Jeg kan ikke gøre det hele, jeg er træt af at være træt

Jeg kan ikke gøre det hele til tider. Nogle gange er det for meget for mig. Jeg har ikke nok hænder, øjne eller tid til alle og alt… Jeg er træt af at være træt.

Men det passer: Jeg kan ikke gøre det hele. Og det er sundt at anerkende, hvor mine grænser ligger. At indse, at jeg har brug for tid til mig selv. Det er sundt at sige “Jeg kan ikke mere”.

Mange af os er kommet til et punkt, hvor vi er trætte af at være trætte. Livet kan være overvældende, for det er ikke kun vores krop, der er tom. Men vi har også to vrede stemmer, der diskuterer i vores sind. Den første gør intet andet end at råbe “stop ikke nu, du har alt for meget at give dig til.” Den anden insisterer på: “men hvad hvis jeg ikke kan mere?”

Det er ikke nok at synge “Let It Go” fra Frozen højt, tage en friaften eller afskære os fra alt i et par timer. Måske forestiller vi os, at vi er de sidste på jorden, at vi endelig er alene, og at intet kræver vores opmærksomhed.

Dette er kun plastre på vores dybe sår. Det stopper blødningen, men det løser ikke problemet.

Der findes en slags udmattelse, der bedrager den underliggende stress og angst. Vi kan ikke tænke klart, og vi bliver syge, for vi kan ikke gøre det hele.

Jeg er træt af at være træt og ikke at kunne håndtere livet

Her er et eksempel. Carolina arbejder hver dag fra klokken ni til fem. Når hun har fri fra arbejde, passer hun sin mor, som har Alzheimers. 

Hver måned lægger hun en del af sin løn til side, så hun kan betale for en kandidatgrad for sin søster. Det holder hun hemmeligt for sin nuværende arbejdsløse mand.

Carolina ønsker det bedste for alle. Hun ønsker at passe på sin mor, give sin søster en god fremtid og passe sit ægteskab.

Carolinas fysiske og mentale udmattelse er ekstrem. Der er dage, hvor hun overvejer andre muligheder. Måske kunne hun betale nogen for at hjælpe hende med moren. Men hun ved, at dette ville fjerne muligheden for, at hun kan hjælpe med søsterens studier.

Hjernen leder efter alternativer, og det er pandelapperne, der udfører opgaven med at planlægge, reflektere og analysere. Men når man ikke kan komme på gode løsninger, så kommer den primitive hjerne i spil.

Så føler vi os lammet, når vores hjernekemi ændres. Vi føler os fanget og tænker: “Uanset hvad jeg gør, vil alt gå galt.”

Vores hjerteslag accelererer, hormonerne kommer ud af balance og dæmonens frygt tager over. Den ødelægger alt, og trætheden siver ind i alle atomerne i vores væsen. Det sker, for vi kan ikke gøre det hele selv.

Jeg kan ikke gøre det hele til tider, men det er okay

“Jeg har så meget, jeg skal nå, jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Men hvis jeg ikke starter nu, bliver det så meget værre senere.” “Min chef fyrer mig, hvis jeg ikke afslutter dette.” “Mine forældre bliver vrede, hvis jeg ikke tager med…”

Hvis vi kigger på det sprog, vi bruger, så kan vi se et mønster af “hvis” og “når”. “Hvis jeg ikke gør det her, så vil det her ske...”

At leve baseret på vores værst-tænkelige scenarier slider på sindet og dræber vores energi. Så enkelt er det. At acceptere, at man ikke kan det hele, er sundt, for hvis man prøver at bære det hele på ens skuldre, vil man før eller senere kollapse.

Tag et kig på disse forslag, og undersøg dit hjerte i dybden.

Træt af at være træt? Det er på tide at ændre dit fokus

Selvom det er svært at indrømme, så går vi nogle gange i vores egen fælde. At sige til os selv, “at vi kan klare det hele” er farligt. Det er en fejltagelse. Men vi kan rette op på den ved at ændre vores tankemønstre:

• Hver dag når du står op, så husk på den simple sætning: “Jeg gør det bedste, jeg kan med de ressourcer, jeg har, og den tilstand, jeg befinder mig i.”
• Undgå sprog- eller tankefælder. I stedet for at sige “Jeg er ikke god nok, jeg skal arbejde hårdere for at klare det hele.” Så sig: “Jeg vil gøre mit bedste hver dag og hvert øjeblik, men uden at forsømme mig selv.”
• Når du fornemmer, at din krop ikke kan mere… På trods af at du sover tilstrækkeligt, så analyser dine tanker. Nogle gange er det vores eget mismod og overtænkning, der slider os mest ned. “Jeg kan ikke gøre det,” “Jeg kan ikke finde ud af noget.”

Sidst, men ikke mindst, er det essentielt, at du passer på og er opmærksom på din døgnrytme og rutiner. Tag pauser, brug et par timer om dagen kun på dig selv. Det betyder ikke, at du præsterer mindre eller svigter nogen. Det er sundt, det er nødvendigt. 

At have modet til højt at sige, at du har grænser, vil ikke være jordens undergang. Stjernerne bliver oppe på himlen. Blomsterne visner ikke allesammen og dør.

Hvis du har modet til at stoppe med at forsøge at gøre det hele, vil det hele være okay.