Kunsten at forstå følelser: empati
Vi kunne definere empati som evnen til at sætte dig selv i andres sko, at forstå deres udgave af virkeligheden, deres holdning og deres meninger uden at dømme.
Empati kan ikke kun hjælpe andre, men også os selv.
Hvad er empati, og hvad er det godt for?
Empati er evnen til at sætte sig selv i andres sko, at prøve at forstå. hvad der går igennem deres tanker, hvordan og hvorfor de føler det sådan. Ikke fra vores eget perspektiv, men derimod prøver man at tænke som den anden person, med deres overbevisninger, deres værdier…
Empati starter med validation. Med at forstå, at en andens følelser er reelle og gyldige. Også selvom vi havde følt det anderledes i samme situation.
For at sige det med simplere ord er her et eksempel. For os er det måske ikke så vigtigt, at vi ikke har søskende. Men for en anden person er det måske. I denne situation ville den empatiske person bevæge sig væk fra sin egen “vigtighedsskala” for at forstå den anden persons lidelse fra deres “vigtighedsskala”.
Graden af empati
Der er mennesker, der har en naturlig evne til at gøre det, vi har beskrevet ovenover. Men der er andre, der slet ikke kan finde ud af det. Så du skal passe på!
Nogle gange forveksler vi empati med et andet koncept, der er en fundamental del i at producere empati. Her taler vi om genkendelsen af følelser.
Vi refererer til at genkende sorg, glæde, frygt, vrede. Der er mennesker, der hurtigt er i stand til at genkende det følelsesmæssige stadie et andet menneske er i. Og der er andre, der slet ikke kan se det, selvom de er overdrevede, selv hvis det blev skrevet i deres pander.
Logisk set er der i dette forstadie til den kognitive del af empati mange faktorer, der spiller en rolle. Kendskabet, vi har, til personen, der oplever følelsen, vores træthedsniveau, deres forudsætninger med hensyn til kommunikation osv.
Empati har mange positive egenskaber. Det fremmer kommunikation, trøst, problemløsning osv. Men det har også en anden ekstrem, det negative.
Konstant at leve i alle andres sko kan føre til, at vi skaber en følelsesmæssig mur for os selv, der kan koste os dyrt i enden.
Så det er godt at øve at sætte sig selv i andres sko, men uden at glemme, at det er en anden person, og at vi ikke skal forblive der. Den første, vi skal passe på, er os selv.
Eksempler på empati
Vi er måske meget empatiske mennesker, men hvis vi ikke viser det, hvis vi ikke udøver det, er det ikke godt for noget. Med det sagt er her en liste med eksempler.
- Når vi ved, hvordan vi skal lytte til og forstå andres følelser uden at hænge fast i vores egne og vores egne ord.
- Når vi ikke kun bruger vores ord som trøst. Ydermere et kram, et klap på skulderen, et kys, eller en simpel berøring kan gøre os mere empatiske.
- Når vi er sammen med nogen, der har et problem, og vi for eksempel hjælper dem med vores humoristiske sans.
- Når vi udtrykker os selv påpasseligt og med tanke på den anden person.
- Når vi ikke viser tegn på kedsomhed, irritation eller træthed over det, den anden person fortæller os.
- Når vi ikke kommer med en kommentar eller en vits, vi ved, vil irritere den anden person.
- Når vi for eksempel lader en ældre person eller et barn vide, at vi forstår dem, at vi ved, hvad de prøver at sige.
- Når vi hjælper med at løse problemer, og vi er i stand til at berolige andre.
Eksempler på mangel af empati
På den anden side er der også tider og situationer, hvor vi ikke viser empati.
- Når vi tror, at vores problemer er de eneste i verden.
- Når vi ikke lytter til andre.
- Når vi blotter andre og kommer med sårende kommentarer.
- Når vi aldrig tilbyder et smil, en venlig gestus eller nogen form for behagelig kontakt med andre.
- Når vi hver gang, vi gør noget for andre, forventer at få noget til gengæld.
Empati er en god evne at øve, eftersom det tillader os at forstå andre, men vi skal passe på med ikke at udøve det for meget, så vi kommer væk fra os selv og vores indre.