Mobiltelefoner kan skade vores relationer
Læs om, hvordan mobiltelefoner kan skade vores relationer, i denne artikel!
Du har sikker prøvet, under en samtale, at kæmpe mod et elektronisk apparat om at få opmærksomhed, og tabt. Måske blev personen over for dig afledt af deres seneste “vigtige” notifikation. De har måske endda afbrudt samtalen for at tage et opkald, besvare en sms eller tjekke deres sociale medier.
Har vi glemt, hvad det vil sige, at føre en samtale? Keder vi os, når vi lytter til andre, og søger vi kun opmærksomhed, når vi har brug for trøst eller hjælp?
Sherry Turkle, som er klinisk psykolog og sociolog, har stået bag omfattende forskning i emnet, og beskrevet det i sin bog, Reclaiming Conversation: The Power of Talk in a Digital Age (2015).
I denne bog hævder hun, at teenagere har reduceret deres evne til empati med 40%. Det samme var deres evne til at deltage i dybe samtaler, og mobiltelefoner har skylden.
De nye teknologier har skabt en verden, hvor folk er hyperforbundne hele tiden på et overfladisk niveau. Multitasking er meget udbredt, og mange føler, at de ikke bør tage sig for mange pauser.
“Ægte kærlighed er mangel på lyst til at tjekke sin smartphone, når den anden er til stede.”
-Alain de Botton-
Jeg deler, altså er jeg
Nu til dags forgår en stor del af vores social- og arbejdsliv gennem elektroniske medier, det være sig computere, telefoner eller tablets.
Samtaler ansigt til ansigt er blevet skubbet i baggrunden, og nogle betragter det endda som spild af tid. Hvis du skal have løst et arbejdsmæssigt problem, så sender du en email. Hvis du skal have tilgivelse fra nogen, så skriver du en sms.
At stå ansigt til ansigt med konflikter eller følelsesladede situationer kan skabe angst, og de nye teknologier kan lindre lidt af dette. Unge mennesker forklarer deres brug af nye kommunikationsformer med, at det er en nemmere og hurtigere måde at udtrykke deres tanker.
De hævder, at de med mobile enheder kan rette i det, de ønsker at sige. De kan fjerne fejl, og undgå ubehagelige situationer, som de ikke ville kunne løse i den fysiske verden.
Problemet er, at vi ikke på skærme kan opleve en af de mest afgørende dele af samtalen: Non-verbal kommunikation. Vi går glip af gestik, stemmeføring, blikke, og ægte følelser. Det er ret bekymrende, da eksperterne hævder, at 70% af vores kommunikation er non-verbal.
Menneskers omgang med hinanden er blevet erstattet af “memes” eller emoticons. Det er blevet svært for mennesker, at føre dybe samtaler i længere tid.
Mangel på empati kan også skade vores relationer
Resultatet er, at mennesker nu har svært ved at håndtere deres følelser, tackle problemer, og leve op til ansvar. Hvis du ikke deler indhold på internettet, er det, som om du ikke eksisterer.
Hvis du ikke deler din ferie på de sociale medier, tror folk måske slet ikke på, at du har været afsted, eller nød det. Derfor er det, du deler, en spejling af den, du påstår at være, men ikke den, du i virkeligheden er.
Under sådanne omstændigheder er det sværere at føle empati med andre, sætte sig i deres sted, og prøve at forstå deres følelser og tanker. Verden bliver kun noget visuelt, og overfladisk.
Derudover opstår der et stort behov for ny og konstant stimulering. Hvis du keder dig i klasseværelset, er din mobiltelefon den perfekte afledning. Det samme sker i kedelige øjeblikke i tv-programmer, film eller bøger.
“Du er nødt til at opbygge en evne til bare at være dig selv, uden at lave noget. Det er det, telefonerne stjæler fra os.”
-Louis C. K.
Samtaler er ved at uddø, og det kan skade vores relationer
De rum, der tidligere gav os mulighed for at føre samtaler med andre, har ikke længere denne funktion. I busser og toge kigger de fleste ned i deres telefon. I køerne i supermarkedet og butikker har folk høretelefoner på, og tjekker, hvad der sker på de sociale medier.
Folk taler ikke sammen. Og hvis de gør, taler de om det, de ser på deres telefoner. Vi er blevet til lydtætte maskiner. Vi lægger ikke mærke til, hvad der sker omkring os, eller taler med fremmede i nærheden. I stedet hopper vi fra den ene app til den anden, og forsøger at kvæle den ubehagelige stilhed.
Selvom vi har tusindvis af venner på sociale medier, som vi kan dele likes eller chatte med, kommer vi til at kede os efter få minutter. Dette skyldes, at vi er blevet kronisk utilfredse, og ude af stand til at opbygge ægte relationer. Hvordan kan vi forvente at lære at lytte, hvis ingen lærer os værdien af samtale og empati?
Hvad blev der af vores evne til at nære dybe følelser?
I denne hurtigtkørende verden, er hyperforbundet og multitasking blevet det normale. Mens du besvarer en email fra din chef, tjekker du måske en vens seneste opslag på Facebook, samt weekendens vejrudsigt. Mens du læser i en bog, holder du din telefon inden for rækkevidde, så du hurtigt kan besvare en sms.
Vi beder vores børn om ikke at bruge deres mobiler ved bordet. Men hvis vi selv får et opkald, besvarer vi det straks. Selvom det bekymrer os, at vi hele tiden skal stå til rådighed online, så bliver vi også angste, hvis vi “kobler fra” for længe.
Nogle virksomheder bedømmer tilsyneladende deres medarbejdere ud fra deres tilgængelighed og villighed til konstant at være forbundne med deres netværk. Altså risikerer du, at chefen fyrer dig, hvis du ikke besvarer en email klokken 11 om aftenen.
Det kan gøre ondt, hvis du ved, at nogen har læst din besked, uden at svare. Nogle mennesker tjekker endda febrilsk, hvornår deres venner senest har været online. Dette kan også skade vores relationer.
Gør den nye teknologi os virkelig mere effektive? Er dine bedste venner dem, der svarer hurtigt, selvom deres svar kun er overfladiske emoticons? Vi forveksler hastighed og kvantitet med kvalitet og værdi.
“Hvis indhold er kongen, så er samtale dronningen.”
-John Munsell-
Vi har ikke brug for flere mobiltelefoner – vi har brug for flere rum til at tale sammen
Små øjeblikke hvor vi er koblet fra, kan bidrage til at forbinde os med vores egne tanker. Disse øjeblikke giver os også rum til ægte samtaler, uden at telefonerne forstyrrer.
Mennesker opbygger og forstærker deres relationer gennem samtaler ansigt til ansigt. Det er, fordi du kan se, hvad den anden person føler, og lytte til deres tanker og bekymringer. Du kan føle empati med dem, fordi du kan se deres glæde eller sorg med dine egne øjne.
Dybe personlige samtaler vækker følelser i dig. De giver dig et rum til at åbne op og få luft, at blive hørt og respekteret.