Male dit liv i de farver, du ønsker

· juli 2, 2018

At male dit liv, ligesom du ønsker dig, det behøver ikke at være i samme farve, som de andres. Din egen holdning vil altid være den bedste pensel, som forærer dig de forskellige nuancer, når du har mest brug for dem. Du kan vælge at male dit liv og dagen med smil, før du bliver overmandet af bitterhed.

Nogle gange giver livet os grå dage. Øjeblikke af fuldstændig mørke. Selvom du tror, at du har det hele under kontrol. Selvom du betragter dig selv som en fantastisk planlægger i modgangstider. Så sker der altid noget, som minder dig om, hvor sårbar du egentlig er.

Jeg vil ikke leve livet i sort og hvidt. Jeg vil have et liv fyldt med farver. Jeg er træt af det grå, af folk der er i oprør indeni. Alt jeg ønsker er at være som en sommerfugl og blive genfødt i klare, festlige farver.

I bøger og interviews kommer den franske neurolog, psykiater og etnolog Boris Cyrulnik med en nyttig og interessant antagelse om sårbarhed og lykke. Han taler om den tilfredsstillende følelse du får efter at have oplevet hele udbuddet af lyse og mørke farver.

Ingen er forberedt på lidelse. En lykkelig barndom er ingen garanti for, at du er immun over for følelsesmæssig lidelse fremover. Ligesom en traumatisk barndom heller ikke fastlægger din modenhed eller din fremtid. Dette forklarer Cyrulnik i sin bog ”Ugly Ducklings and Resilience”.

Der kan komme mørke stunder, når som helst, det ved vi alle. Vi har prøvet det. Men vi kan vælge at lade os overvælde af sådanne begivenheder og traumer. Eller vi kan undgå at blive ofre for omstændighederne, og hver dag arbejde os gennem disse personlige realiteter. Vi fortjener nemlig alle kærlighed og lykke. Du burde udvælge farverne til at male dit liv og din egen horisont med.

Sommerfugl

Livets skygger og hvordan man konfronterer dem

Vi opdager ofte ikke, at vi alle har en særlig måde at male vores eget liv på. Vi oplever modgang, tolker og skaber realiteter. Det gør vi ved hjælp af vores egne holdninger og særlige psykologiske egenskaber.

Men det er netop sådan problemerne starter. Folk siger ofte, at det er vores gener, som skubber os henimod eller væk fra depression. En forudindtaget holdning, hvor man kun lægger mærke til de grå dage, selvom solen i virkeligheden skinner med fuld kraft.

Husk, at gener disponerer for noget, men forudbestemmer ikke. Det, der er afgørende, er din viljestyrke og holdning. Doktor Rafaela Santos, forfatter til ”Get Up and Fight” forklarer: at evnen til ukuelig optimisme, er en kombination af genetiske, sociale og psykologiske faktorer. Der er dog ikke noget så effektivt, som at du helt bevidst og regelmæssigt træner dig selv i at håndtere modgang på en positiv måde.

Regnbue reflektion på dine hænder. Det er dit valgt at vælge hvilke farver du vil male dit liv med

Alt dette tilskynder os til at reflektere over det faktum, at børn kan arve en disposition for angst og depression fra forældrene. Det kan de, fordi de deler et psykologisk karaktertræk, et overaktivt kredsløb i hjernen
Vores karaktertræk bestemmes ikke på baggrund af deres struktur, men ved stofskiftefunktioner, som kan være ændrede. Som nævnt ovenfor, kan du, ved hjælp af den rette indstilling, psykologiske strategier og bevidst træning, male dit liv i de farver, du ønsker.

Det er tid til at være ukuelig, tid til at overvinde

Ukuelighed er som en kilde til at få skubbet livet i gang. Det er det, der giver os en form for kontrol over problemerne. Ligesom vi har mulighed for at vælge nye farver og skabe vores egen horisont. I stedet for at forblive fuldstændig hjælpeløse på grund af en dårlig barndom, et traumatisk tab eller en uforglemmelig fejl.

Eksperter i personlig udvikling forklarer, at for at nå dit potentiale, bliver du nødt til at udvikle selvkontrol. For eksempel ved vi, at ordet ”elasticitet” kan relateres til fysik, hvor det definerer den type materialer som kan gendanne deres oprindelige form efter at have været forvredne. Det er imidlertid ikke det samme inden for psykologi.

Når noget ”forvrider” os, gendanner vi aldrig helt vores oprindelige form. Vi bliver aldrig helt de samme igen. Men det at være blevet en anden person er ikke ensbetydende med, at man er en svagere, mere dyster og mere såret person. Her skal man bruge strategien med at arbejde med selvkontrollen.

Det, at være ukuelig, handler ikke om evnen til at komme uskadt igennem noget, men derimod om at være i stand til at styre sine tanker og konvertere dem til nye følelser. Det er udfordringen ved at opretholde dit selvværd, uafhængighed og at have modet til at vælge de farver til fremtiden, som du ønsker.

Tre bekræftende sætninger du kan sige dagligt

Doktor Edith Grotberg, som er kendt for sin opfindelse af en prøve i ukuelighed fokuserer på evnen til selvhjælp ved brug af tre sætninger, du kan sige til dig selv hver dag:

Jeg har evnen til at se vanskelige udfordringer i øjnene. Jeg har værdier, retningslinjer, selvværd og mennesker, der holder af mig.
Jeg er en, der tror på håb, og som tror på mig selv.
Jeg kan løse problemer, kommunikere, forsvare mig selv, have gode forhold og kæmpe for min egen lykke.

Det kan anbefales at omsætte disse tre simple tankestrategier til praksis. Det kræver ikke den store indsats, men du kan opnå rigtig meget. Og det er en god måde at starte på at male dit liv på med de farver du vælger.