Hvordan påvirker falske nyheder os?
Falske nyheder har eksisteret i mange år. De har dog udviklet sig til et almindeligt fænomen takket være de sociale medier. Til at starte med troede folk, at internettet ville skabe et informationsdemokrati. Sådan er det også blevet, på en måde, men internettet har også lagt grund for fænomener som massebedrageri.
Falske nyheder kommer altid med billeder, der åbenbart skulle give historien troværdighed. Billederne er dog falske og taget ude af kontekst. Derved skabes der en illusion af virkeligheden.
Ved andre tilfælde spreder falske nyheder falsk eller ukorrekt information. Visse interessegrupper spreder denne information i store mængder. Når den deles på sociale medier, verificerer folk den simpelthen ikke. Der findes ekstreme sager såsom et formodet jordskælv i Peru. Denne information skabte reel panik.
“En løgn ville ikke give mening, med mindre sandheden føltes farlig.”
Hvorfor findes der falske nyheder?
Det første spørgsmål, vi kommer i tanke om, er, hvorfor der laves falske nyheder til at starte med. Hvad får en person ud af ved at sprede falsk information? Svaret er baseret på to mål hos disse professionelle løgnere: Penge og miskredit til andre for egne interessers vindings skyld.
Falske nyheder har vist sig at være en meget lukrativ forretning. Hjemmesider udsender anderledes nyheder, hvilket giver en masse opmærksomhed fra læsere. De har fantastiske titler og billeder. De vækker med det samme vores morbide nysgerrighed, og resten kender du.
Hver gang en bruger klikker på en side, tjener personerne bag de falske nyheder penge.
Man har også beskyldt falske nyheder for at følge det gamle citat af Francis Bacon, “Slander boldly, something always sticks“. Det kan man let se under politiske kampagner. Informationen kommer fra ukendte kilder, der anklager nogle af kandidaterne for kriminalitet og forseelser.
Kandidaterne bliver renset, men der vil altid være en tvivl. Nogle gange tror folk heller ikke, at sandheden virkelig er sand.
Risiciene ved falske nyheder
Falske nyheder ville ikke præsentere et emne, hvis de ikke involverede risici og fare. Korrekt og verificeret information er den primære ressource for vores beslutninger. Vi skaber også et billede af, hvad der sker i verden, ud fra den information vi får fra medierne.
Men interessegruppen bag de falske nyheder manipulerer os. De forstærker fordomme og skaber negative meninger om bestemte mennesker, lande osv. De planter et frø med mistænksomhed.
Ukorrekt information har også potentialet til at skabe situationer med angst og endda panik, som vi har set det i Peru med det formodede jordskælv. Det er også sket i Colombia, hvor hundredevis af mennesker sov udenfor på grund af falsk information om et kommende jordskælv.
Et andet eksempel er fra Mexico, da der kom “forudsigelser” om en tsunami kort efter jordskælvet i 2017.
Sådan kan vi genkende falske nyheder
Det er vigtigt for os at lære at genkende falske og rigtige nyheder. Vi bør alle blive ansvarlige forbrugere af de nyheder, der cirkulerer rundt på de sociale medier. Vi må ikke være instrumenter for ukendte interesser og smålige intentioner.
Når du modtager information, skal du først tjekke kilden. Er det et kendt nyhedsmedie? Eller er det en gruppe, du aldrig har hørt om? Besøg deres hjemmeside og kig på deres indhold.
Hvis alt er dækket af reklamer, og de fleste af overskrifterne fortæller om bizarre situationer, skal du ikke se den som troværdig. En historie med en forfatters navn er altid mere troværdig.
En anden taktik er at kopiere en del af artiklen og søge på den. Det vil komme frem på sider, der sætter spørgsmålstegn ved informationen. Falske nyheder er ofte meget følelsesladede og sensationelle. Læs, hvad de siger, og sørg for, at informationen er veldokumenteret, og at historien er godt skrevet. Du skal ikke lade dem manipulere med dig!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Lazer, D. M. J., Baum, M. A., Benkler, Y., Berinsky, A. J., Greenhill, K. M., Menczer, F., … Zittrain, J. L. (2018). The science of fake news. Science. https://doi.org/10.1126/science.aao2998