Hvis det ikke skaber frygt, er det nok ikke dét værd

Sommetider må du forhandle med frygt for at kunne opnå dine drømme. Du må leve med det, du frygter. Men ikke al frygt blokerer eller begrænser dig og får dig til at opgive dine mål. Mange producerer en sensation af svimmelhed, hvilket indikerer, at du står og ser udover en høj klippe. Den lader dig vide, at du er fuld af adrenalin og ukendte sensationer.

Den følelse af usikkerhed og angst opstår, når noget virkelig motiverer os. Frygt får os ud af vores rutine. Fordi den ønsker at lave dit liv om til noget meningsfuldt. Frygt markerer den vej, vi bør følge. Den presser os til at teste grænsen mellem det, der er muligt, og det, der er umuligt. Den gør det i et forsøg på at gøre det virkeligt.

Frygt: følelsen, der skræmmer os

Geral Hüther har skrevet bogen ”The Biology of Fear.” I den forklarer han, at vi ikke frygter noget så meget, som vi frygter vores frygt. Men det er nøjagtigt denne følelse, i alle dens nuancer, som sætter vores intellektuelle og følelsesmæssige udvikling igang. Frygt producerer en stressreaktion i hjernen. Dette skaber passende omstændigheder til intellektuel, følelsesmæssig og fysisk adfærd.

Vi bør være i stand til at finde grænsen mellem venlig og beskyttende frygt og patologisk frygt. Den slags, der fører til panikanfald og angst.

Kvantefysik forklarer, hvordan kroppen og følelser ikke kan skelne mellem, hvad der sker i den virkelige og den opdigtede verden. Derfor udløser vores hjerne de samme reaktioner. Så vi lider på nøjagtig samme måde af stresseffekter og andre biologiske mekanismer. Uanset om vi oplever noget, forventer det eller blot forestiller os det.

Det komplekse kredsløb af frygt i vores krop: en blanding af stress og nydelse

Som vi lige har nævnt, opstår frygt som en helt utilpasset sensation, som bliver en kvælende og fortsat følelsesmæssig tilstand, istedet for at fungere som et alarmsignal for potentielle truende ting fra den eksterne verden. Det undertrykker mennesker i en cirkel af deres egne ubehagelige sensationer, når man ikke længere kan skelne – passende – mellem tilfælde af alarm og afslappelse.

Den komplekse proces samt fysiske og hormonelle kredsløb af stress aktiveres gennem sensoriske stimuli. Det kan være at se eller høre og at sende informationen til en del af hjernen kaldet amygdala. Denne struktur forbinder sig med hypothalamus for at kunne få adgang til hukommelse og se, hvad der skete i lignende situationer i fortiden. Den er også ansvarlig for at sende elektriske impulser til vores muskler for at kunne skabe handling.

På den følelsesmæssige front frigiver hypofysen stresshormoner. Disse aktiverer os og producerer to andre hormoner: kortisol og adrenalin. Adrenalin udvider dine pupiller og øger antallet af indåndinger. Kortisol øger på den anden side glukoseniveauet i blodet, hvilket genererer større muskelenergi.

Den meste interessante ting ved dette komplekse kredsløb er, at til sidst skaber det dopamin. Dette er en neurotransmitter forbundet med nydelse, som følger med sensationen af frygt, risiko og triumf.

Når frygt holder op med at virke: et tegn på katastrofe

At kende til dette komplekse kredsløb af frygt og dets anvendelse, ikke kun for vores overlevelses skyld, men også vores følelsesmæssige velvære, er det normalt, at mennesker, som har lidt skade efter at være bange, føler, at dette advarselstegn ikke er særlig værdifuldt. For selvom de afventede faren, var de stadig ikke i stand til at gøre noget ved det.

For eksempel mennesker som var ofre for aggression. Hvis skaden, som de oplevede, ikke behandles følelsesmæssigt, vil frygten forblive permanent aktiveret, selv for begivenheder, der ikke udgør nogen trussel. Mennesker kan også opleve dette, hvis de har været vidner til en handling, hvor ressourcerne, der blev anvendt til at undslippe, ikke fungerede.

At gøre frygt til en allieret for at opnå nydelse

I de tilfælde, hvor frygt ikke har fungeret som et tilpassende tegn, men snarere en generaliseret sensation, som skaber enormt behag, bør den behandles derefter. I tilfælde, hvor traumer er hændt, kan teknikker såsom EMDR blandt andet give lovende resultater. I ethvert tilfælde er det bedste råd, vi kan give dig, at du opsøger en specialist.

Frygt fungerer som forventning, aldrig som en måde at leve dit liv på. Som vi nævnte i begyndelsen af denne artikel, er det ideelt, at det er en sensation, som viser os afgrunden og uanvendte veje, men uden bare at følge en bil uden at stille spørgsmål.

Det ville ligne den frygt, vi føler, når vi står ansigt til ansigt med mål, som virker uopnåelige, men som vi ved, ikke er det. Det er det, nogen føler, inden de påbegynder en karriere, som kræver mange års studier. Eller det, en løber, som forsøger at slå sin tidligere rekord, føler. Kortisol aktiverer, men blokerer eller begrænser dem ikke.

Derfor kan muligheden for at transformere frygt til din allierede blive en stor succes, hvis du er i stand til at anvende den. Du vil kunne værdsætte advarselstegnene, den giver dig, uden blindt at følge dem. At føle den “alarm” som tilstedeværende og ægte, men også at gå den i møde og vide, hvordan du bevæger dig gennem den. En dag vil du måske ikke kunne undgå, hvad du frygter, men du kan heller ikke konfrontere det, du må dekonditionere den oplevelse for at kunne udleve resten fuldt ud.

I sidste ende, hvis frygt ikke eksisterede, så ville sensationen af succes heller ikke gøre det. Hvis du undgår den ene, så undgår du den anden med det samme resultat: at undgå livet. Tillad dig selv at opleve og tolerere denne følelse. Det vil uden tvivl bringe interessante ting ind i dit liv.