Livslektioner fra solsikker: vend dig altid mod lyset

Livslektioner fra solsikker: vend dig altid mod lyset
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vi kan få livslektioner fra solsikker og forsøge at efterligne deres instinkt om konstant at søge sollyset, få næring og vokse i skønhed og styrke. Men husk også, at din sande sol ikke er en stjerne, du bevæger dig rundt om. Den findes inde i dig, så led efter den, læg mærke til den og følg dens instinkt.

Folkefortællingerne fra mange kulturer om solsikker er interessante og magiske. De er ofte forbundet med sandhed, ærlighed og loyalitet. Det siges også, at hvis man er i tvivl om noget, så skal man bare tage en solsikke fra marken lige ved solnedgang. Derefter placerer man den under ens pude. Når man vågner om morgenen, vil alt være klart.

Vi er alle som solsikker. Vi har grå dage, hvor vi sænker hovedet, og dage, hvor vi gladeligt løfter dem mod solens stråler. 

Legenden om Klytia

Men dette positive tvist mister lidt sin glans, når man kigger på den græske mytologi. Ifølge den klassiske legende, var den unge vandnymfe, Klytia*, håbløst forelsket i solguden, Helios. Hun var også forelsket i det lys, han udsendte, hver gang han kom forbi hende. Hun beundrede hans styrke og skønhed. Men han bemærkede hende aldrig gav hende ikke opmærksomhed.

Dagene blev til måneder, månederne til år, indtil Klytia mistede sit udseende som vandnymfe og begyndte at få rødder. Hun groede fast i jorden, og smukke gyldne blade voksede ud af hendes skønne ansigt. Den tid og loyalitet, hun udviste i sin ugengældte kærlighed, forvandlede hende til en solsikke. Et smukt væsen, hvis eneste formål var at følge genstanden for sin umulige kærlighed med blikket: Helios.

Nogle gange, som denne legende forklarer, så fokuserer vi vores blik og længsler på umulige mål. Derfor skal vi være opmærksomme på at tænde vores indre lys. Det er bedre til at lede os end de ydre. 

Kvinde med bind for øjnene står med solsikke

Livslektioner fra solsikker: at søge efter de bedste muligheder

Livet tager mange drejninger, på samme måde som solsikker vender sig selv for at følge solens lys med deres naturlige magi. Men det er klart, at vi ikke har et naturligt instinkt i vores DNA til at søge mod sådan en positivitet. Vi bevæger os ikke naturligt mod nye muligheder eller forandringer, der vil få os til at vokse. Initiativer, der vil forbedre os og gøre os mere lykkelige.

Hver dag bevæger mennesker sig gennem marker, sået med usikkerhedens frø og frygtens ukrudt. Der findes ingen nordstjerne til at lede os. Så vi er næsten nødt til at tænde vores indre lys til at lede os gennem stier, hvor intet er garanteret. Hvor intet er sikkert eller praktisk.

Med håbets og udholdenhedens styrke kan vi trække vores rødder op af vores komfortzoner, så vi kan påbegynde nye og håbefulde rejser. 

Richard Wiseman er psykolog på University of Hertfordshire og forfatter af interessante bøger som 59 Seconds: Think a Little, Change a Lot og The Luck Factor. Han forklarer i den sidstnævnte, hvor vigtigt den  følelsesmæssige tilstand er i forbindelse med at tiltrække eller afstøde held. Det er langt fra magi, men blot en mental indstilling og at være åben for nye muligheder. At være åben overfor de lysstråler, hvor tilfældet og endda lykketræf kan være til vores fordel.

Kat sover på solsikke

Man skaber sit eget held

Elizabeth Nutt Williams er psykologiprofessor og forsker ved St. Mary’s College of Maryland. Hun udførte et meget interessant studie om “held”. Hun forsøgte at beskrive, hvilke faktorer og kendetegn, der beskriver mennesker, som oftere oplever lykketræf og uventet held. Det er ofte noget, vi forbinder med skæbnen eller endda magi.

Af alt, der bringer held, er udholdenhed og arbejde de mest sikre. 

Hun påviste for eksempel, at mennesker, som lader til være heldige, var mere åbne, modstandsdygtige, problemløsende og positive. De havde mere selvtillid, innovation og kreativitet. De var mindre neurotiske, ængstelige, led mindre af skyldfølelser og vrede.

MArk fyldt med solsikker

Fra dette kan man konkludere, at hvis vi vil skabe vores eget held, så skal vi tænde vores indre lys. Som et fyrtårn skal vi lade det lede os mod personlig tilfredsstillelse og velvære. Vi skal tilgå l ivet fra et mere afslappet perspektiv. 

Kendetegn som kognitiv fleksibilitet og evnen til at indse egne behov kan hjælpe med at få vendt blikket mod mere næringsrige jorde. 

Lad os undgå at være ligesom Klytia. På trods af hendes poetiske historie, er hun et klart eksempel på nogen, der har fokuseret al sin energi og sine følelser på en umulig drøm. Lad os være som solsikker, lavet af lys, positivitet, lykke, selvtillid. Med evnen til at oplyse vores egen sti. Dette vil føre os mod ægte lykke.

*Det tyske navn

Billeder af Veronica Minozzi


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.