Myten om Apollo, guden af spådomskunst
Myten om Apollo handler om en af de mest beundrede guder i den klassiske, græske oldtid – efter Zeus. Han var meget vigtig. Så vigtig at hans kult overlevede i det skjulte i Middelalderen. Faktisk er han kendt for at have følgere i dag, der stadig hidkalder ham.
Vigtigheden af myten om Apollo kommer fra de store kræfter, dette overlegne væsen havde. Dem omkring ham så ham som guden af kunst, af spådomskunst, giveren af sandhedens lys, herskeren af plager, epidemier og pludselig død, såvel som heling og beskyttelse mod onde kræfter.
Ligeledes hersker Apollo over skønhed, balance og perfektion. Han var modenhedens igangsætter hos unge folk, og han var også beskytteren af hyrder, sømænd og bueskyttere. Ydermere var han den ultimative herre over bue og pil. Slutteligt var han guden af musik og poesi, lederen af muserne og beskytter af Oraklet i Delfi.
Oprindelsen af myten om Apollo
Ifølge myten om Apollo var denne gud søn af Zeus, den højeste autoritet i Olympen, og af Leto, en titan. Til at starte med var Zeus interesseret i Letos søster, Asteria, og han forsøgte at tage hende med tvang.
Hun var dog skræmt, og som et resultat heraf forvandlede hun sig til en vagtel for at flygte fra hans belejring. Ikke desto mindre blev han ved med at chikanere hende, hvilket fik hende til at kaste sig selv i havet, hvor hun forvandlede sig til øen Ortigia.
Efter dette fikserede den største olympiske gud sine øjne på Leto, der følte det samme som ham. Hun blev gravid, men Hera, Zeus’ lovmæssige kone, fandt ud af hans eventyr og begyndte en voldsom forfølgelse af Leto.
Derfor bad Hera sin datter, Eileithyia, der var gudinde af fødsel, om at forhindre fødslen. Som en konsekvens heraf var Leto i forfærdelige smerter i ni dage.
Guden fik dog medfølelse med titanen. Leto ventede tvillinger, så guden tillod pigen, Artemis, at blive født hurtigt og blive voksen, så hun kunne hjælpe sin mor med at føde sin bror, Apollo. Letos lidelse gjorde så stort et indtryk på Artemis, at hun besluttede sig for at forblive jomfru for evigt.
Apollo – et fascinerende væsen
Letos belejring endte dog ikke ved Apollos fødsel. Hera var stadig rasende over forræderiet, så hun sendte slangen Python afsted for at dræbe familien. Guderne fik dog igen medfølelse med Letos skæbne og fik Apollo til at blive voksen på blot fire dage, så han kunne dræbe monsteret.
Med tusind pile snigmyrdede Apollo slangen, Python, der var den hellige slange. Ikke desto mindre var han nødt til at blive straffet for at dræbe den, da det var et guddommeligt dyr. Dernæst blev Oraklet i Delfi bygget, hvor monsteret døde. Apollo blev beskytter af dette sted, hvor han senere ville hviske alle mulige slags forudsigelser i ørerne på Pythia’er eller spåkoner.
Myten om Apollo fortæller, at både ham og hans søster beskyttede deres mor til verdens ende, da Hera aldrig stoppede med at forfølge hende. Engang dræbte de giganten Titius, der forsøgte at voldtage hende adskillige gange. De dræbte også Niobes’ 14 sønner, der gentagende gange gjorde grin med hende.
En menneskelig gud
Myten om Apollo fortæller, at denne gud havde adskillige afkom, men han var uheldig i kærlighed. Han blev interesseret i Cassandra, som han gav en profetisk gave, men hun afviste den. Dernæst blev han forelsket i Daphne på grund af en pil fra Amor, men hun følte ikke det samme for ham, så hun forvandlede sig til et træ.
Denne myte fortæller om adskillige hændelser, som denne gud var en del af. Mange af dem var voldelige handlinger. En af de mest fremtrædende skete, da Zeus beordrede kykloperne til at dræbe Asclepius – en af Apollos sønner.
Som hævn dræbte kunstguden kykloperne og blev herefter straffet for dette. Zeus sendte ham til den dødelige verden, hvor han var nødt til at leve ligesom dem og opleve deres lidelse.
Det er værd at bemærke, at Apollo var en god lyre-spiller, og han deltog i den trojanske krig. Der kæmpede han side om side med trojanerne, og han hjalp Paris med at dræbe Achilles, da han havde dræbt Apollos sønner, Hector og Troilus. Myten om Apollo blev derefter ført videre til romersk mytologi, hvor han var en af de mest respekterede og beundrede guder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Vozmediano, M. M., & Pelaez, A. M. (2018). Análisis cuantitativo y perspectiva de género como nuevo significado en el mito de Apolo y Dafne. Arquetipo, (17), 81-102.