Ideologisk ekstremisme og metakognition

Hvad foregår der i hovederne hos folk med ekstremistiske synspunkter? Flere undersøgelser har forsøgt at opdage, hvorvidt radikale holdninger er forbundet med blot en bestemt type ideer. Nogle resultater fortæller os, at ekstremister kan have radikale meninger om næsten alle aspekter af deres liv.

Nuværende politiske og sociale konflikter har tvunget forskere til at flytte deres opmærksomhed ikke kun til, hvad der sker, men også til hvordan ekstremisters hjerne fungerer. De har en årsag bag deres holdninger, som kan analyseres med metakognition.

Indtil nu vidste vi ikke, om de, der bakker op omkring ideologisk ekstremisme, kun gør det når det kommer til ideer og meninger om meget specifikke emner, eller om det er noget mere vidtfavnende og komplekst.

Nylige undersøgelser viser, at det er sandsynligt, at de ikke kun har ekstremistiske holdninger angående bestemte emner. Ekstremister kan være radikale i næsten alle aspekter af deres liv, hvilket skaber endnu flere spørgsmål.

Er der tale om et personlighedstræk, der er forbundet med denne type adfærd? Og hvad gemmer ideologisk ekstremisme virkelig på?

Den forskningsundersøgelse, vi taler om i dag, fokuserer på mennesker, der er enige om en form for ideologisk ekstremisme, og hvordan det forholder sig med deres metakognition.

Men hvad præcist er metakognition? Det er en proces, hvormed folk lærer at begrunde deres holdninger. Det kræver konstant refleksion, og er den viden man har om viden i sig selv, om hvad man ved og hvad man ikke ved.

Forsøget om ideologisk ekstremisme og metakognition

Neuro-videnskabsmand Steve Fleming og hans team ved University College London gennemførte en undersøgelse for at måle en prøvegruppes evne til at identificere en fejl.

Målet var at se, om de personer, der havde radikale politiske synspunkter, havde udviklet dogmatiske overbevisninger, fordi de var selvsikre i deres meninger, eller om deres tvivl tværtimod var et resultat af metakognitionsproblemer (deres tanker om deres egen tankegang).

Deltagerne reagerede på undersøgelser, der målte deres overbevisninger og politiske ideologier med hensyn til alternative synspunkter. Fra undersøgelsesresultaterne identificerede forskere dem, hvis synspunkter var helt radikale.

Måling af metakognition

Efter at de var blevet klassificeret, blev deltagerne bedt om at observere to billeder med små prikker og afgøre, hvilken af ​​de to havde flest prikker.

Derefter blev de bedt om at vurdere deres tillid til deres eget svar. Faktisk betalte forskere dem i kontanter for at stimulere meget præcise svar.

Derefter fortalte de deltagerne, hvilket billede der havde flest prikker. De mest radikale personer havde problemer med at indrømme, at de ikke havde ret. Selv når de stod over for beviser, der modbeviste dem.

Reduceret evne til at acceptere nye beviser

Dr. Flemings forskningsresultater viste, at mennesker med radikale overbevisninger har en reduceret evne til at sætte spørgsmålstegn ved de ideer, de anser for værende sande.

Dem, der støtter stærk ideologisk ekstremisme, har en stor modstand mod at ændre deres tro på baggrund af beviser, der modsiger dem. Evnen til at reflektere over en selv, og hvad man mener, er direkte relateret til evnen til at tilføje nye beviser til en forudindtaget overbevisning, for at træffe mere præcise beslutninger.

Den tunge byrde af at have et stift sind

Resultaterne fra denne undersøgelse er meget interessante. At træffe beslutninger baseret på prikker er ikke særligt overbevisende; folk føler ikke, at det er “personligt”. Alligevel forsvarede de mest radikale personer deres forkerte svar, mens de fuldstændig ignorerende beviserne for, at de ikke havde ret.

Dette opfordrer os alle til at reflektere. Denne form for dårlig metakognition er en kognitiv byrde, der strækker sig til felter ud over politik.

Andre undersøgelser angående samme emne virker til at bekræfte, at de, der har kognitive vanskeligheder ved tilpasning til forandring, er mere tilbøjelige til at være autoritære og nationalistiske. Det lader til, at dette betyder en følelse af overlegenhed, når det kommer til deres egen ideologi.

José Manuel Sabucedo, socialpsykologi professor ved universitetet i Santiago de Compostela, har dedikeret mange år af hans akademiske liv til at studere autoritarisme. Han siger, at autoritære holdninger er direkte forbundet med begrebet naiv realisme: Når folk blindt tror på, at virkeligheden er præcis, som de opfatter den.