Mario Capecchi: Fra hjemløs til nobelprisvinder

Mario Capecchi vandt nobelprisen i medicin i 2007 for genetisk forskning. Bag dette geni ligger dog en utænkelig historie. Læs denne artikel for at lære mere!
Mario Capecchi: Fra hjemløs til nobelprisvinder
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 09 januar, 2020

Livet for Mario Capecchi er en af de historier, som tvinger os til at undersøge og læse adskillige kilder for at se, om det virkelig er sandt eller ej. Det skøreste ved dette genis liv er det faktum, at heldet ikke var med ham og samtidig var det netop med ham.

Mario Capecchi blev født i Verona, Italien, den 6. oktober 1937Han var åbenbart bestemt til at være et lykkeligt barn. Hans vej til succes var klokkeklar. På den ene side var hans far, Luciano Capecchi, en velstående flyger. På den anden side var hans mor, Lucy Ramberg, af amerikansk oprindelse og fra en familie af kunstnere med gode økonomiske ressourcer.

Hans far rejste hele verden rundt og det er sådan, han mødte Lucy. De to blev forelskede og hun besluttede sig for at tage med ham til Italien og begynde et liv ved hans side. Hun dannede en gruppe af kunstnere i Europa ved navn “The Bohemians” og underviste også i posei på La Sorbonne. Fremtiden så lys og fornøjelig ud for hele familien.

Sti i have

Fascismens opstand

Capecchi-familien forventede ikke, at fascismen ville begynde at bryde ud i Italien, men det gjorde den. Lige pludselig blev lyden af krig en daglig gene. Mario Capecchis mor, Lucy, startede en mere eller mindre hemmelig kampagne mod fascisme. Hun grundlagde en avis og modsatte sig resolut de såkaldte “racistiske love” af Mussolini.

Kampene begyndte og Mario Capecchis far blev indkaldt. Han blev nødt til at tage til Afrika for at tage del i en anti-fly-artillerienhed.

“Skæbnen hiver dig i forskellige retninger.”

-Clint Eastwood-

Før han tog afsted, var han dog bekymret for sin familie. Han vidste, at når som helst kunne hans kone komme i problemer med autoriteterne. I frygt for det værste gav han penge til nogle landmænd i Bolzano, så de kunne passe på hans barn i tilfælde af, at hans kone blev arresteret. De accepterede det.

Som forventet arrestede Gestapo Lucy Ramberg i 1941. De sendte hende til Dachau koncentrationslejr, da Mario kun var tre år gammel. Som en konsekvens begyndte en gruppe bønder at tage sig af ham.

Efter det er der forskellige versioner. Nogle siger, at de mishandlede Mario, og at han besluttede sig for at flygte. Andre siger, at de blot løb tør for penge og derefter besluttede at efterlade ham. Sandheden er, at de efterlod Mario på gaden i en alder af fire år.

Mario Capecchi i et interview

Mario Capecchi, et geni på gaden

Mario Capecchi har ingen klare minder om, hvad der skete på det tidspunkt. Det eneste, han husker, er at se sig selv alene og hjælpeløs midt på gaden. Han begyndte at gå rundt på gaderne og fandt flere grupper af børn, som var i lignende situationer. De havde ingen voksne til at tage sig af dem og var tvunget til at overleve udenfor.

Denne børne-gruppe stjal mad og sov på gaden er hvor de kunne finde husly. Det eneste, de tænkte på, var at komme gennem dagen. De havde ikke den mindste forestilling om fremtiden. Deres overlevelsesinstinkt var det eneste, de kunne bruge til at håndtere modgang.

Mario Capecchi var hjemløs i fem år. Da han fyldte otte, blev han pludselig syg. Han havde ingen idé om, hvad der præcis skete. En dag besvimede han på gaden og nogen fandt ham og besluttede sig for at hjælpe ham. På en eller anden måde kom han hen på sygehuset og fandt ud af, at han havde tyfus.

Skæbnens vidundere

Krigen var ovre og Mario Capecchi var ikke stabil nok til at kunne slippe væk fra sygehudet, som han plejede at gøre, hver gang en institution “adopterede” ham. Han var faktisk sluppet væk flere gange. I dette tilfælde var det dog anderledes, eftersom sygdommen knap nok gav ham mulighed for at bevæge sig.

En dag nærmede en kvinde sig hans seng. Han genkendte hende knap nok. Det viser sig, at det var hans mor. Hun var overraskende nok kommet tilbage fra koncentrationslejren og havde ledt efter ham i 18 måneder. Det er et mirakel, at hun var i stand til at finde ud af, hvor han var.

Hun havde forandret sig meget, både fysisk og mentalt. Uanset hvad var dette en hjertevarmende genforening. De to tog til USA, hvor de begyndte et nyt liv. Capecchi besluttede at studere medicin. Han var en glimrende studerende.

I starten af 1980´erne begyndte han, stik imod forskernes vilje på National Institute of Health, på et eksperiment med mus. Han tog et gen fra deres DNA og byttede det ud med et andet.

I 2007 vandt han nobelprisen i medicin sammen med Martin Evans og Oliver Smithies. En kvinde, som boede i Østrig, ved navn Marlene Bonelli, genkendte efternavnet, da han fik prisen.

Mario Capecchi havde ingen idé om det, men det var hans halvsøster – datter af den samme mor. Hun ledte efter alle mulige måder at kontakte ham på og et år senere fandt genforeningen sted. Endnu en gang var heldet med ham.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • de la Torre, T. (2009). Adversidad creadora: Teoría y práctica del rescate de potencialidades latentes. Encuentros Multidisciplinares.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.