Lige meget hvor længe du løber, vil dit sande jeg altid indhente dig

Vi går igennem livet, mens vi prøver på at passe ind. Og når det endelig sker på et sted eller i en gruppe af mennesker, giver livet os en ny udfordring, vi skal overkomme.

Det er vigtigt at vide, at frygt for det uvisse og behovet for at sætte spørgsmålstegn ved alt er fuldstændig normalt i disse skiftende tider. De er tegn, der indikerer, at noget interessant sker i dit liv.

Når du går igennem store ændringer, eller selv i de mest almindelige og irrelevante op- og nedture i livet, kan vores identitet føle sig truet, og det er sådan, vi ser det.

“Vær dig selv; alle andre er allerede taget.”

-Oscar Wilde-

Forestil dig den simple handling af at køre i en elevator med din nabo: du kan blive utilpas og få angst over ikke at vide, hvad du skal sige. Vi spørger straks os selv “Hvorfor reagerer jeg sådan?” Eller måske angriber vi os selv: “Jeg troede jeg var moden, men se nu, hvad der sker”.

Alle disse spørgsmål indikerer, at vores eksistens er vigtig for os. Endnu mere vigtigt er det, at vores eksistens viser, hvem vi virkelig er.

Hvis vi har selvkærlighed, vil vi udvise det mest sandfærdige billede af os selv.

Vores “sande jeg” og vores selvtillid

At kende os selv gør, at vi er forberedte på at blive elsket.

Hvis vi har lav selvtillid, vil vi have lyst til at gemme det “jeg” væk, som vi devaluer så meget. Vi vil gå ind i en labyrint af hurtige blikke, akavet holdning, overfladisk behandling, flugt og midlertidige forhold.

Denne mangel på klarhed omkring, hvem vi er, og hvad vi vil have, er reflekteret i det komplicerede forhold mellem vores sind og vores miljø. Det leder os til kontinuerligt at sætte spørgsmålstegn ved de beslutninger, vi tager.

Men du skal forstå én ting: Bortset fra de ydre omstændigheder, der sætter dig i en situation, du ikke vil være i, er alt, hvad du har besluttet i dette liv, noget, du selv har besluttet. Lige meget hvor små eller sørgelige de muligheder virkede for dig, valgte du den ene eller den anden.

Hold op med at løbe og indret dig efter dit “rigtige” jeg

Der vil komme et øjeblik, hvor du burde stoppe med at stille spørgsmål og skuffe dig selv. Anerkend altid det, du vil have, men kun hvis du er fri for at stille dig selv spørgsmål om din eksistens.

Dette er to meget forskellige måder at gro på. Med den ene vil du vide, hvordan du skal undgå ligegyldig sorg. Du vil kunne leve efter dine værdier.

At være dig selv betyder ikke, at du kan forme verden, som du vil. At være dig selv betyder at flyde med strømmen, at glædes over din tilværelse og lade vejen belønne dig for dine kampe… og på samme tid bør du betale livet tilbage ved at være fuldstændig dig selv.

Det kræver mod at være den, du virkelig er, med alt, hvad det indebærer. Uden talentløst at kopiere og stjæle fra andre.

“Vi er født originaler, og vi dør kopier.”

-Carl Jung-

Når jeg er sand mod mig selv

Jeg er ikke det, der sker for mig. Jeg er sandheden, der huser alt, hvad der sker for mig. Som et glas, der måske indeholder vand, jord eller frø – det forbliver altid det samme glas.

Menneskerne, der passerer gennem mit liv, lærer mig ting: de afspejler det, mit indre projekterer. De får mig til at få det ubehageligt, de er ligeglade med mig, de efterlader mærker på mig. De er alle en del af mig, jeg ikke altid selv kan se.

Gennem indsatsen, jeg lægger i det, bliver min essens fundet i alt, hvad jeg gør. Nogle gange fordi jeg siger imod, andre gange fordi jeg lader mit sande jeg tage over.

Mine tvivl er ikke mine fjender. De er tegn, der styrer mig. De får mig til at opdage nye ting, der udfordrer mig uden at kræve af mig, der kender mig uden at begrænse mig.

Vov at være dig selv. Det er en luksus, der er lige foran næsen på dig.