Hvorfor var Freud en revolutionær?
Freud rystede psykologiens grundvolde. Han gjorde dette ved at danne flere skoler for tanker. Mange psykiatrikere praktiserer stadig efter disse skoler. I den forstand var Freud en revolutionær i hans måde at anskue mennesker og hjernen på.
I denne artikel vil vi ikke fokusere så meget på hans bidrag. I stedet vil vi tage et kig på, hvordan var Freud en revolutionær? Vi vil også se på, hvorfor han stadig er en betydningsfuld person i dag. Freud er stadig en nøgleperson i den psykologiske historie.
Du kan næsten påstå, at Freud havde samme effekt på psykologien, som Kopernikus havde på universet, da han opdagede, at solen var centrum for alting og ikke jorden. Hvis du er enig med os, så lad os se nærmere på denne vigtige historiske person!
Freud og det ubevidste
Det ubevidste var hans mest revolutionerende ide. Men i dag er det måske en af de mindst diskutterede emner. På den historiske tid Freud levede, var socialpsykologi ikke særlig udviklet. Men vi vidste dog, at vi ikke havde fuldstændig kontrol over det, som skete med os.
Folk vidste allerede, at der var ydre variabler, såsom at mængden af sollys, en person kunne få hver dag, kunne indvirke på vedkommendes humør. Det er også sandt, at det samme sollys kunne blænde os eller få os til at snuble. Freud tog dette koncept et skridt videre.
Freud påpegede, at indeni i os, er der en side, vi ikke kan tilgå direkte eller via vores bevidsthed. Men denne side udtrykker sig selv gennem vores følelser, tanker og adfærd. Det er en slags geni, som arbejder bagved scenen. Den fører dukkernes strenge, men den viser ikke sit ansigt på scenen.
Det ubevidste er ignoreret af den bevidste del af hjernen. Den underbevidste side kan nogle gange tage os med ud af nogle vanskelige stier. Den kan få os til at føle os kede af det, uden at vi kan sige hvorfor, eller få os til at drømme symbolske drømme. Den kan endda få os til at lave visse fejl i vores tale.
I dag er der kun få mennesker, som vil benægte, at vi har en ubevidst side, som har indflydelse på os. Vores bevidsthed har ingen let adgang til den. Det ubevidste kan rumme minder fra barndommen, men kan også rumme en dårlig selvtillid eller afhængighed eller målrettethed. Disse ting kan være skyld i, at alle dine forhold mislykkes.
Ordenes magt
Folk satte pris på Freud, blandt hans mange andre dyder, at han var en fremragende skribent. Tre tillægsord, som kan bruges til at beskrive hans arbejde, er detaljeret, klar og elegant. Han lagde en masse tanker ind i ordene, han valgte, til at udtrykke sine tanker mesterligt. Han gjorde også skrivning til en central del af hans terapi.
Som vi nævnte tidligere, så kunne Freud for eksempel argumentere for, at en af de mest uskyldige manifestationer fra de ubevidste kunne være vores talefejl. På samme tid mente han, at fri association var en vej til at tilgå det ubesmittede ubevidste information.
Fri association blev brugt som en findamental metode i psykoanalysens teknikker. Andre teknikker, der har være brugt (fx hypnose) blev stillet som det næstbedste efter fri association, selvom det blev anset for meget værdifuld til dette formål. Den store fordel ved fri association er, at den, hvis den udføres godt, er fri for suggestion og restriktioner i bevidstheden.
Derfor var Freud en revolutionær: Et andet syn på barndommen
Freud mente, at barndommen var et betydningsfuldt stadie, hvor der fandt mange ting sted, som ville få indflydelse på os gennem resten af vores liv. Ydermere vil denne indflydelse ske primært gennem det ubevidste. Vi benytter modeller, vi har sat i gang, men som ikke er bearbejdede.
Freud fortalte os også, at seksualiteten spiller en vigtig rolle i barndommen. Denne tanke var meget vigtig for ham. Vi ser det for eksempel i hans Ødipus- og Elektrakomplekser. Men han talte om børns seksualitet som noget naturligt og afstod fra enhver moralsk debat om det.
For ham er denne seksualitet meget til stede, og den kan have konsekvenser. I tilfældet med drenge for eksempel kan kampen med faderen om mors kærlighed stimulere dem til at vokse. Det kan få barnet til at efterligne sin far og forsøge at bekæmpe ham.
På den anden side kan denne idealisering af moren få drengen til at synes, at folk, der ligner sin mor meget, er meget attraktive, når det kommer til forhold.
En ting, du med sikkerhed kan sige om Freud, er, at han ikke var bange for at kæmpe for at fjerne en række tabuer. En af de vigtigste ideer, han taklede, må have været idealiseringen af barndommen.
Konflikt og neuroser
En anden revolutionær ide, som Freud arbejdede med, handlede om neuroserne. Freud foreslog, at de var indre konflikter mellem det, som vi ønsker (id-instinkt) og det, vi giver os selv lov til at gøre (superego forbud i kulturen og samfundet.) Disse ting fik os til at gå omkuld i neuroser.
Det betyder, at neurotiske forstyrrelser kommer fra uorden hos id’et hos det ubevidste ved superegoet i et forsøg på at drukne dem.
Freuds arbejde er mere komplet og dækker mange andre aspekter end dem, vi har gennemgået her. Men vi anser disse som de vigtigste begreber. De viser os, hvorfor hans arbejde blev begyndelsen på en revolution. Vi betragter Kopernikus som en revolutionær. Men takket være den enorme betydning, han havde, var Freud en revolutionær.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Bowman, K. M., Freud, S., & Riviere, J. (2006). The Ego and the Id. The American Journal of Psychology. https://doi.org/10.2307/1414355