Modstandsdygtige menneskers følelsesmæssige hjerne

Modstandsdygtige mennesker ved, at ingen er immun overfor lidelse og modgang. De forstår, at når de øjeblikke af mørke og fortvivlelse dukker op, har vi to muligheder: give op eller komme ud på toppen ved at kæmpe med enhver strategi, vi har til rådighed. For livet er forunderligt, hvis du ikke er bange for det.

Udtrykket “modstandsdygtighed” kommer faktisk fra fysikkens område. Det refererer til funktionen af ​​nogle materialer til at modstå tryk og tilpasse sig fleksibelt for at vende tilbage til deres oprindelige form. Så viser modstandsdygtigheden, når den anvendes indenfor psykologi, en anden eksistentiel dynamik: at få os selv til at vokse.

Når du står op mod smerte, forstå så, at det at beskytte dig selv med en rustning, ikke altid kommer til at fungere. Det kan blive dit bur. Det er bedre at stå op for din fjende, ansigt til ansigt for at forstå det og dermed opnå viden, visdom.

Modstandsdygtige mennesker: en hjerne, der lærer at konfrontere stress

Begrebet modstandsdygtighed begyndte at blive brugt i 1940’erne inden for børnepsykologi. De forsøgte at forstå, hvordan dårligt stillede børn konfronterede familieproblemer og modgang i deres omgivelser.

I lang tid troede de, at modstandsdygtigheden havde en genetisk oprindelse. De troede, at en person, der havde lidt posttraumatisk stress i løbet af deres liv, overførte “det gen” til deres børn på en sådan måde, at de ville være mere sårbare og ville have større problemer med at behandle komplekse oplevelser.

Barndommen skal være et privilegium for alderdommen, hvor du kan gå tilbage og huske glade øjeblikke. Hvis du ikke har dem, hvis vores indre barn fortsætter med at blive beskadiget, er det på tide at helbrede det, for at gøre det modstandsdygtigt fremadrettet.

Dette er ikke længere den rådende mening. I dag fokuserer forskerne mere på psykosociale og neurologiske faktorer.

Neurologisk oprindelse af modstandsdygtighed

En undersøgelse foretaget af Dennis Charney fra Icahn School of Medicine ved Mount Sinai og Steven Southwick fra Yale School of Medicine, fastslog hvordan hjernerne hos modstandsdygtige mennesker og ikke-modstandsdygtige mennesker fungerer.

De fandt ud af, at der er mennesker, der tilpasser sig meget bedre end andre i situationer med stress eller pres. Disse mennesker demonstrerer mere effektiv kontrol på det neurologiske niveau, af hormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol.

Når man står over for en trussel, vises disse tre neurotransmittere i hjernen. Men når truslen forsvinder, forsvinder de tre hormoner hurtigere hos de modstandsdygtige mennesker. En mindre modstandsdygtig personlighed vil derimod fortsætte med at føle den psykologiske trussel på en vedvarende måde, fordi der stadig er det overskud af kortisol, adrenalin og noradrenalin i deres hjerne.

Hjernerne hos modstandsdygtige mennesker er præget af et meget afbalanceret brug af dopamin. Den neurotransmitter, der er relateret til belønning og tilfredsstillelse, er meget nyttigt for os, når det kommer til at modstå modgang.

Noget at huske på er, at i stadier med kronisk stress og angst stopper vores hjerne frigivelse af dopamin, nydelsesgeneratoren, hvilket fører til forekomsten af ​​forsvarsløshed og vanskeligheder med at reagere med modstandsdygtighed.

Nøgler til at lære at udvikle din modstandsdygtighed

Vi bør ikke glemme, at modstandsdygtighed er en evne. Som evne kan vi træne og udvikle den. For at vores hjerne kan finde den neurokemiske balance, er det nødvendigt for os at styre vores følelser ordentligt.

Du er et unikt univers fyldt med følelser, tanker, drømme og fornemmelser. Distancer dig selv fra fortvivlelsens kant og tilføj orden til det kaos: Modstandsdygtighed kræver harmoni og indre balance.

At blive modstandsdygtig er en proces og en lektion, der skal undervises i skolerne. Faktisk har Martin Seligman selv, faderen til positiv psykologi, startet et interessant program i flere grundskoler med fremragende resultater.

Sammenfattende vil dette være nøglepunkterne for at lære at være modstandsdygtig.

• Lad dig aldrig blive tynget ned af dine egne følelser, som om de var bøjler, der lammer dig. Forestil dig et indre følelsesmæssigt kompas, der giver dig mulighed for at holde dit sind under kontrol, for at få mere opmærksomhed og effektivitet.
• Vær dig selv. Søg ikke godkendelse af andre. Prøv ikke at behage alle. Det vil skubbe dig længere væk fra dine egne interesser og din egen balance.
• Lad dig ikke blive fejet væk af fatalisme. Fald heller ikke i en “urealistisk” positivitet. Det er et spørgsmål om at se ting med objektivitet, samtidig med at man forstår, at modgang er en del af livet.
• Fokuser på her og nu, hvad der er vigtigt er nutiden. Forvent ikke ting, der ikke er sket. Bliv ikke ved med at have ondt af dig selv og ting, der allerede er gjort.
• Hjælp andre og lad andre hjælpe dig. Pas på dine sociale relationer og dan positive forpligtelser. Her kan du finde støtte og vokse som en person, frit og med integritet.

Du er ikke dine fejl eller din tristhed. Du er heller ikke de mennesker, som valgte at forlade dig på et tidspunkt. Du er større end alt dette. For enhver skuffelse er endelig og håb er uendeligt.