Hvordan angst påvirker relationer til andre
Angst påvirker dig i visse omgivelser, og kan få dig til at føle dig usikker, selvom der ikke er noget at være bange for. Social angst er, når du er bange for at tale med andre. Derfor vil vi kigge nærmere på, hvordan angst påvirker relationer.
Angst er ikke det samme som at være genert, selvom folk muligvis tænker, at det er tilfældet. Det er ikke et humør. Det er at være betinget af dine tidligere oplevelser på grund af det faktum, at du ikke er kommet over dem.
Hvis du taler med en ny person, og du begynder at føle dig angst over det, vil det være meget svært at få kontakt med andre. Angst påvirker dine chancer for at have en god relation.
“Angst er kærlighedens største dræber. Det kan få andre til at føle, som man ville føle, hvis en druknende mand holder fast i en. Man ønsker at redde ham, men man ved, han vil kvæle en med sin panik.”
-Anais Nin-
Konsekvenserne af tilknytning, og hvordan angst påvirker relationer
Tilknytning er, hvordan du først får kontakt med nogen. Selv som baby begynder du at lede efter en forbindelse, en moderlig figur, til at starte med, til at beskytte dig og samtidig hjælpe dig med at forstå verden.
Tilknytning er meget vigtigt i den tidlige barndom, og det er essentielt for din udvikling som person. Der er en relation mellem tilknytning og mentalt helbred. En tilgængelig mor, der er sensitiv over for hendes barns behov, er en garanti for et godt mentalt helbred.
Angst påvirker dig tidligt i løbet af dette stadie på grund af frygten for adskillelse. Du føler dig angst, når du bliver adskilt fra dine beskyttelsesfigurer.
Angst påvirker din mentale stabilitet, og det gør dig mistænkelig over for dit miljø, fordi du ikke har nogen til at beskytte dig hele tiden.
Barndom og teenageår
I løbet af barndommen og teenageårene, når dit fysiske og mentale helbred deres højdepunkt. Det er her, du begynder at udvikle relationer.
Mellem 3-års og 6-års alderen er legeaftaler din verden. Du anser alle, du leger med, som en ven. Du lærer først omkring regler fra lege. I løbet af dette stadie begynder du at indse, hvem der er i din sociale cirkel.
Når du når 11-års alderen, begynder du at forstå, at du er en del af en kultur med sine egne sociale regler. Nogle gange lærer du dette gennem kærlighed og forståelse, og andre gange gennem strenghed og ondskabsfuldhed. Dette kan udløse angst, og du vil begynde at tænke, at du bør censurere dig selv. Du begynder at blive bange for at agere.
Dine teenageår vil definere dig. Du er nødt til at finde en balance mellem, hvem du er derhjemme, hvem du er i skolen, og hvem du er blandt dine venner. Du er nødt til at finde din egen identitet.
Hvordan angst påvirker relationer
I løbet af ungdommen kan du måske synes, det er svært at få en tilknytning til andre. En af grundene til dette kan være den angst, du har oplevet før. Særligt i de øjeblikke med afvisning. Det er også kendt som social angst, og det påvirker, hvordan du relaterer til andre.
Det kan få dig til at tro, at du vil blive afvist, selv uden at skabe en kontakt først. Du begynder at opføre dig som en social taber. Når du bliver involveret med nogen, vil din angst få dig til at agere underlegen eller afhængig.
Angst kan også afholde dig fra at gå ud og møde nye folk. Det er den perfekte undskyldning for ikke at engagere sig med andre.
Noget så simpelt som en samtale med en anden bliver en svær opgave. Du kan føle effekterne fra angsten, når du begynder at sætte forhindringer op i dine relationer. Det kan ødelægge dit mentale helbred alvorligt.
Selv efter alt det, du har været igennem, er du nødt til at begynde at aflære det, du kender indtil nu. Tag et kig på din fortid, bevæg dig videre og begynd at genopbygge dit liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Chorot, P. (1991). Teoría de la incubación de la ansiedad: evidencia empírica. Revista de psicología general y aplicada: Revista de la Federación Española de Asociaciones de Psicología, 44(4), 435-445.
