7 måder, hvorpå folk kan manipulere med dig, uden du opdager det

· juni 26, 2018

Vi ønsker alle at påvirke andres adfærd på en eller anden måde. Der er dog folk, som gør det i ekstrem grad. De vil ikke bare nøjes med at påvirke modparten – de ønsker at kontrollere dem og manipulere dem. Og det er her, at manipulationsteknikker kommer i spil. Teknikker, som du måske slet ikke bemærker.

De fleste af disse teknikker bruges i “normal” hverdagsadfærd, men det er derfor de går ubemærket hen, og det er præcis derfor, at det er så problematisk. Men de er der, og du ved ikke, hvad der sker.

“Det grundlæggende værktøj til brug for virkelighedsmanipulation er manipulationen af ord. Hvis du kan styre ords betydning, så kan du kontrollere de mennesker, der skal bruge dem.”

Philip Dick

Næsten alle disse teknikker udnytter basale følelser som frygt, vrede eller sympati. Manipulatorer vil finde en måde, hvorpå de uden grund kan provokere disse følelser hos dig. Det er derfor, at det er vigtigt at lære at genkende dem og være i stand til at identificere dem. Her er syv måder, folk kan forsøge at manipulere med dig på, uden du opdager det.

1. Skyld – en stille måde at manipulere på

Skyld kan være en meget intens følelse. Det kan få folk til at opføre sig urimeligt. Det føles ikke godt, fordi man grundlæggende tager en persons etiske værdier, som de accepterer og værdsætter, og fordrejer dem.

Folk kan man manipulere dig med skyld ved at være dømmende overfor din adfærd. De beslutter, om det, du gør, er godt eller skidt. Hvis du ikke selv har nogen kriterier for egen bedømmelse, så er det nemt at falde i denne fælde. Manipulatorer får dig til at gøre noget eller sige noget alene for andres skyld. Men de får dig til at se det som en fordel for dig selv, fordi det frigør dig for følelsen af skam og skyld.

Det er nemt at pege fingre af andre

2. Få dig til at føle dig usikker

Usikkerhed er en af de andre følelser, som folk kan udnytte, hvis de vil manipulere dig. Det, de gør, er at identificere situationer, hvor du ikke har en stærk overbevisning eller har lav selvværd. De udnytter dette til deres egen fordel.

Hvis du er usikker, så bliver negativ kritik af, hvad du siger, at gøre grin med dig, og underminere dig alle brugbare former for manipulation mod dig. Manipulatorer vil måske også forsøge at gøre dig forvirret og få dine små fejl til at virke som én stor. De kan endda få dig til at tro, at de ved mere om dig, end du ved om dig selv.

3. Medlidenhed

Nogle mennesker er gode til at give sig selv offerrollen for at manipulere andre. De lader som om (nogle gange uden selv at være klar over det), at de er sårbare eller trængende. De håber, at det appellerer til de andres medfølelse og får dem til at have dårlig samvittighed.Kvinde trøster ven

Når nogen fremstår som en konstant trængende og afhængig person, så er det en form for manipulation. Du opfører dig på en bestemt måde, fordi du har ondt af dem. Det, du ikke indser, er, at du faldt i deres fælde og at de kontrollerer dig.

4. At fodre narcissismen

Du skal ikke altid tro på smiger. Nogle gange er målet nemlig blot at få dig til at sænke paraderne og gøre dig nemmere at manipulere med. Når nogen giver dig smiger, vinder de godhed i dine øjne. Men de gør det ikke altid med gode intentioner.

Den bedste modgift mod smiger er at kende sig selv godt. Ingen kender dine styrker og svagheder bedre end dig selv. Hvis du kender dig selv, så vil overstrømmende beundring og smiger ikke komme bag på dig. Andre mennesker vil ikke være i stand til at “smigre dig”.

5. Subtile forsøg på at skræmme

At skræmme et andet menneske behøver nødvendigvis ikke at involvere råben eller direkte trusler. Manipulatorer er eksperter i at så frygt i folk – ofte ubemærket. De foreslår – helt subtilt – at en given adfærd er farlig:

De manipulerer dig, når de f.eks. fortæller dig, at du “bør” opføre dig på en bestemt måde. Hvis du ikke gør det, så vil du ende i en situation, du ikke ønsker. Det virker, som om de appellerer til fornuft. Men det, de i virkeligheden gør, er at forsøge at tilpasse dig gennem frygt.

6. Skaber en falsk splid

Folk, som skaber splid om alt, vil næsten altid gøre det for at forsøge at manipulere dig. Vi taler om folk, som sætter sig imod selv de mindste ting. De får andre mennesker til at føle, at de skal give dem særbehandling, hvis de vil undgå konstant konflikt.

De manipulerer for at undgå enhver form for konsekvens eller straf. De opfører sig på denne måde for at undgå, at folk påpeger deres mangler. Andre folk ender med at føle, at de og ikke manipulatoren er årsagen til konflikten. Personen, som manipulerer, slipper altid afsted med deres dagsorden.

7. Spiller dum

Folk, som spiller dumme, lader som om de ikke ved ting, som de egentlig godt ved, eller de lader som om de ikke kan gøre noget ved situationer, som de godt kan gøre noget ved. De uddelegerer vanskelige opgaver til andre, fordi de kan “gøre det bedre”. Med andre ord, så overgiver de alt deres arbejde til andre mennesker, så de selv slipper for at lave noget. Altid med undskyldningen, at de er dårligere til opgaven.

Ungt par skændes, fordi fyren spiller dum

Folk, som lader som om de ikke forstår, hvad du siger, er også manipulerende. De vil måske lade som om, de ikke er en del af et problem, som de selv har ansvaret for. Dette er en anden måde at udnytte folk på.

Denne form for manipulation fører til uærlige forhold fyldt med misbrug. Du bør under ingen omstændigheder tolerere dem, for der kommer intet godt ud af det.