Når kvinder oplever mangel på seksuel lyst

Når kvinder oplever mangel på seksuel lyst
Francisco Pérez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Francisco Pérez.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvis en kvinde ikke er interesseret i sex, betyder det ikke, at hun er kold. Der er mange mulige årsager til en mangel på seksuel lyst. Måske er hun bare ikke i humør til det. Men der kan også være en seksuel dysfunktion, der spiller ind.

Kvinder kan miste seksuel lyst når som helst. Det er, fordi den kvindelige libido kan svinge mere end den mandlige libido. Der er flere studier, der handler om dette emne. En undersøgelse fra University of Turku i Finland forklarer, at disse variationer primært handler om faktorer relateret til deres romantiske partner.

En af årsagerne til mangel på seksuel lyst hos kvinder er kvindelig ophidselsesforstyrrelse. The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) beskriver denne lidelse.

Hvis en kvinde har mangel på seksuel lyst, betragtes det så som en psykologisk forstyrrelse?

Kvinder med kvindelig seksuel ophidselsesforstyrrelse oplever en total mangel på seksuel lyst. Men det er vigtigt, at vi husker hver enkelt kvindes interpersonelle kontekst.

En forskel i lyst er ikke nok til at diagnosere en forstyrrelse. Det vil sige, når en kvinde vil have mindre sex end hendes partner. Som vi har set før, er sagen muligvis, at hun bare ikke er lige så interesseret i lige så meget sex som hendes partner. Det betyder ikke automatisk, at der er noget i vejen med hende.

Kvinde, der afviser sin partner i en seng på grund af mangel på seksuel lyst

Kriterier for at diagnosticere en kvindelig seksuel ophidselsesforstyrrelse

DSM-5 foreslår en række kriterier til at evaluere og diagnosticere denne forstyrrelse. Hvis kvinden med mangel på seksuel lyst ikke opfylder disse kriterier, har hun ikke en psykisk forstyrrelse. Lad os kigge på kriterierne.

A. Mangel eller betydelig reduktion i kvindelig seksuel interesse eller ophidselse. Dette manifesterer sig på mindst én af de følgende måder:

  • Ingen interesse eller mindsket interesse i seksuel aktivitet.
  • Mangel på eller en reduktion i seksuelle eller erotiske fantasier og tanker.
  • Reduceret eller manglende initiativ til seksuel aktivitet. Afviser regelmæssigt den romantiske partners forsøg på at indlede seksuel aktivitet.
  • Mangel på eller reduceret ophidselse eller seksuel nydelse under al eller næsten al seksuel aktivitet med en partner (ca. 75-100%).
  • Manglende eller reduceret seksuel ophidselse eller nydelse som reaktion på enhver seksuel eller erotisk invitation. Uanset om det foregår internt eller eksternt (f.eks. skriftligt, verbalt, visuelt…)
  • Følelser, både i kønsorganer og andre steder, er manglende eller reduceret under al eller næsten al seksuel aktivitet (75-100%).

B. Symptomerne fra A har været til stede i minimum seks måneder.

C. Symptomerne fra A har forårsaget væsentlige kliniske problemer hos personen.

D. Den seksuelle dysfunktion er ikke forårsaget af en ikke-seksuel mental forstyrrelse. Forstyrrelsen er heller ikke resultatet af en alvorlig ændring i forholdet (f.eks. vold) eller andre seriøse stressfaktorer. Den kan heller ikke tilskrives bivirkninger fra medicin, kemiske stoffer eller andre medicinske årsager.

Forskellige kvinder, forskellige måder at udtrykke lav seksuel lyst på

Forskellige kvinder kan have forskellige symptomer, ligesom forskellige kvinder udtrykker deres seksualitet og ophidselse på forskellige måder. Ingen kvinder er helt ens. For eksempel kan seksuel ophidselsesforstyrrelse  for en kvinde måske betyde en mangel på interesse i seksuel aktivitet. Dertil tilføjes en mangel på erotiske eller seksuelle tanker og en tilbageholdenhed overfor at indlede seksuelle aktiviteter eller svare på seksuelle invitationer. Hos en anden kvinde i det samme livsstadie kan hovedsymptomet måske være en mangel på evnen til at blive seksuelt ophidset. Det kan måske også betyde, at hun ikke kan svare på seksuelle stimuli med seksuel ophidselse. Det betyder, at alle fysiske symptomer på seksuel lyst også er fraværende.

Et par, der er utilfredse over mangel på seksuel lyst

Problemer i forholdet kan være en årsag til seksuel ophidselsesforstyrrelse

Kvindelig seksuel ophidselsesforstyrrelse hænger ofte sammen med problemer med at opnå orgasme. Det er også relateret til smerter ved sex, mangel på hyppig sex og en ubalance i lyst imellem to seksuelle partnere.

Eksperter associerer også problemer i forhold og humørforstyrrelser med denne forstyrrelse. Forventninger om seksuel formåen hjælper ikke på situationen. Vores samfund har urealistiske forventninger til, hvad der udgør et rigtigt niveau af seksuel lyst eller ophidselse. Dårlig seksuel teknik og en mangel på information om seksualitet er også problematisk.

Disse faktorer, sammen med traditionelle idéer om kønsroller, er vigtige forhold at huske på. Informationerne derude, samt seksual undervisning fra gamle dage, kan give folk forkerte idéer og forventninger til sex.

Andre årsager, der fører til mangel på seksuel lyst

Som vi sagde tidligere, er det ikke nødvendigt at diagnosticere ethvert problem som en forstyrrelse. G runden til mangel på seksuel lyst kan også være relateret til visse former for medicin. P-piller og anti-depressive midler er to former for medicin, der kan påvirke seksuel lyst.

Men roden til problemet kan også være noget mere, end hvad der sker i øjeblikket med hendes partner. Det kan være noget andet end en bivirkning ved medicinsk behandling. Selvom dette problem hovedsageligt forekommer hos kvinder før overgangsalderen, kan seksuel dysfunktion ramme kvinder i enhver alder.

I USA lider ca. en tredjedel af den kvindelige befolkning af seksuel dysfunktion, ifølge University of Oklahoma Health Sciences Center. Mayo Klinikken indikerer også at 40% af kvinder vil lide af seksuel dysfunktion på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Hvis du er en kvinde i denne situation, anbefaler vi, at du taler med en psykolog. Men kun hvis det bekymrer dig. Helst en psykolog, der er specialiseret indenfor seksuel dysfunktion. Kun en professionel vil vide, hvordan de kan hjælpe lige præcis dig. De kan få dig tilbage til et godt niveau af seksuel lyst og forbedre din livskvalitet.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.