng mellem dine følelser og handlinger kan få dig til at distancere dig fra dem. Så ender du med at ignorere dem. Det skyldes, at du føler dig mere tryg ved at undgå problemer eller tilfredsstille socialt pres.
4. Før dagbog over dine følelser for at få styr på, hvordan du har det
Det kan være en god idé at notere dine tanker i en dagbog for bedre at forstå din indre verden fra et bredere perspektiv.
Hvis du holder styr på dine følelser over en periode, får du et virkelig værdifuldt værktøj. En dagbog giver dig nemlig mulighed for at se, hvilke typer situationer der påvirker dig og hvordan.
5. Overvej psykologisk behandling, hvis du ikke ved, hvordan du har det
Som det sidste skal du overveje muligheden for at modtage behandling fra en professionel for at få bearbejdet dine konflikter. Især hvis du oplever andre symptomer, såsom træthed, apati, håbløshed, selvmordstanker eller andre mulige tegn på depression.
For som du nu ved, kan sætningen “jeg ved ikke, hvordan jeg har det” indeholde en hel række konflikter, der kan være skadelige for dit helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hemming, L., Haddock, G., Shaw, J., & Pratt, D. (2019). Alexithymia and its associations with depression, suicidality, and aggression: an overview of the literature. Frontiers in psychiatry, 10, 203.
- Goerlich, K. S. (2018). The multifaceted nature of alexithymia–a neuroscientific perspective. Frontiers in psychology, 9, 1614.