I mørket leder "oplyste" mennesker os

23 december, 2017
 

I mørke tider er der altid “oplyste” mennesker, som leder os. De er som sollyset, der rammer et butiksvindue. De inspirerer os og giver os håb, når vi er ude af kurs, mister vores temperament og vores livskompas ikke virker. Oplyste mennesker er som medicin for hjertet i hårde tider.

Vi kan elske vores uafhængighed, være stolt af vores selvstændighed. Men når der er en storm udenfor, begynder tristheden før eller senere at snige sig ind. Frygt, søvnløshed og usikkerhed lindres kun af følelsesmæssig støtte, empati og ømhed.

“Nogle gange går vores lys ud, men det bliver tændt igen af et andet menneske”

Albert Schweitzer

Her er en interessant information. Social psykologi afslører, at følelsesmæssig støtte er en kunst, som ikke alle ved, hvordan de skal give på den bedste måde. Til vores overraskelse vil de mennesker, som elsker os, nogle gange give os uforholdsmæssig opmærksomhed, som skaber en følelse af psykologisk afhængighed, der ikke har nogen virkning eller er svag.

Den mest effektive støtte er allestedsnærværende, diskret, omsluttende og ægte. Der er ingen “giver” og “modtager” af kærlighed. Det er en strøm af diskret og fantastisk gensidighed.

Farverigt træ
 

Mennesker, som nedbryder, og “oplyste” mennesker

Vi ved alle, hvad empati er, og hvilken indvirkning den har på vores forhold. Når man har med nogen at gøre, som er ude af stand til at føle tilknytning til andre og har visse aggressive, fjendtlige og endda ødelæggende tendenser, siger vi ofte, at “denne person ingen empati har “.

Simon Baron-Cohen, professor ved Cambridge universitet og ekspert i psykopatologi, definerer disse psykologiske kendetegn som: “nedbrydende empati”. I følge ham opstår denne adfærd, når en person ikke kun holder op med at føle tilknytning til deres næste, men også nedbryder, underminerer og fragmenterer dem, som er tættes på ham/hende, med hårdnakket ro.

På den modsatte side har vi “oplyste” mennesker. Mere end at se dem som værende noble og gode, kan vi definere dem som mænd og kvinder, der “ved, hvordan de skal forholde sig og give slip”. De viderebringer en indre harmoni, som en følelsesmæssig maskine, der samler vores knuste stykker op og minder os endnu engang om, hvor smukke og vigtige vi kan være.

Kvinde med hjerte løber i en rosenmark

De psykologiske kendetegn ved “oplyste” mennesker

 

I begyndelsen forklarede vi, at det egentlig er en kunst at give sin støtte, og ikke alle ved, hvordan de skal gøre det. For eksempel er det værd at huske, at på det tidspunkt, hvor giveren tydeligt adskiller sig fra modtageren, kan der være nogle ubehageligheder. Modtageren føler sig måske som “skyldneren” eller bliver afhængig af giveren, som nyder sin omsorgsgivende rolle.

På den anden side påtager “oplyste” mennesker ikke rollen som opsynsmand/kvinde. De agerer som facilitator. De ved, hvordan de skal være til hjælp uden at kontrollere. Uden at dømme eller uden på noget tidspunkt at udvise konstant opmærksomhed, så den anden person på den måde ikke kommer til at udvikle en tilknytning.

De er eksperter i at skabe sand personlig vækst. De respekterer andres rum og ved, hvordan de skal lade personen være i fred, når der er behov for det. De er altid diskrete. De har en exceptionel evne til at minde os om, hvem vi er. De bekymrer sig, de udviser positivitet, opmuntring og håb.

Hvordan lærer man at give lys? Hvordan tilbyder man sin ægte følelsesmæssige støtte?

“Oplyste” mennesker leder os på rette vej i hårde tider. De ledsager os i gode tider og inspirerer os i vores daglige liv. Det ved vi alle. Ville vi være i stand til at tilbyde støtte med samme kvalitet og autentitet?

“Hvis du tænder et lys for en anden, så vil det lyse på din egen vej.”

-Buddha-

Tro det eller ej: at tilbyde følelsesmæssig støtte er ikke nemt. Man behøver en meget dyb selverkendelse af sine egne følelser og en decentralisering af “jeget”.

 
Sommerfugl basker med vingerne

Sådan bliver man en god støtte

Nogle mennesker formår at have empati over for andre, men udvikler aldrig kognitiv empati. Det handler ikke kun om at “føle”, hvad den anden person oplever. Man må også forstå ham/hende.

På samme tid skal en empatisk præcision også udvikles. Vi snakker her om evnen til på den rigtige måde at lede den anden person ud af det mentale stadie. For at gøre dette, må du vide, hvordan du skal spørge om det rigtige. Uden at dømme åbenlyst. Lyt roligt. Undgå at gøre personens bekymringer værre ved at bruge klassiske udtryk som “det er ikke så slemt”, “det kunne være værre.”

På samme tid må vi også huske på, at for dem, som har det virkelig dårligt, er udtryk som “jeg er her, hvis du har brug for mig” eller “du kan regne med mig” heller ikke brugbare. Frem for ord skal du bruge rigtige håndgribelige og synlige handlinger til at demonstere det.

“Oplyste” mennesker siger få ord, men viser gode gerninger. De er ved din side, når du spørger. De kan læse din trængsel, din tristhed i dine øjne. Konklusionen er, at nogle gange er det, vi forstår som støtte, det ikke. God støtte er baseret på at sige det rigtige, men også gøre det, som passer til situationen, igennem små venlige gerninger og ægte interesse.