Jerome Bruner's 9 teorier om uddannelse
Med ni forskellige teorier om uddannelse, er uddannelse Jerome Bruners fokuspunkt. Han er en af bidragerne til en revolution i kognitiv psykologi som følge af klassisk beregningsmæssige paradigmer. Ifølge hans synspunkt er psykologien faldet ned i et for overdrevenet beregningsmæssigt og mekanisk paradigme.
For at imødegå det, talte Bruner for en disciplin baseret på kulturel psykologi. Hans argument var, at ingen hjerneaktivitet er uafhængig af de sociale kontekster, hvori den forekommer. For Bruner var det umuligt at forstå, hvad der foregik i sindet, hvis man ikke regnede den kulturelle kontekst med.
Bruner bidrog med meget til uddannelsespsykologien – fra kognitiv psykologi til indlæringsteorier. Jerome Bruner analyserede implikationerne af kulturel psykologi på uddannelse.
Med det søgte han at skabe forandringer i uddannelsessystemet, som var præget af reduktionsistike idéer samt udenadslære. Bruner ønskede konstruktivistike, individuel fokuseret uddannelse.
For at gøre det, forelsog Jerome Bruner 9 teorier om uddannelse, som burde anvendes for at forbedre uddannelsessystemet. Uden videre, lad os tage et tættere kig på hans teorier om uddannelse.
Jerome Bruners teorier om uddannelse
Perspektivisme
Lad os først snakke om en af de primære idéer bag Bruners koncepter. Han mente, at alt videnskab er relativ til perspektivet, hvorpå det blev skabt. Mening er altså ikke absolut og objektiv.
Mening afhænger i en stor grad af subjektets perspektiv. For at forstå mening indebærer det også, at man skal forstå det i forhold til alle andre muligheder. Meningerne vil altså være korrekte og inkorrekte afhængig af, hvilken kontekst man ser dem ud fra.
Fortolkningerne af mening vil vise os de accepterede måder, hvorpå vi skaber virkeligheden i vores kultur. Individer fortolker så heraf disse måder igennem deres egen kognitive filter. På den måde ender vi alle sammen med konstruktioner, der har ligheder, men samtidig også er unikke.
Teorien om begrænsninger
Den næste teori handler om de eksisterende begrænsninger på meningdannelse. Jerome Bruner snakkede om to vigtige begrænsninger, der kommer i spil, når vi skaber mening.
- Den første er iboende i måden, hvorpå mennesker fungerer. Vores evolutionære proces specialiserede os i at vide, tænke, føle og opfatte på en speciel måde.
- Den anden grænse hentyder til de restriktioner, som det symbolske system pålægger. Dette er systemet, som vi bruger til at udvirke vores mentale operationer. Sapir og Whorf hypotesen er basis for denne begrænsning. Den forsikrer, at sprog påvirker måden, man udtrykker og formulerer tanker på.
Uddannelsesteori: Konstruktivistisk teori
Når vi snakker om konstruktionen af viden og meningdannelse, er vi nødt til at starte fra et konstruktivistisk paradigme. Konstruktivisme siger, at den virkelighed, vi lever i, er en konstruktion. I ordene af Nelson Goodman: ”Virkeligheden er skabt, ikke fundet.”
Konsekvent burde samfundet basere uddannelse på at hjælpe børn. De burde hjælpe børnene ved at erhverve de kulturelle værktøjer, de har brug for, for at skabe mening på en kritisk og tilpassende måde. Man kunne sige, at uddannelsessystemet burde producere gode arkitekter og skabere af viden. Systemet burde ikke blot formidle viden.
Teorien om interaktion
Udvekslingen af viden forudsætter, ligesom alle menneskelige udvekslinger, eksistensen af et interagerende fællesskab af mennesker. For eksempel, burde børn lære om kultur og verdenssynspunkter gennem interaktion med andre. Folk siger ofte, at dette indbyrdes fællesskab er født ud af sprogets gave.
Dog er det faktisk på grund af den stærke intersubjektivitet mellem individer. Den menneskelige evne til at forstå, hvad andre folk tænker, danner grundlag for denne intersubjektivitet (sindsteori).
Eksternaliseringsteori
Denne toeri er baseret på idéen om, at formålet med al kollektiv kulturelt aktivitet er at skabe ”værker eller eksterne produkter”. Derfor er fordelen ved at eksternalisere kulture at skabe en social identitet. Denne identitet fostrer kollektiv solidaritet.
Disse eksternaliserede værker skaber en delt tankegangsgruppe. Som resultat bliver samarbejdet om at nå et fælles mål nemlig lettere. Brugen af eksternaliseringer (altså bøger) er grundlaget for uddannelsessystemet.
Systemet bruger bøger til at transmittere måden, vi burde opføre os på. Og dette afhænger af kulturen, hvori uddannelsessystemet eksisterer.
Instrumentalististik teori
Uddannelse har konsekvenser. Det er ligemeget, hvordan vi uddanner os eller hvilken kultur vi har. Uddannelse påvirker de mennesker, der modtager det. Vi ved også, at konsekvenser for menneskerne er instrumentale. På samme måde (i en mindre personlig forståelse) er de instrumenter af kultur og dets institutioner.
Denne teori lægger vægt på, at uddannelse aldrig er neutral. Der er altid sociale og økonomiske konsekvenser. Disse konsekvenser vil være af instrumental brug for nogle magter. I den bredeste forstand, er uddannelse heraf et politisk område.
Institutionalistisk teori
Den syvende af Jerome Bruners teorier om uddannelse er institutionalistisk. Han sagde, at når uddannelse bliver institutionaliseret i den udviklede verden, begynder den at opføre sig, som institutioner opfører sig.
Den rolle, som uddannelse spiller, skal dog skelnes fra rollen, som andre institutioner spiller. Formålet med uddannelse som en institution er at forberede børn på at tage en aktiv deltagelse i andre institutioner, som ligger i relation til kulturen.
Som konsekvens har institutionaliseringen af uddannelse også mange implikationer for uddannelse selv. Derfor afgør uddannelsens art funktionerne, som hver part har i uddannelse. Den vælger også den status og respekt, som de modtager.
Identitets- og selvværdsteori
Det mest universelle menneskelige element er muligvis fænomenet omrørende ”selvet.’‘ En anden måde at beskrive det på er ”selvkoncept” eller ”selvbevidsthed.” Vi kender os selv på grund af vores indre oplevelse.
Vi genkender også ”selvets” eksistens i sindet af andre mennesker. Nogle grene af social psykologi forudsætter, at selvbevidsthed kun opstår på grund af eksistensen af andres identiteter.
Derfor spiller uddannelse en stor rolle i formationen af selvbevidsthed og selvværd. Det er derfor, at det er vigtigt, at uddannelsessystemet er opmærksomme på konsekvenserne ved formel instruktion i dannelsen af personlig identitet.
Fortællingsteorien vedrørende uddannelse
Den sidste af Bruners teorier om uddannelse er fortællingsteorien. Denne teori hentyder til måder at tænke og føle på. Mere specifikt, måden hvorpå mennesker tænker og føler, når de skaber den individuelle verden, som de lever i.
I Bruners verden er fortællingskapacitet en essentiel del af at skabe fortællinger. Faktisk er dette en af Bruners største bidrag til psykologien. Han bragte opmærksomhed til vigtigheden af fortælling i kulturel psykologi.
Folk har altid antaget, at evnen til at fortælle kommer naturligt og ikke har brug for at blive lært. Men hvis man kigger tættere på det, ser man, at det slet ikke er sandt. Faktisk modificerer uddannelse stærkt folks evne til at fortælle. Det er derfor, at det er vigtigt at holde øje med påvirkningen, som uddannelse har på fortælling.
