Når du oplever, din partner slår op uden forklaring

Når du oplever, din partner slår op uden forklaring

Sidste ændring: 20 oktober, 2019

Mange mennesker giver en person en plads i sit hjerte på én betingelse: at de ikke ødelægger det. Vi gør noget for at advare dem. Men de ender alligevel med at overraske os. Dette sker eksempelvis, når nogen slår op uden forklaring. Som om de er blevet usynlige og er forsvundet uden “vi er nødt til at tale sammen”, “jeg ringer til dig” eller “jeg er ked af det, men…”

Man siger, at uløste historier skaber knuste mennesker. På en eller anden måde, så bliver de værste ting, der sker for os, ved med at snurre rundt i hovedet på os. De fremkalder ubehagelige minder fra fortiden, der stadig gør ondt. Denne type af afslutning på et forhold er dog mere kompliceret. De består ikke bare af uskrevne kapitler. Men af historier uden afslutning og skyggen af en person, der pludselig forlader os uden at give en forklaring.

Ghosting

Vi ved, at det ikke er noget nyt. I USA, hvor det er normalt at navngive alt, kaldes dette for “ghosting“. Dette betyder at forsvinde fra en persons liv. En person, du indtil for nyligt havde et følelsesmæssigt bånd til. Det bliver mere og mere normalt. Det begynder at blive noget, der i gennemsnit sker en eller to gange for alle. Eller værre, så er vi måske dem, der “ghoster” andre.

Det siges ofte, at det at forlade nogen uden at give en forklaring er en mandlig kunst. Men vi må tage et par aspekter med i betragtningen. Når du slår op uden forklaring, er det ikke en kunst. Men en hån mod den anden person. Det er et tegn på umodenhed. Og det er ikke kun mænd, der gør det. Både mænd og kvinder slår op uden forklaring. Det er endnu mere udbredt i den digitale alder. Hvor man kan afslutte et forhold med et enkelt klik eller en simpel blokering på sociale medier.

Skygge af kvinde løber mod sol og symboliserer når nogen slår op uden forklaring

At slå op uden forklaring og den mislykkede søgen efter en forklaring

Der er ingen skrevne regler, der siger, at man skal fortælle, hvorfor man ønsker at afslutte forholdet. Ingen tvinger os til at have denne sidste samtale, hvor man nævner hver enkelt årsag, der ligger til grund for vores beslutning. Vi har heller ikke skrevet under på en kontrakt, der siger, at vi skal forklare, hvorfor vores hjerte ikke længere banker på samme måde mere, eller hvorfor illusionen af forholdet er endt.

Sådan er det bare. Der er ingen regler for, hvordan man skal agere i et parforhold. Der er dog den etiske sans for moral, emotionel respekt, modenhed og tapperhed. Disse principper er ikke nogle, vi er født med, men i stedet nogle vi lærer i opdragelsen. Derfor er der mange, der oplever, at deres partner slår op uden forklaring, og alt hvad det måtte bringe med sig.

Selvom der ikke er meget litteratur om alle de psykologiske processer, som den udsatte person normalt oplever, kan vi sige, at de næsten altid sker med de samme dynamikker.

Processerne, når man oplever, at nogen slår op uden forklaring

  • Personen er ikke i stand til at indse, at forholdet er slut. Uden en tydelig forklaring, begynder personen et forsøg på at fortsætte kontakten, eller arrangere et møde, dømt til at mislykkes. Alt dette fører til større bekymring, fortvivlelse, og det er umuligt at komme videre.
  • Det er ikke det samme at afslutte et forhold og kende begrundelsen, som at blive forladt fra den ene dag til den anden uden forklaring. Tvivlen og forsøget på at rationalisere det irrationelle gør, at personen mange gange vil føle skyld og tænke, at han eller hun selv er årsagen.
  • Sorgeperioden kan stå på i måneder og stopper måske ikke der. Det åbne sår og den permanente tvivl skaber et tomrum. Der begynder vrede, frustration og mistillid at finde plads. Det betyder, at det bliver svært at starte nye gode, sunde forhold.
Mand tænker over, hvorfor nogle slår op uden forklaring

Hvad gør du, når nogen slår op uden forklaring?

Der er ingen, der slår op uden grund. Det sker oftere, end vi tror, at nogen slår op uden forklaring. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere det, og vigtigst af alt, overleve det. Lad os kigge på nogle retningslinjer, der kan hjælpe os i disse situationer.

Acceptér tegnene

Opkald der ikke tages. Beskeder der ikke besvares. Profiler der bliver blokeret. Dage der bliver til uger uden kommunikation, uden kontakt, og endnu mindre tilstedeværelse. Personens venner og familie der undgår os og kommer med undskyldninger.

Vi kunne godt finde på flere tegn, men disse er ret klare beviser på, at den anden person har forladt dig og gerne vil afslutte forholdet. Undgå at trække det uundgåelige ud. Acceptér, hvad der er sket. Vi må sige farvel til den anden person gennem stilheden.

Erkendelse

De vil sige, at “du skal komme videre”, indse, at det er slut” og “glemme den person”. Alt dette kommer lidt senere. Det første og vigtigste trin er at erkende det, vi føler. D et er tid til at erkende, at vi er blevet såret, at græde, at give udtryk for vores følelser og genfinde os selv, selvom vi er knuste.

Vi må lade det få frit løb.

Tag ansvar

Ligegyldigt hvor meget vi prøver, er det ikke altid muligt at snakke med den anden person og finde ud af, hvorfor de afsluttede forholdet. Dette er noget, vi selv må klare. V i må selv komme med forklaringen uden en sidste samtale. Vi er nødt til selv at skrive slutningen på det kapitel med en blanding af mod og ansvar.

  • Ansvar, først og fremmest for os selv. Hvis de har forladt os, er det sidste, vi kan gøre, at forlade os selv. Vi må tage tyren ved hornene og forstå, at vi er 100 % ansvarlige for vores egen heling. Der er ingen vej tilbage. Det giver ikke mening at prøve at kontakte den anden person, og bede dem om at møde os, eller finde på måder vi kan løbe ind i personen på gaden.

Tid og arbejde: håndtering af smerte og vrede

Hvis der er noget tilbage, efter en person slår op uden forklaring, er det smerte og vredeVi må forstå, at disse to følelser ikke kun forsvinder med tiden. De er modstandsdygtige. De indlejrer sig i os. De kan styre vores liv totalt.

Lad os i stedet lære at håndtere dem. For at gøre dette, kan du få en ny hobby, bruge støtten fra familie og venner. Eller starte et nyt interessant projekt, hvori vi kan kanalisere disse komplekse følelser, der kan underminere vores identitet og ødelægge enhver ny glæde.

Hel ved at fokusere på nuet

Når din partner slår op uden forklaring, kan du leve videre i fortiden eller i nuet. “Hvad ville der være sket, hvis han havde sagt noget andet? Hvad hvis han sagde det? Hvorfor så jeg ikke…?”

Denne måde at forklare det på er en kilde til ren lidelse.

  • For at komme sig over denne smerte af uendelige begrundelser og komme videre fra vores sorg, er det nødvendigt at give plads til nuet. Ved at konfrontere nutiden med åbenhed, livskraft og værdighed, kan vi bryde de smertebånd, der binder os til fortiden.

Til sidst har vi en enkelt opgave mere. At gøre vores nuværende lidelser til en konstruktiv læringsproces. Det er klart, at kun få ting sårer så dybt som svigt, men vores menneskelige potentiale kan få os ud af det. V i kan overleve afslutningen på forholdet uden forklaring. Vi kan komme videre. For vi har redskaberne til det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • LeFebvre, Leah & Allen, Mike & Rasner, Ryan & Garstad, Shelby & Wilms, Aleksander & Parrish, Callie. (2019). Ghosting in Emerging Adults’ Romantic Relationships: The Digital Dissolution Disappearance Strategy. Imagination Cognition and Personality. 39. 027623661882051. 10.1177/0276236618820519.
  • Navarro, R., Larrañaga, E., Yubero, S., & Villora, B. (2021). Ghosting and breadcrumbing: prevalence and relations with online dating behaviors among young adults. Escritos de Psicología, 13(2), 45–59. https://doi.org/10.24310/espsiescpsi.v13i2.9960
  • Timmermans, E., Hermans, A. M., & Opree, S. J. (2020). Gone with the wind: Exploring mobile daters’ ghosting experiences. Journal of Social and Personal Relationships, 0265407520970287.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.