Fra kærlighed til had: er der virkelig kun ét skridt?

25 juni, 2017
 

Vi bliver ofte overraskede, når vi ser par, der elskede hinanden passioneret, og pludselig bliver de blot et minde for hinanden. 

Vi taler ikke om mennesker, der lider af fremmedgørelse, men om de mænd og kvinder, der efter at have været i et elskende forhold bliver hinandens værste fjender. Nogle gange sker dette ikke, før mange år er gået, og parret ikke længere hænger sammen af det slidte bånd.

Andre gange sker forvandlingen pludseligt. I går elskede de hinanden, og i dag hader de hinanden. Det er på det tidspunkt, hvor vi spørger: er det sandt, at der kun er ét skridt mellem kærlighed og had?

Kærlighed og had

Der er ingen form for kærlighed, der ikke indeholder bare en lille smule had. Vi hader måske personen en lille bitte smule, fordi de ikke altid er der for os. Eller fordi de ikke værdsatte vores indsats på den måde, vi håbede.

Vi føler måske også en snert af had, når den anden person ikke forstår os, eller når de ikke er i stand til at sige de ord, vi gerne vil høre.

Dette er små stykker had, der normalt ikke bliver til noget større. De forsvinder så hurtigt, som de kom. Og de efterlader næsten ingen spor, bortset fra i de mest følsomme personligheder. De er normalt nemme at håndtere og kærligheden bliver bevaret.

Men der er andre situationer, hvor resultatet ikke er så positivt. Nogle gange kan en af disse små episoder med påstande være frøet, der bliver til en stor skov af had.

Eller måske er det bare det strå, der fik kamelens ryg til at brække.

 

Men fakta er: kærlighed og had er ikke fuldstændig modsatte verdener. Det modsatte af kærlighed er ikke had – det er ligegyldighed. Og præcis ligesom kærlighed indeholder et gram had, indeholder al had dybt inde et komponent af kærlighed.

Paradokset om kærlighed og had

Skridtet fra kærlighed til had sker normalt på to måder.

Enten vågner en person efter en lang og træg cyklus, hvor de har udholdt noget, de ikke kan bære. Eller nogen gør noget så stort for den anden, at de transformerer deres følelser af kærlighed til en lyst efter uerstattelig ødelæggelse.

Denne situation er mere normal hos mennesker, der har lav frustrationstolerance eller forhøjet narcissisme. Hvis der ikke er nogle følelsesmæssige ressourcer til at opretholde den følelsesmæssige balance i en skadelig situation, er det sandsynligt, at de vil bebrejde andre for den følelse af frustration, de oplever.

Vi hader derfor den anden person, fordi de har været i stand til at få vores svaghed, usikkerheder og afhængighed frem. Narcissistiske personligheder er ikke i stand til at differentiere mellem et angreb og en handling af selvhævdelse fra den anden person. Hvis den anden beder om plads, anerkendelse eller selvstændighed, ser de det som et tegn på agression.

De regner med, at deres partner burde leve efter deres regler. Og at enhver handling af frihed er set som en personlig trussel. Det er derfor, de endda kan ende med at reagere voldeligt.

Had skaber meget stærke bånd med den anden person. Faktisk kan det resultere i stærkere bånd end dem skabt af kærlighed. Det værste er, at når det giver plads til en række skadelige ting, bliver situationen en cyklus, der konstant starter forfra.

 

Hverken den ene eller den anden kan lave et sundt brud. Livet bliver et spil om at skade og undgå at blive skadet. De føler, at de ikke kan opgive situationen. For det ville være det samme som at kaste håndklædet i ringen.

Denne dramatiske cyklus er ekstremt skadelig. Det er en af de situationer, hvor man altid taber, uanset hvor meget man vinder. Der er ingen måde at løse det på.

Det eneste alternativ er at vende sig væk fra den person og opgive hadet. Det er måske et uudholdeligt fængsel, der kun vil efterlade dig med sår.

Billeder af Chema Concellon