Kender du teorien om social indflydelse?
Teorien om social indflydelse forsøger at vurdere, hvordan enkeltpersoner kan være kilder til eller genstande for social indflydelse. Teorien om social indflydelse beskæftiger sig med hvilken som helst indflydelse på folks følelser, tanker eller adfærd.
Derfor hjælper teorien om social indflydelse os med at forstå, hvilke sociale situationer der faciliterer en større indflydelse på andre. Således vil den sociale indflydelse afhænge af de sociale kræfter, hvilket er årsagen til ændringerne, situationens umiddelbarhed og antallet af årsager, der producerer virkningen.
Anvendelsen af samfundsmæssige konsekvenser varierer fra begreber om diffusion af ansvar til social dovenskab, sceneskræk eller overbevisende kommunikation.
Teorien om social indflydelse
Værdien af vore relationer er baseret på forholdet mellem omkostninger og gevinster. Man kan sige, at mens omkostningerne trækker points fra en relation til andre, tilføjer belønningerne points til denne relation.
På den ene side giver belønninger os fornøjelse eller tilfredshed, som vi nyder, mens omkostningerne inkluderer enhver faktor, der giver skår i vores lykke.
For eksempel kan vi forestille os, at vi studerer til en eksamen, som vi har i morgen. Pludselig ringer en ven til os, og vi ender med at spilde hele eftermiddagen på at tale i telefon. Opkaldet er en omkostning for os, fordi det holdt os fra at studere.
Derfor kan dette forhold til vores ven i dette tilfælde betragtes som negativt. Vores ven har påvirket os, og denne indflydelse er en social virkning.
Teorien om social indflydelse og dens faktorer
Vi kan forklare teorien om social indflydelse ved hjælp af tre faktorer. Disse faktorer er:
- Styrke: Mange individuelle faktorer gør en person indflydelsesrig. Dette dækker individuelle faktorer som indflydelse, intelligens og rigdom. Det omfatter også faktorer relateret til relationer med andre, som tilhører samme gruppe. For eksempel de forhold, vi har med en ven.
- Umiddelbarhed: Denne faktor tager højde for den nylige forekomst af en begivenhed, og hvorvidt der var andre faktorer, der kunne have påvirket udfaldet. I eksemplet vi brugte tidligere, var begivenheden den eksamen, vi skulle til den næste dag. Men vores ven holdt os fra at studere. Umiddelbarheden i dette eksempel var den tid, vi havde indtil eksamen.
- Antallet af kilder: Antallet af kilder refererer til antallet af indflydelseskilder. I det foregående eksempel var den eneste kilde, der havde indflydelse på situationen, vores vens opkald.
Lovene om denne teori
Disse tre faktorer producerer tre love for teorien om social indflydelse. Den første lov vedrører sociale kræfter. Denne lov fastslår, at den sociale indflydelse afhænger af, hvordan de tre faktorer i det foregående afsnit interagerer med hinanden.
Hvis nogen af faktorerne stiger, vil denne stigning i høj grad øge vores sociale indflydelse. På den anden side ville ingen eller en meget lav værdi betyde, at der praktisk talt ikke ville være tale om social indflydelse.
Den anden lov kan karakteriseres som psykosocial. Ifølge denne lov forekommer den største sociale virkning, når der er tale om blot en enkelt kilde. Dette sker, når situationen går fra, at der ikke er nogen kilde, til at en pludselig kilde fremkommer.
Men når en eller flere kilder til gengæld fremkommer, og der allerede er en eksisterende kilde, vil kilderne have mindre og mindre indflydelse. I en undersøgelse om dette fænomen blev et forsøg lavet, hvor der var flere personer på gaden, der stirrede på himlen.
Resultaterne viste, at når der var flere mennesker, der stod og så på på himlen, kom flere tilskuere til, som var nysgerrige. Denne forandring blev imidlertid mere ubetydelig, da endnu flere mennesker dukkede op for at stirre på himlen.
Den tredje og sidste lov handler om multiplikationen og inddelingen af indflydelse. Ifølge denne lov spiller styrke, umiddelbarhed og antallet af kilder alle en rolle i forbindelse med social indflydelse.
Med andre ord, jo mere styrke og umiddelbarhed, og jo større antal kilder, der er i en given social situation, jo mere social indflydelse vil der opstå blandt kilderne. Denne lov forklarer fænomener som diffusion af ansvar, hvor folk føler sig mindre ansvarlige, når antallet af mennesker omkring dem stiger.
Den dynamiske teori om social indflydelse
Reglerne, der styrer teorien om social indflydelse, beskriver folk som modtagere, der passivt accepterer sociale konsekvenser. Det kompenserer dog ikke helt for dynamikken involveret i sociale interaktioner. Den dynamiske teori om social indflydelse forsøgte at opdage disse ukendte faktorer.
Ifølge denne dynamiske teori bestemmes social indflydelse af styrke, umiddelbarhed og antallet af kilder, ligesom i den tidligere teori. Men disse grupper er komplekse systemer, som konstant ændrer sig, og som aldrig er statiske.
Den dynamiske teori omorganiserede grupperne i fire grundlæggende mønstre: Konsolidering, sammenstilling, korrelation og kontinuerlig mangfoldighed. Disse mønstre tillader funktionen af gruppedynamik, og gør, at ideer spredes overalt i gruppen.
- Konsolidering: Når folk interagerer med hinanden, bliver deres handlinger, holdninger og meninger standardiseret i forhold til hinanden over tid.
- Sammenstilling: Folk har en tendens til at interagere med gruppemedlemmer med lignende meninger.
- Korrelation: Over tid begynder de enkelte gruppemedlemmers meninger om en række emner at konvergere og korrelere med hinanden.
- Kontinuerlig mangfoldighed: Hvis medlemmer af en minoritetsgruppe kommunikerer med medlemmer af et flertal, men modstår deres indflydelse, kan der forekomme en vis grad af modstand.
Disse teorier hjælper os med at forstå den indflydelse, som andre mennesker eller grupper kan have på hinanden. Teorien om social indflydelse viser, at forskellige kilder kan påvirke os i vores dagligdag.
Takket være denne teori kan vi måle, hvor meget de påvirker os. Vi kan også vide, hvilke faktorer der vil påvirke os mest, og hvordan man undgår sociale konsekvenser, hvis det er nødvendigt.
