Kort strategisk psykoterapi

Giorgio Nardone, der er en beundrer af den prestigefyldte videnskabsfilosof Karl Popper, har udviklet kort strategisk psykoterapi.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 11 maj, 2023

Kort strategisk psykoterapi er en model, der er udviklet af den italienske psykolog Giorgio Nardone. Den har til formål at imødekomme patientens/klientens behov på meget kort tid. For at gøre dette opgiver terapeuten at udforske klientens fortid og koncentrerer sig om nutiden.

I kort strategisk psykoterapi anvender terapeuterne specifikke teknikker til at skabe hurtige ændringer i tænkning og adfærd. De bruger følgende strategier:

• Paradokset. Det bruges til at udfordre problemets logik og ændre den måde, som klienten opfatter det på. Terapeuten opfordrer klienten f.eks. til at forsøge at gøre det modsatte af det, han/hun hidtil har gjort for at løse sit problem.
• Ny ramme om problemerne. Terapeuten hjælper klienten med at ændre sin opfattelse af problemet, så han/hun ser det på en anden, mere positiv og mindre truende måde.
• Overraskelse. Terapeuten afbryder klientens tanke- og adfærdsmønstre og tilskynder dermed til fleksibilitet. Terapeuten søger at skabe en uventet eller overraskende situation, der får klienten til at se, at der er andre måder at tænke eller handle på, når han/hun står over for problemer.
• Afledning af opmærksomheden fra problemet. Terapeuten afleder klientens opmærksomhed fra beskrivelsen af problemet og får ham/hende til at fokusere på at søge efter løsninger. Terapeuten opfordrer klienten til at tale om visse undtagelser, når det drejer sig om hans/hendes problemer. F.eks. når de ikke forekommer eller er mindre intense.
• Symptomer på recept. Terapeuten foreslår klienten at udføre eller overdrive sin problemadfærd eller symptom med vilje. Denne teknik får ham/hende til at indse, at han/hun har kontrol over sin adfærd. Det kan hjælpe med at reducere den angst, der er forbundet med symptomet.

Virkelighed

Kort strategisk psykoterapi inviterer til refleksioner som “Hvad er ‘virkelighed’?” eller “Hvor mange ‘virkeligheder’ er der?”. I betragtning af at mennesket er en organisme, der “konstruerer sin egen virkelighed”, vil dette have en tendens til at være subjektivt, unikt og særligt for hvert enkelt individ.

Med en sådan forudsætning blev Nardones model født. Den fastslår, at “den objektive virkelighed” er en kimære (Bartoli et al., 2023).

I modsætning til andre behandlingsmetoder fokuserer kort strategisk psykoterapi ikke på problemets oprindelse, men på dets indvirkning på nutiden.

Kort strategisk psykoterapi

Denne terapi opstod takket være udviklingen i det berømte Mental Research Institute (Palo Alto, Californien, USA), som er vuggen for den systemiske psykoterapi. Det er en løsningsfokuseret tilgang baseret på det nuværende øjeblik, der tager hensyn til klientens oprindelse.

Ved hjælp af forskellige strategier søger terapeuten at bryde den onde cirkel, som klienten befinder sig i. Dette skyldes, at vi ofte har en tendens til at forsøge at løse problemer med de samme metoder, men at det ikke lykkes.

Målet fokuserer på at fremme alternative løsninger, der kan ændre det, som Giorgio Nardone kalder det reaktive perceptuelle system. Vi vil forklare dette senere. Det opnås gennem recepter, metaforiske budskaber, hypnotiske teknikker og strategiske samtaler (Bartoli et al., 2023)

Opbygning af løsninger for at afhjælpe problemer

Efter bekræftelsen af, at “hvert subjekt bygger sin egen virkelighed”, kan man også udlede, at når problemer opstår, er individet i stand til at bygge “sit eget fængsel”. Faktisk er det ifølge Giorgio Nardone vigtigt at finde et væld af løsninger på specifikke problemer. Med andre ord at udvide spektret af mulige reaktioner.

Som regel har klienten med problemer med angst, depression eller hvad det nu er for en klinisk tilstand, han/hun lider af, forsøgt at løse det på forskellige måder. Alle disse forsøg har imidlertid været forgæves.

I kort strategisk psykoterapi er formålet at give et andet perspektiv, der gør det muligt at “bryde den onde cirkel” af ineffektive løsningsforsøg, som klienten hidtil har udført (Bartoli et al., 2023).

For at gøre dette undersøger terapeuten og klienten, efter at have identificeret problemet, hvordan det fungerer i dagligdagen. Tilgangen fokuserer på de elementer, der opretholder problemet. De kan være sammenfaldende med de oprindelige årsager eller være helt anderledes.

Ved at fokusere på løsningen af den kliniske lidelse i stedet for dens oprindelse, falder den tid, der er afsat til behandling, eksponentielt. Giorgio Nardone hævder, at det ikke nytter meget for klienten, at terapeuten fokuserer på de “objektive kliniske træk” ved lidelsen. I stedet foretrækker terapeuten at fokusere på “problemet baseret på dets løsning” (Bartoli et al., 2023).

Til dette formål bruger terapeuten strategiske samtaler og kognitiv omstrukturering. Han/hun kan stille strategiske spørgsmål som “Er de tanker, der kommer ind i dit hoved, altid de samme eller forskellige? Han/hun kan også komme med forslag som “Se dig i et spejl om aftenen og spørg dig selv: Vil jeg gerne holde op med at have det sådan her, eller foretrækker jeg fortsat at føle mig vred?”

Forandringsstrategier i kort strategisk psykoterapi

Mens traditionelle terapeuter går ud fra, at de “besidder videnskabelig og objektiv viden”, som de kan undervise og anvende på klienten, er klienten i denne terapi den eneste ekspert i sig selv. Dette skyldes, at klienten er bygherre af sit eget liv. Et liv, der ikke kan gentages.

Denne opbygningsproces drejer sig også om mødet mellem terapeut og klient. I virkeligheden er terapeuten, ved at vide mere om klienten, også ved at “bygge” viden om klienten. Som følge af “samkonstruktionen” af problemets virkelighed opstår der løsninger mellem klienten og terapeuten, som tidligere var skjult. Der afdækkes veje, som ikke var set før.

Nardone hævder, at den viden, som terapeuten har om sin klient, kun er “en tilnærmelse af virkeligheden”. Derfor fokuserer det terapeutiske arbejde på praktiske aspekter i stedet for teoretiske aspekter.

Med andre ord koncentrerer det sig om at løse problemet efter at have observeret, hvordan det fungerer, og sammen med klienten overveje, hvordan det kunne fungere bedre. Målet er effektivt at give klienten velvære (Nardone, 2010).

Det reaktive perceptuelle system

Da der ikke findes en teori, der kan forklare, hvorfor visse kliniske lidelser opstår, gør denne terapi brug af det “reaktive perceptuelle system”, en måde at kategorisere problemet på. Den består i at kategorisere symptomerne ud fra deres mulige løsninger i stedet for deres oprindelse.

Diagnosen er operationel. Den besvarer spørgsmål som “Hvorfor har du dette problem?”, “Hvordan virker det?”, “Hvad holder det i gang?”, “Hvilke løsninger har du prøvet?”, “Har nogen af løsningerne virket?” Faktisk beskriver det problemet i form af “funktion og løsning”.

Derfor er det reaktive perceptuelle system en måde at forstå klientens problem på ud fra den reaktion, som de præsenterer over for sig selv, de personer, som de interagerer med på daglig basis, og de overbevisninger, som de har om verden generelt set. (Watzlawick, 2012).

Terapeuten søger at øge klientens bevidsthed om “hvordan” problemet kan løses, i stedet for “hvorfor” problemet begyndte at eksistere i første omgang.

Effektiviteten af Giorgio Nardones model

Giorgio Nardones terapi har mere end bevist sin effektivitet. Når det er sagt, varierer procentdelen af succesfulde løsninger afhængigt af den behandlede kliniske tilstand (Nardone et al., 2004, 2017, 2018). F.eks:

• I tilfælde af OCD er det 89 procent effektivt.
• Seksuelle dysfunktioner er blevet positivt behandlet i 91 procent af tilfældene.
• Det er 95 procent effektivt i forbindelse med løsning af fobier og angstlidelser.
• 83 procent af personer, der lider af depression eller spiseforstyrrelser, har gavn af terapien.

Disse procentsatser henviser til interventioner, hvor der ikke anvendes psykofarmaka. Derfor kan den være endnu mere effektiv end traditionel kognitiv adfærdsterapi til intervention i de ovenstående kliniske tilstande (Bartoli et al., 2023).

Som du kan se, har denne terapi potentiale til hurtigt at lindre menneskelige lidelser. Den fokuserer på årsagen til konsultationen og på problemet i stedet for på dets oprindelse. Fra det første møde arbejder terapeuten og klienten hårdt på at løse det så hurtigt som muligt.