Brug af humor som forsvarsmekanisme i svære situationer
Man kan ofte bruge humor som forsvarsmekanisme i pressede eller hårde situationer, som de fleste af os går igennem. Selvom det ikke virker sådan. Den bringer farve til mørket, sætter et smil på vores ansigt i de svære tider og kan være smittende. Det lyder som den perfekte kur, ikke sandt?
Forsvarsmekanismer er strategier, vi bruger til at konfrontere ubehagelige indre eller ydre situationer. Det er lidt, som om deres magt består i af formindske det “onde” monster, der er kommet for at blive. Det kan være en sorg, som kommer af at have mistet en, man holder af, vrede fra et nyere brud med kæresten eller en sygdomsdiagnose…
Vores forsvar virker imod stress i forsøg på at gøre det mindre og mere uskadeligt… Ikke så skræmmende eller ukendt. Sommetider kan disse forsvarsmekanismer få dig til at glemme din lidelse eller hjælpe dig med at flytte rundt på det, som skaber den i dit liv. Den boble af frisk luft, som humor giver din indre verden, er så stor, at det endda kunne virke, som om du har det godt og intet kan genere dig.
Humor som forsvarsmekanisme hjælper dig med at komme væk fra den ubehagelige virkelighed
Du har sikkert mødt nogen, som snakker om alvorlige eller vigtige ting med et smil på læben. Det er den slags smil, som bliver til et lille, nervøst fnis, der fører til et udbrud af latter. Men der er noget, som ikke helt passer her… Mens du lytter til personen, kan du ikke lade være med at tænke på, at noget er galt.
Hvordan kan de fortælle dig noget, som du formoder er vigtigt/alvorligt for dem, og så grine? Hvis du stopper op og tænker over det, er der en masse mennesker, som griner, når de snakker om noget, som ikke rigtig er sjovt. Det er den slags latter, som du kan mærke ikke er oprigtig… Den virker mere, som om sjælen råber, fordi den ikke ved, hvordan den skal udtrykke sig selv på andre måder. Det er ikke som den ægte latter, der kommer fra en glad sjæl. Det er mere en slags latter, der virker, som om den er en blanding af mange ting.
Vi lægger normalt mærke til en frakobling i, hvad og hvordan en person fortæller os noget. Det hjælper os med at finde ud af, hvor alvorligt problemet egentlig er. Der er mennesker, som ikke ønsker at gå meget dybere. De holder sig overordnet til latteren. “Nå, hvis personen griner, er det nok, fordi det ikke påvirker dem! Jeg er sikker på, at de har det godt.” Men sandheden er, at noget virker forkert. Det er, fordi der er noget galt, når det, vi siger, ikke stemmer overens med den måde, vi siger det på.
Det svære i at prøve at blive lyttet til og accepteret, ikke afvist
Det er her, humor som forsvarsmekanisme spiller dens rolle mod den virkelighed, som er svær at acceptere. Humor som forsvarsmekanisme varmer os op. Mange gange kan den være en behagelig balsam, som hjælper os med at tilpasse os en masse sociale situationer. Problemet er, som alt andet, når det bliver den eneste måde at konfrontere en situation. “At forsvare sig selv” mod det, kæmpe imod det. Ikke acceptere det eller tage det, som det er.
Der er visse former for virkeligheder, som er rigtig kvalmende. Og hvis man skal acceptere dem, kommer det med en dyb indre forandring. Den bedste måde at komme væk fra dem på, er ved at benægte dem. Man skubber dem væk i sin bevidsthed eller minimerer dem… Man gør dem så små, at de næsten ikke eksisterer længere. Hvis der er noget, man ikke konfronterer, så ubehageligt som det kan være, betyder det, at man bevæger sig væk fra den, man virkelig er.
Både behag og ubehag er en del af livet. Du kan ikke slippe væk fra det. “Kuren” kommer ikke af at benægte ting, som får dig til at føle dig ilde til mode. Kuren kommer af at acceptere… I den forstand, hvis du ønsker at acceptere noget, bliver du nødt til at se ind i dig selv og begynde med at respektere, hvad end du måtte finde derinde. Når du ikke respekterer en af de oplevelser, du har været igennem, og gør det til en karikatur, indtil den helt opløses, så vil det være med til, at den anden person ikke tager dig alvorligt.
Hvis ikke du tager dig selv alvorligt, fortæller du andre, at de heller ikke skal gøre det
Du kan “lære” den anden person at respektere dig eller ikke respektere dig. Jo mindre du respekterer, hvad du føler, og vælger humor som forsvarsmekanisme til at bevæge dig væk fra DIN virkelighed, desto sværere vil det være for den anden person at respektere dine mest nære oplevelser. Du viser dem, at de kan grine og ikke tage dig seriøst. At det, du snakker om, ikke er vigtigt. Fordi det “generer dig ikke “. Men det GØR det. Og det er så smertefuldt eller ubehageligt, at din første reaktion er at skubbe det væk.
“Alle ting har sine forholdsregler. Ligesom alle situationer har sin rod. Latter har sin egen plads, ligesom tårer har. Smil har sine øjeblikke, ligesom alvor har sit eget.”
– Al-Jâhiz –
Derfor er det også vigtigt for den person, som lytter, at identificere disse modsigende tegn omkring, hvordan de har det – det, som de fortæller, og hvordan de fortæller det… Dette er en modsigelse, som vil give et hint omkring, hvordan man kan hjælpe en person, som har det bedre med at have det dårligt.
Sommetider er det nemmeste bare at lytte til, hvad de virkelig prøver at fortælle, uden at fare vild i maskerne og karikaturerne. Personen ønsker sikkert at blive lyttet til uden at blive dømt. De har bare behov for at høre “det er okay, hvis du ikke er okay. Og du kan snakke med mig omkring det, hvis du har behov for det.”
