Kollektiv styrke: Faren ved at ignorere ansvar

Grupper er en del af os; de justerer os, og vi påvirker også dem. Vi deler interesser og forbedrer vores evne til at relatere med andre i grupper. Gruppepres udvisker dog opfattelsen af vores dårlige handlinger. 

Alle har en gruppe af mennesker, de deler interesser, arbejde osv. med. Det er vigtigt for vores personlige udvikling. Kollektiv styrke giver os tryghed og energi og gør, at vi har det godt med os selv. 

Men det påvirker os også. Hvor mange gange har vi ikke været usikre på en beslutning, og ladet os påvirke af omgivelserne, og retfærdiggjort beslutningen ved at sige, at andre mennesker har truffet samme beslutning?

Grupper guider vores tanker og adfærd. Sekundær socialisering hjælper os til at lære sociale normer. Grupper hjælper os med at konfrontere udfordringer, men de er også skjold, vi bruger til at beskytte os selv fra dårlige handlinger. Problemet opstår, når vi retfærdiggør vores handlinger, fordi “andre også gør det”.

Gruppe og identitet

Fra det øjeblik vi bliver født, er vi allerede en del af et kollektiv: Samfundet. Vi er medlemmer af et samfund, der består af rigtig mange mennesker. Som vi bliver ældre, ser vi dog ikke samfundet som en gruppe. Vi begynder bare at se os selv som ét individ blandt mange. Derfor bruger vi en stor del af livet på at lede efter mennesker, vi er trygge hos.

I vores personlige og moralske udvikling udgør kollektivet vores identitet, og det er specielt vigtigt i teenageårene. Vores forældre stopper med at være vejledere i livet og bliver i stedet en del af baggrunden. Vi leder efter andre kilder til viden, og sådan ender vi i en gruppe af jævnaldrene for at styrke vores personlighed.

Kollektiv styrke og adskillelse

Som fortsættelse på ovenstående afsnit, transformeres vores individuelle identitet til en kollektiv identitet. Vi ser ikke længere os selv som individer med egen bevidsthed, men som del af forskellige grupper.

Med andre ord mister vi en del af vores selvbevidsthed og lader os følge med strømmen, nogle gange guidet af hvad andre gør. Dette er resultatet af kollektiv styrke.

Det er ikke en optimal situation, da vi afleverer målestok og ansvar for vores handlinger til andre. Det bliver et problem, når vores handlinger er anti-sociale og går imod samfundets normer.

Adskillelse sker som tab af selvbevidstheden, hvor individer undgår deres singulære identitet. De er ikke ansvarlige for egne handlinger; derimod er det nu gruppens ansvar.

Ansvaret tilhører nu alle medlemmer i kollektivet. “Jeg har opført mig dårligt, men det har alle andre også”. Derfor bliver vores handlinger mindre alvorlige for os, da vi, som individer, ikke skabte konsekvenserne; andre personer var også indblandet.

Fænomenet intensiveres, når vi bliver dækket af andre. Fysisk anonymitet hjælper os til at blive usynlige for resten af verden. Dermed forsvinder ansvaret, og det bliver sværere at få dårlig samvittighed over sine handlinger. Til sidst er der ingen, der ved, hvem vi er.

Situationens kraft

Situationens kraft omfatter første princip i forklaringen af adfærdsændringer trods personens egne tanker. Øjeblikkets kontekst styrer vores ageren.

Asch-eksperimentet er et perfekt eksempel på dette. Det bestod i at teste en gruppe mennesker, hvor de skulle komme med en løsning på et specifikt problem. I eksperimentet var mange af deltagerne “sammen”, og de skulle komme med en løsning, der virkede rigtig for resten af gruppen.

En stor del af deltagerne, som ikke var i en gruppe, gav et forkert svar for ikke at blive uenige med dem, som var sammen.

Dette viser, at det, andre tænker om os, har betydning, og vi tilpasser vores adfærd til gruppens ønsker. Vi handler ud fra, hvad vi tror, vores gruppe forventer af os. I Asch-eksperimentet var mange af deltagerne eksempelvis sikre på, at de gav et forkert svar, men de foretrak accept fremfor et rigtigt svar.

Grupper er en del af os; de justerer os, og vi påvirker også dem. Vi deler interesser og forbedrer vores evne til at relatere med andre i grupper. Gruppepres udvisker dog opfattelsen af vores dårlige handlinger. Doktrinen bliver dermed “hvis én falder, falder vi alle sammen”.