Den mystiske tiltrækning til umulig kærlighed

Den mystiske tiltrækning til umulig kærlighed

Sidste ændring: 17 december, 2017

Hvem har ikke på et tidspunkt oplevet at give efter for den bitre sødme og tiltrækningen til umulig kærlighed. Det første eksempel, der dukker op, er teenage-kærlighed. Mange unge har haft følelser for deres lærere. En platonisk kærlighed, der blev tilfredsstillet af et blik eller et smil, hvilket fik dem til at drømme om mere. Der kunne selvfølgelig ikke komme noget ud af det. Men der var alligevel en sær slags nydelse i blot at kunne drømme om muligheden for kærlighed.

Der er selvfølgelig også den umulige forelskelse i en popstjerne, en skuespiller eller i andre berømte mennesker. Disse følelser har vi for mennesker, vi for eksempel har set på det hvide lærred, selvom vores store kærlighed ikke engang aner, at vi eksisterer. Vi har det, som om de er tætte på os, men i virkeligheden er de lysår væk. Men rigtig mange teenagere og endda voksne har oplevet dette.

“Kærlighed er som en krig, nem at starte, svær at afslutte, umulig at glemme.”

Henry Louis Mencken

Den ægte umulige kærlighed er dog den, som starter med en gnist, der udvikler sig til en flamme. Men desværre rammes den af uheld og ufremkommelige forhindringer. Disse følelser er intense og dør på en måde aldrig. 

Forskellige typer umulig kærlighed

Eksperterne på emnet siger, at der basalt set findes tre typer umulig kærlighed. Den første er “spøgelses-kærlighed”, den anden er “narcissistisk kærlighed” og den sidste er “svær kærlighed”. Den første omhandler situationer, hvor man bliver forelsket i nogen, som ikke eksisterer (på den måde, man ser dem på). Vi har brug for at elske nogen, og så kan vi komme til at give en person nogle karakteristikker og egenskaber, de ikke har.  Vi ønsker nærmest, at personen skal udfylde de tomrum, vi har haft i barndommen.

To hjerter kan ikke forenes på grund af umulig kærlighed

På den modsatte side findes der narcissistisk umulig kærlighed. Umuligheden findes i det faktum, at man aldrig vil kunne opnå denne kærlighed. Man bruger hele livet på at lede efter den perfekte partner, fordi man føler, at det er det, man fortjener. Men man finder dem aldrig. Det er en tom kærlighed, en længsel efter en ophøjet version af ens eget ego. Når man elsker på denne måde, så er det eneste, man vil kunne opnå, ensomhed. Man finder aldrig nogen, der kan opfylde denne fantasi.

Kærlighed er ofte umulig på grund af besværligheder og forhindringer. Det er svært at få denne slags kærlighed til at lykkes. Det er visse omstændigheder, der gør det meget komplekst. Måske er den anden person allerede i et forhold. Eller også er personen ikke forelsket i én. Der kan også være store religiøse eller ideologiske forhindringer, som forhindrer kærligheden.

I den sidste gruppe inkluderer vi kærlighedsforhold, hvor den ene dør. Partneren dør, men kærligheden, der forener disse personer i forholdet, dør ikke. I det mindste ikke mens man er fanget i konflikten af at elske nogen, som ikke længere eksisterer. Hvis der ikke er andre følelsesmæssige problemer involveret, så kan denne type umulige kærlighed overkommes med tiden.

Tiltrækningen til umulig kærlighed

Det er disse typer umulig kærlighed, der får os til at opdage vores indre poet, vi alle bærer indeni. Pragmatikerne har aldrig oplevet det, men de er gået glip af en oplevelse, der både er skrækkelig og vidunderlig. Al kærlighed har brug for en slags umulighed for at holde ilden i live. Og når man har oplevet komplet umulighed, der brænder sjælen, så tændes der også op for vores kreativitet og viljen til at leve og dø i samme øjeblik.

Ung mand såret af umulig kærlighed

Umuligheden ved kærlighed føles som en tragedie. Sådan føles det i det mindste, når man kæmper for at få den til at gå i opfyldelse. Man fyldes af en tristhed og befinder sig i et paradoks af ikke at kunne forlade personen, men samtidigt ikke kunne få dem. Man oplever lidelse og glæde samtidig, himmel og helvede.

På trods af alt har denne kærlighed en unik tiltrækning. Den tester os, udfordrer den dybeste del af os. Og én ting er sikker: vi glemmer den aldrig. Den bliver aldrig til et ligegyldigt minde. Den udvandes med tiden, men holder aldrig op med at være en gnist, der får vores hjerte til at springe et slag over.

Kun nogle gange bliver en umulig kærlighed til en byrde. Dette sker, når man ikke kan opgive fantasien og klæber sig blindt til den. Når man ikke kan acceptere, at det ikke skal være os to. Dette kan forårsage frygtelig smerte og endda gøre os syge. Men hvis man virkelig ønsker at lære at elske, så kan umulig kærlighed være den bedste lærer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.