Maleficent: Omskrivning af historien

En roman af Elizabeth Rudnick om Maleficent blev udgivet på samme tid, som filmen blev udgivet. Den beskriver filmen og bruger en kort indledning på at beskrive Maleficents fødsel, tidlige barndom og familiehistorie. Desuden beskriver filmen aldrig helt, hvordan det intense had blandt mænd og fefolket under Kong Henrys styre blev til, og bogen forklarer dette.

Maleficent var meget populær i biografen verden over i 2014. Størstedelen af publikummet roste moderniseringen af en ret ikonisk Disney-karakter.

Lovprisningen var dog ikke enstemmig. Den overdrevne rørstrømskhed i filmen blev bemærket: De uendelige krigsscener og overdrevne glorificering af en karakter, der var 100% ond i den originale fortolkning.

Det er meget svært at finde den rigtige balance, når man opdaterer en klassisk historie. Det er ikke svært at forudse, at der altid vil være folk derude, der ikke kan lide det.

Det kan desuden “ødelægge” mange tidligere barndomme, når det drejer sig om en velkendt karakter såsom Maleficent – det vil sige, det ødelægger det billede, de fleste folk havde af en bestemt karakter.

I de nyere år har Disney ydet en indsats for at forsøge at få deres klassikere til at passe til en mere opdateret form. En, der følger linjerne mere på de modeller, som folk har brug for og søger disse dage. De nyere generationer er ligeglade med kongelige, og piger ønsker ikke længere at blive reddet af prinser.

I stedet ønsker piger i dag at være selvstændige. De ønsker at være i stand til at forsvare sig selv – modsat de tidligere generationer af kvinder.

Omskrivning af klassikere

Det virker til, at Disney vågnede op en dag og indså, at selvom klassiske prinsesser såsom Snehvide, Tornerose og Askepot stadig tiltaler unge piger, så fungerer deres gamle formular ikke længere så godt, som den gjorde før.

Den kommende æra af Disney-klassikere havde brug for prinsesser, der er stærke, modige og selvstændige. De havde brug for stærke kvinder, hvis primære mål i livet ikke er at finde en pris, der vil slå benene væk under dem og gøre dem til dronninger i deres slotte. I stedet ønskede de nogen, der ville repræsentere nye kvindelige ikoner af det 21. århundrede.

Derved begyndte heltinder såsom Pocahontas (1995) og Mulan (1998) at dukke op, og de er pionererne af forandring. I den forbindelse er Elsa (Frozen, 2013) og Vaiana (2016) symbolske emblemer på fremtiden.

I den nye virkelighed er der ikke nogen prinsesse, der er mere mild end Aurora (Tornerose, 1959). Hun sover gennem det meste af filmen, har næsten ingen dialoger og bliver forelsket i en prins, hun knap nok kender.

Selvfølgelig finder det sted i kulturen i 1959. Så det er ikke overraskende, at de eneste håb og drømme hos disse prinsesser er at finde en god ægtemand, som de kan leve lykkeligt til deres dages ende med. I deres slot vel at mærke…

Aurora fortæller

Modsat dette bidrager Maleficent af det 21. århundrede med et lidt anderledes perspektiv. Aurora selv fortæller historien og bemærker, at historien muligvis ikke blev fortalt fuldt ud før.

De gode er ikke fuldt ud gode, og de dårlige er ikke fuldt ud dårlige. Det er skyggerne, progressionen af den grå farveskala af ondhed, som Maleficent præsenterer, der har fået mange folk til ikke at ikke bryde sig om og afvise idéen i den nye historie.

Men selvfølgelig forventede de at finde ondskab i den reneste form. Den form for ubegrundede ondskab, som Maleficent fra 1959 var lavet af, før de så den nye version.

Udviklingen af Maleficent

De fleste af os er meget vant til Disneys ekstreme, symbolske, stereotype karakterer: Nogle repræsenterer godhed i den reneste tilstand, ekstrem naivitet. Der er andre, der i kontrast hertil er inkarneret onde, selv hvis deres grunde til at være onde aldrig er blevet forklaret for seeren.

Selvom vi alle elsker at se onde folk, der ikke har nogen grund til at være det, eller måske endda fylde deres fortid og nuværende motiver gennem vores fantasi. Dette gammeldags perspektiv er på en måde væk fra de nuværende generationer. 

Kravene hos det 21. århundredes publikum er anderledes. Vi ønsker at vide alt. Vi ønsker at vide, hvad der går gennem hovedet på karaktererne, og hvad deres motiver er for at handle på den ene eller anden måde. 

Det er informationsalderen, og det finder sted i realtid. I dag ønsker vi en grund, en årsag. De fleste af os, hvis ikke alle, ønsker troværdige historier.

Ny version

I den nye version af klassikeren udforsker seeren Maleficents fortid, og at hun, selvom hendes navn ikke hjælper, ikke var så ond, som vi alle troede. 

Maleficent var blot en ensom forældreløs fe, der voksede op i en fortryllet mose (det rige, hvor andre fantastiske væsener bor). På den anden side er der et menneskeligt kongerige, hvor grådighed har grebet fat i deres sjæl.

I begyndelsen af historien bliver Maleficent venner med en dreng ved navn Stefan, der bor på en gård. Han er også forældreløs, og således begynder de et godt venskab.

Som historien skrider frem, bliver Stefan ved med at besøge Maleficent. Til hendes fødselsdag, da hun fylder 16, giver han hende et sandt kærlighedskys ifølge ham. Hun ved dog ikke, at Stefan er ret ambitiøs, og han stræber efter at blive konge en dag.

Hans ambition får ham til at vende sig mod Maleficent og til sidst forråde hende ved at skære hendes vinger af (symbolet på hendes frihed og selvstændighed).

Kongen udnævner ham dernæst til tronfølger, og Stefan opnår til sidst sit længeventede mål. Efter dette søger Maleficent tilflugt i det had, hun nu er fyldt med. Dette giver hende hævntørst og forvandler hende til den skurk, vi alle har mødt i Tornerose. 

Maleficent binder løse ender

Filmen, Maleficent, er ansvarlig for at udfylde hullerne fra den tidligere historie. Maleficent er nu langt fra en karakter, der er nem at hade. I stedet bestræber seeren sig på at forstå, hvorfor hun agerer så ondt, som hun gør. 

Det er sandt, at idéen om hævn og had er tæt relateret til hendes karakter. Men efter mødet med unge Aurora bliver hun forelsket i hende, og hun forsøger at rette op på sine onde handlinger. Foruden Maleficents udvikling er vi vidne til nogle ændringer, der også udfylder hullerne fra den tidligere version:

Feerne

Dette er stadig de tre søde, tantelignende kvinder, de fleste af os blev forelskede i i Tornerose. I Maleficent bemærker vi dog, at de er meget mere akavede, end vi vidste, og de ved intet om at tage sig af et nyfødt barn. Dette har irriteret lige så mange seere, som det har fornøjet.

Aurora

Pigen er stadig sød og uskyldig, men hun er også meget mere eventyrlysten end prinsessen i den tidligere version. Hun tror, Maleficent er hendes fe-gudmor, og denne overbevisning er afgørende for forløsningen hos den nu onde fe. På samme måde har hendes kærlighedshistorie med prinsen ikke en særlig stor relevans i den nye version af plottet.

Kragen

Maleficents makker, kragen, har altid været en vigtig karakter for Maleficent i begge Disney-versioner af historien (ja, der er andre). Men i Disney-versionen fra 2014 opdager seeren, at hun havde brug for en, hun kunne stole på, til at hjælpe hende med at overvåge sit territorium fra luften, efter hun mistede sine vinger.

Hendes udvælgelse af kragen er ikke tilfældig, da disse er yderst intelligente dyr. Maleficent forvandler kragen til et menneske, og et stærkt bånd med gensidig forståelse opstår som resultat heraf. Kragen, Diaval, bliver på en måde den bevidsthed, som Maleficent mangler på dette tidspunkt i historien. 

Et twist af det sande kærlighedskys

Maleficent tror ikke på kærlighed, efter Stefan forrådte hende, da hun var 16. Og hun vil straffe hans datter som hævn ved at gøre det samme mod hende.

Stefan selv er overbevist om, at sand kærlighed ikke eksisterer, fordi han aldrig har følt det. Den eneste følelse, han kender, er grådighed. Ligeledes, fordi Stefan skuffer Maleficent, bliver hun revet med af had og bitterhed.

Men da hun lærer Aurora at kende, indser hun, at den lille pige ikke er skyld i sin fars dårlige handlinger. Hun indser, at hun ikke fortjener denne vrede og straf.

Hun mislykkes dog i sit forsøg på at tilbagekalde den magiske fortryllelse, hun har kastet over Aurora. Men dernæst forstår hun endelig, at den eneste løsning er at finde hende et sandt kærlighedskys. Meget nemt, ikke?

Den skepsis, Maleficent har over for kærlighed, får hende til at tro, at det er umuligt at redde prinsessen. Men Diaval, kragen, og feerne tror på, at et kys fra prins Philip kan vække Aurora. Men selvom Philip er tiltrukket af Aurora, er han ikke ligefrem forelsket i hende. Han kender hende knap nok.

Og derforvågner Aurora ikke op, da Philip kysser hende i afslutningen. Det skyldes, at sand kærlighed er noget, der er meget mere komplekst end det, Disney lærte seerne i deres ældre klassikere. 

Maleficent og sand kærlighed

Nu kysser en skyldramt og såret Maleficent Aurora i sorg på en helt moderlig måde. Selvfølgelig går dette teknisk set ind under paragraffen med sand kærlighed, hvilket vækker Aurora fra hendes død-lignende tilstand. Dette skiller sig ud fra mange tidligere Disney-klassikere.

Om den klassiske historie er ødelagt eller moderniseret, afhænger af hver enkelt seers opfattelse. Det, der er sikkert, er, at takket være mange af disse nye versioner, er piger tættere på mindre tragiske og sårbare stereotyper som rollemodeller. 

Denne film er en refleksion af det, de fleste folk i verden allerede kender meget godt: Hverken ondskab eller godhed kommer ud af ingenting. De er derfor sædvanligvis ikke ekstreme. I den forbindelse er mennesker en kombination af alle mulige former for nuancer. Vi kan alle udvise had og kærlighed afhængigt af den specifikke situation.

Afslutningsvis:

• Kvinder har ikke brug for at blive reddet af prinser med underbemandede slotte.
• Kærlighed er mere end den begyndende fysiske tiltrækning, der fører til forelskelse.