Mikroudtryk ifølge Paul Ekman: En kort gennemgang

22 oktober, 2018
Kan du regne ud, hvad andre føler, hvis de rynker på næsten? Kan du se, hvis folk er bange, bare ved at se dem i øjnene? Forskellige mikroudtryk kan afsløre det.

Paul Ekman betragtes af the American Psychological Association (APA) som værende en af mest prestigefyldte og indflydelsesrige psykologer i det 21. århundrede. Han er en leder indenfor områderne omhandlende løgnedetektion og forholdet imellem følelser og ansigtsudtryk. Oveni, så opdagede han mikroudtryk. I denne artikel vil vi forklare, hvad de er, hvordan de ser ud og hvorfor de er vigtige!

Ekman siger, at vi laver mikroudtryk under samtaler. Disse går som regel usete hen af den potentielle modtager. De er meget kortvarige ansigtbevægelser, ude af personens kontrol. De repræsenterer forskellige følelser, som vi vil diskutere herunder.

Fra fakta til teori

Paul Ekman er en af de få, der bedst ved, hvordan ægte følelser ses i vores ansigter.

Efter flere år med udgivelser om følelsesmæssige udtryk fik han finansiering til et projekt, der blev vendepunktet i hans karriere. Denne støtte hjalp ham til at studere, både in situ og i dybden, roden til følelser i mere end tyve kulturer.

Hans resultater lod ham etablere sin bedst kendte generalisering: Følelser er ikke kulturelle, men biologiske. Derfor er de universelle og resultatet af genetiske udtryk.

Takket være disse gener, trækkes visse muskelgrupper i ansigtet sig sammen samtidig. De følger et bestemt mønster alt afhængigt af, hvilken følelsesmæssig tilstand personen er i. Hvis du er glad, vil du foretage nogle meget anderledes bevægelser, end hvis du er bange. Denne idé banede senere vejen for to andre idéer.

Paul Ekman

Mikroudtryk: Universelle og forbundet med følelser

Det første er, at mikroudtryk sker på samme vis hos alle mennesker. Det vil sige, at alle mennesker, uanset deres kultur, udvikling, måden de blev opdraget på eller hvordan de har tilbragt deres barndom, åbner deres mund for at udtrykke overraskelse for eksempel.

Det andet er, at der er en gruppe af universelle følelser, der er tæt relateret til disse små udtryk. Et lille smil, et hurtigt løft på øjenbrynet, et lille træk ved næsen… Alle disse er små variationer i ansigtsmusklerne. De er næsten usynlige og ufrivillige, og er som regel en reflektion af vores følelser.

Derfor er Ekmans centrale ide, at eftersom der er veldefinerede følelser og forudbestemte måder at udtrykke dem på, er det sandsynligt, at andre mennesker kan genkende dem, forstå dem og endda bruge dem til visse formål.

Mikroudtryk, der udtrykker følelser

Vi har brug for følelser for at tage beslutninger, kommunikere, forstå andre og sikre overførelsen af vores gener. Med det i baghovedet, identificerede Ekman op imod 10.000 forskellige udtryk. I 1978, sammen med Wallace Friesen, klassificerede han dem i sit Facial Coding System (FACS), baseret på anatomien i ansigtsmuskulatur.

Kan du regne ud, hvad andre føler, hvis de rynker på næsten? Kan du se, hvis folk er bange, bare ved at se dem i øjnene? Lad os se på de mikroudtryk, der svarer til disse 6 universelle følelser:

  • Glæde: Løft af kinder. Læbernes kanter trækkes tilbage og løftes. Rynker i huden under de nedre øjenlåg. Rynker imellem næsen og overlæben og i de ydre øjenområde.
  • Væmmelse: Løftet overlæbe. Som regel asymmetrisk. Rynker på næsen og i områder nær overlæben. Rynker på panden. Løft af kinderne, der rynker de nedre øjenlåg.
  • Vrede: Lave øjenbryn, trukket sammen og i en vinkel. Stramme nedre øjenlåg. Læberne anspændt eller åbne, hvis man råber. Skarpt blik.
  • Frygt: Løft og sammentrækning af øjenbrynene. Løftede øvre og nedre øjenlåg. Stramme læber. Somme tider er munden åben.
  • Overraskelse: Øjenbryn løftede, arrangeret i en rund position. Huden under øjenbrynene er strukket. Åbne øjenlåg (øvre hævede, og nedre sænkede). Kæben sænket.
  • Bedrøvelse: Ydre side af øjnene vinklet nedaf. Huden på øjenbrynene formet i en trekant. Hjørnerne af læberne nedaf, læberne vil måske bæve.
Kvinde der kigger ud gennem fingrene

Lær at opdage løgne på 32 timer

Paul Ekman siger, at den mest almindelige grund til, at folk lyver, er for at undgå straf for at have brudt en regel. Han mener, at med den bekymring, vi har over, om folk taler sandt, så kan mikroudtryk hjælpe os med at opdage de løgne, andre prøver at få os til at tro på.

Disse mikroudtryk varer 1/25 af et sekund. Hvis et menneskeøje ikke er trænet er udtrykket uopdageligt. For at demonstrere dette besluttede psykologen at teste ca. 15.000 mennesker. Han beviste, at 99% af deltagerne var ikke i stand til at opdage dem.

Derfra begyndte han at fremhæve de potentielle konsekvenser af at kunne aflæse disse mikroudtryk. Derfor begyndte han at lave workshops om, hvordan man fanger løgnere og hvordan man opdager disse mikroudtryk, der afslører dem. Det mest overraskende er, at han sikrer, at det er muligt at lære, hvordan man afslører en løgner på kun 32 timer!

Nøglen er at identificere variationerne/ændringerne i en persons normale opførsel. For eksempel, hvis nogen bekræfter noget og samtidig løfter let på skuldrene, så er det sandsynligt, at de lyver. Det samme gælder, hvis de klør sig på næsen eller hælder deres hoved til siden.

Men intet er 100% sikkert. Der er altid en lille chance for fejl. Som forfatteren, Roberto Espinosa, pointerer, så handler pålideligheden mere om personen, der analyserer end personen, der gestikulerer: “det siges, at der ikke findes nogen dårlige løgnere, kun gode eksperter.”

Hvordan mikroudtryk er automatiske

Når det kommer til at opdage mikroudtryk, så hjælper det, at de er automatiske. Det vil sige, at de kan ikke fuldstændigt skjules eller maskeres. Du kan prøve at skjule dem i noget tid, men det er mere eller mindre umuligt at maskere dem hele tiden. Selv de mest bedrageriske personer og lystløgnere er ude af stand til at kontrollere deres underbevidsthed på ubestemt tid. Før eller siden, for det trænede øje, ender de med at afsløre sig selv.

Derudover, så bliver vi somme tider også påvirket at “informativ larm.” Dette maskerer vores udtryk. Det er derfor, at det somme tider er nødvendigt at bruge et specialiseret hold til at optage observationerne.

De fleste løgne lykkes, fordi ingen gider at opdage sandheden.

Kvindes ansigt der viser mikroudtryk

Sandheden hjælper os til at udvikle andre evner

Ifølge Paul Ekman kan træning i mikroudtryk hjælpe os til at udvikle visse sociale og følelsesmæssige evner. Disse evner inkluderer følelsesmæssig intelligens og empati, samt bedre håndtering af egne følelser.

At skjule en følelse … er også at lyve.

At være dygtig og hurtig til at identificere disse små udtryk lader os genkende visse træk og blive klar over andres følelser. Det hjælper os også til at være mere opmærksom på og udtrykke vores egne følelser mere præcist, hvilket øger chancen for, at andre vil forstå os.