Jiddu Krishnamurti: Sandheden er et land uden stier

For Krishnamurti kan sandheden kun findes ved at forstå og observere det, der ligger i vores sind.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 27 december, 2022

I denne artikel kan du læse om en af det 20. århundredes vigtigste åndelige ledere, Jiddu Krishnamurti. Hans lære er lige så relevant i det 21. århundrede, som den var tidligere.

Jiddu Krishnamurti er en af det 20. århundredes dygtigste åndelige ledere. Inden han fyldte 18, valgte Teosofisk Selskab ham til at præsentere verden for selskabets visdom. Han blev oplært ved Order of the Eastern Star.

I over 20 år studerede han ved ordenen, men afslog deres tilbud om at blive deres leder. Han påbegyndte derefter en jordomrejse for at prædike sin lære. Her talte han til folk om behovet for globale ændringer.

Han var aldrig en del af nogen religiøs gruppe. Hans fokus var på at forstå, hvordan menneskeden kunne slippe af med frygt, angst, smerte og vrede. Når alt kommer til alt, er hans eftermæle stadig levende i hans taler, bøger, interviews, breve og artikler.

De tidligste år

Jiddu blev født i en hinduistisk familie, i en lille by i det sydlige Indien. Han var et svageligt barn, og man mente, han var evnesvag. Nogle kilder hævder, at han blev mishandlet af sin far og nogle lærere.

Da han var 10 år gammel, døde hans mor og søster. Dette var meget hårdt for ham. Men han fandt ro i naturen. I 1909 mødte han Charles Webster Leadbeater, en såkaldt spåmand, som sagde, han var imponeret over drengens aura. Han blev derefter udråbt til en fremtidig guide for menneskeheden.

Webster tilhørte det Teosofiske Selskab, og det var under deres vagtsomme øjne, at Krishnamurti blev uddannet ved Adyar, og senere i udlandet. Han blev adopteret af et andet medlem af selskabet, Dr Annie Beasant. Hun blev en moderfigur for Krishnamurti.

Jiddu Krishnamurti og det Teosofiske Selskab

I 1911 grundlagde Teosofisk Selskab Order of the Eastern Star for deres nye lærer: Jiddu Krishnamurti. I samme år flyttede han til London. Der holdt han sin første tale og udgav sine første skrifter. I de næste tre år rejste han rundt i Europa, tæt fulgt af hans teosofiske tilhængere. Efter anden verdenskrig tog Krishnamurti på verdensturné.

I 1922 rejste han til Californien og mødte en af de mest indflydelsesrige mennesker i hans liv, Rosalind Williams. Sammen grundlagde de Happy Valley School, men deres romantiske forhold fungerede ikke.

I løbet af det samme år gennemgik Krishnamurti det, han selv senere beskrev som en “intens åndelig opvågning”, hvor han oplevede en mysteriefuld forening. Hans bror, som havde fulgt ham gennem alle disse år, døde kort efter, som et offer for tuberkulose.

Efter sin broders død, troede Krishnamurti ikke længere på teosofi. Det lykkedes ham endda at opløse selskabet. Dette blev ikke godt modtaget blandt medlemmerne af organisationen.

Soloturnéer og andre bekymringer

I de næste 14 år rejste Jiddu Krishnamurti verden rundt, holdt taler og skrev artikler. Derefter tog han tilbage til Indien i 1947, for at holde en konference for tusindvis af unge intellektuelle.

Krishnamurti udelukkede religion og politiske ideologier fra sit liv, da han mente, at det var disse faktorer, der skilte mennesker ad.

Hans lære gik udover de trosretninger, der var skabt af mennesker. Efterhånden som han gik bort fra sit guru-image, holdt han op med at tale om traditioner eller ideologier ved sine konferencer. I stedet talte han om sit kendskab til det menneskelige sind og det, han mente var helligt. Han påtog sig de udfordringer, som videnskabsfolk og psykologer stillede.

Arven efter Jiddu Krishnamurti

Krishnamurti døde af kræft i bugspytkirtlen da han var 90 år gammel. Hans lig blev kremeret, og hans aske blev spredt rundt i Indien, England og USA. Det var i de tre lande, at han havde gjort en forskel.

Han grundlagde adskillige skoler verden over, og samtidig Krishnamurti Foundtation, som stadig driver flere skoler. Hans følgere holder hans non-profit projekter kørende og spreder hans budskab.

Sandheden er et land uden stier

Den væstenligste kerne i Krishnamurtis lære er hans erklæring fra 1929 om, at sandheden er et land uden stier. Han lærte os, at mennesket ikke kan finde det gennem organisationer, tro, dogmer, præster, ritualer eller filosofi.

For ham kan sandheden kun findes ved at forstå og observere det, der ligger i vores sind. Mennesket har omgivet sig selv med symboler, tanker og tro. Dette dominerer vores tanker, og derfor også vores liv og forhold. Navnet og formen på vores kulturer burde ikke definere os, det er overfladisk gennem traditionen. I stedet skal vi frigøre vores sind.