Hvordan en psykolog kan hjælpe dig, hvis du har en kronisk sygdom

Hvis du lever med en kronisk sygdom, kan psykoterapi hjælpe dig med at maksimere dine styrker. Vi fortæller dig hvordan og hvorfor.
Hvordan en psykolog kan hjælpe dig, hvis du har en kronisk sygdom
Sara González Juárez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Sara González Juárez.

Sidste ændring: 14 december, 2022

Hvis du lider af en kronisk sygdom, har du måske ikke overvejet at søge hjælp hos en psykolog. Det skyldes, at du har en tendens til at tro, at det, der sker med dig, ikke har noget med dit mentale helbred at gøre, så du overvejer ikke engang muligheden for at søge psykologisk hjælp.

Alt fysisk har imidlertid en psykologisk sammenhæng. Uanset om det er på et biologisk plan, på grund af ændringer i din krop, eller af den simple årsag, at du skal udholde en række symptomer hele livet, vil dit sind blive påvirket. Selv hvis du tilpasser dig en ny livsstil og ikke udvikler sekundære lidelser som f.eks. depression, er psykologisk intervention positiv.

Derfor vil vi forklare terapeutisk intervention ved kronisk sygdom. Det er et område af psykologien, som sjældent diskuteres, men som er utrolig gavnligt.

Bekymret kvinde tager sig til hovedet

Det fysiske og det mentale er forenet

En fysisk sygdom har uundgåeligt en psykologisk sammenhæng. Ikke desto mindre behøver dette ikke at være en del af symptomerne på sygdommen. Der er f.eks. nogle kroniske sygdomme som hypothyreose, Alzheimers, diabetes eller multipel sklerose, der fører til depression.

Selv om symptomerne på psykisk sygdom normalt forsvinder, efterhånden som du tilpasser dig dit nye liv, kan de vare ved, selv om dit fysiske helbred forbedres. Hvordan skal du håndtere dette uhåndgribelige element, der forårsager dig smerte og forhindrer dig i at leve det liv, du plejede at have, men som ingen længere nævner?

Fordele ved at gå til psykolog, hvis du lider af en kronisk sygdom

Din kroniske sygdom er her for altid. Den ændrer dine vaner og forværrer gradvist dit helbred. Så lad os opsummere fordelene ved at få professionel støtte i denne situation:

  • Det giver dig mulighed for at indføre en realistisk livsstil. Du føler dig måske tilbageholdende med at ændre dit liv i lyset af din sygdom. Psykoterapi vil imidlertid hjælpe dig med at ændre dine vaner og antage et realistisk og positivt perspektiv.
  • Den hjælper dig med at forstå din følelsesmæssige tilstand. Forståelse af en kronisk sygdom er ikke kun begrænset til, hvordan den ændrer din krop. Du skal også identificere og arbejde med den virkning, den har på dit humør og dine følelser.
  • Det arbejder på “det, der skulle have været”. Den nostalgi, der binder dig til det liv, du levede før din sygdom, kan give dig meget ubehag og tristhed. At acceptere sygdommen og alt det, den medfører, vil blive drøftet i en psykologisk konsultation.
  • Det styrker din motivation. Når alt kommer til alt, skal du ikke kun håndtere de negative aspekter af din sygdom, men også finde nye mål og fortsætte med at leve. Terapi kan hjælpe dig.
  • Det forebygger psykiske lidelser. Utilstrækkelig tilpasning til din sygdom prædisponerer dig til at udvikle psykologiske lidelser som depression, spiseforstyrrelser og mange andre. Der arbejdes med dette i terapi for at hjælpe med at forebygge, at de opstår.
Kvinde i terapi for at få hjælp til at håndtere en kronisk sygdom

Hvis du går til psykolog, når du har en kronisk sygdom, tilskynder det dig til at lære nye livsstile og dermed forbedre dit velbefindende.

Hvad gør en psykolog, når du lider af en kronisk sygdom?

Som regel vil den indsats, der gøres i terapi, fokusere på to grundlæggende søjler: Dine følelser og hvordan du håndterer dem.

Dine følelser og kronisk sygdom

Kroniske sygdomme medfører i deres natur en vis grad af ubehag, der varierer i intensitet. Dette ubehag afspejler sig naturligvis i din sindstilstand, men det analyseres ikke altid i detaljer.

Hver person og deres omstændigheder giver anledning til et forskelligt scenarie. Derfor er det nødvendigt med en personlig intervention.

Enhver intervention med hensyn til dine følelser vil fokusere på selvindsigt og håndtering. Med selvkendskab identificerer du de specifikke begivenheder, der forårsager dig følelsesmæssig lidelse, og opnår en dybere forståelse af disse følelser. Håndtering henviser til det efterfølgende arbejde, du udfører med dem. Dette fører os til næste afsnit.

Adfærdsinterventioner

At acceptere en sygdom og finde en ny mening med sit liv er ikke kun et spørgsmål om at udforske sit eget sind. Ved at gå til psykolog lærer du også at tilegne dig nye vaner, der forbedrer din hverdag med en kronisk sygdom.

D isse vaner vil ikke kun hjælpe dig med at lindre symptomerne på selve sygdommen, men også gøre dig stærkere mentalt. Hvis du f.eks. lider af diabetes, vil det forbedre dit fysiske og mentale liv at lære om en passende kost, medicinens effektivitet og en passende søvnhygiejne.

At finde nye projekter at arbejde med, nedbryde stigmatisering af din sygdom og tage kontrol over dit liv, når alt syntes tabt. Alt dette og meget mere kan du opnå med effektiv psykoterapi. Så hvis du lider af en kronisk sygdom, må du ikke tøve med at opsøge en psykolog. Du fortjener trods alt at være lykkelig, uanset hvad der sker med din krop.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Muñoz Molina, F. J., & Ruiz Cala, S. L. (2007). Terapia cognitivo-conductual en la esquizofrenia. Revista colombiana de psiquiatría36(1), 98-110.
  • Alpi, S. V., & Quiceno, J. M. (2012). Calidad de vida relacionada con la salud y enfermedad crónica: estudios colombianos. Psychologia. Avances de la disciplina6(1), 123-136.
  • Maidana, G. M., Lugo, G., Vera, Z., Acosta, P., Morinigo, M., Isasi, D., & Mastroianni, P. (2016). Factores que determinan la falta de adherencia de pacientes diabéticos a la terapia medicamentosa. Memorias del instituto de investigaciones en ciencias de la salud14(1).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.