Når en hjerneskade ændrer personen for altid

Når en hjerneskade ændrer personen for altid
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 23 januar, 2023

Når en hjerneskade ændrer personen for altid, i stedet for at tage livet af den, du elsker, befinder du dig i et af livets sværeste paradokser. Din elskede er ikke fysisk væk, men han er ikke længere den samme. Han har forandret sig. Og det er ikke kun på grund af den fysiske funktionsnedsættelse, som ofte følger med en hjerneskade, men på grund af ændringer i personligheden.

Hvordan kan man forklare, at ens elskede nu er som fremmede for en? At personen ikke længere er den, han engang var? Han har på en måde skiftet farve. Måske er personen, som tidligere var en sociale sommerfugl, nu apatisk og som en lukket bog. Der er en del af os, som stadigvæk genkender personen, og en del af os, som ikke gør.

Hjerne af ødelagt papir symboliserer, hvordan hjerneskade ændrer personen

Din mand, far, bror var engang meget respekteret og veluddannet. Men som følge af en hjerneskade er han det ikke længere. Hans hjerne har “slukket” for knapperne, som styrer de sociale normer. Han besidder ikke længere bestemte sociale filtre. Der er ingen selvkontrol og enhver, som ikke ved, at han har haft en hjerneskade, vil bare synes, at han er uforskammet.

Din elskede er måske ikke engang klar over sin hjerneskade

Mennesker, som har fået en hjerneskade, er ofte ikke så klar over følgerne, på samme måde som deres familie er. Sådan fungerer en hjerneskade ofte. Den kan virke som en forsvarsmekanisme, som beskytter dem fra at føle den fulde vægt af det, som er sket.

Kendsgerningen er, at denne mekanisme findes. Det er en patologisk sygdom for mennesker, der har fået en hjerneskade og har neurologiske (kognitive) problemer, at de ikke anerkender deres sygdom. Det kliniske fænomen kaldes “anosognosia”. Anosognosia refererer til dem, som ingen erkendelse har omkring deres funktionelle neurologiske mangler. 

Person ligger søvnløs over, hvordan hjerneskade ændrer personen

Med andre ord har de til dels svært ved helt at forstå konsekvenserne af deres skade, hvad end de er kognitive-, fysiske- eller adfærdsskader. Mange gange er de ikke klar over, at det er et problem med den opmærksomhed, de kræver, eller med eksplosive reaktioner.

Det sker, at mennesker med hjerneskade ikke kan gå igen, men de giver andre skylden for ikke at lade dem gøre tingene selv. Det kan være, de har svært ved at erkende det, som de har oplevet, og hvordan det påvirker dem.

Familier er i sorg, når en hjerneskade ændrer personen, de elsker

Alt dette er med til at skabe en følelse af magtesløshed og frustration i familien. Det eneste, der er værre, end at han ikke er den sammen længere, er, at han ikke indser, han ikke er den samme. Ændringen er hård for folk omkring ham.

Forestil dig, at nogen tæt på dig stadigvæk lever, men ikke længere er den person, som du engang kendte. Hans måde at være på og opleve livet på har forandret sig. Dette er en af de hårdeste ting, som familier til en person med hjerneskade, oplever.

Der vil ske en ændring i families dynamik. Puslespillet ødelægges og brikkerne flyver væk. Nu er det tid til at tilpasse vores perspektiv og rydde op i dette pludselige kaos. Forstyrrende følelser kan dukke op, som misundelse, fortvivlelse, uvished… skyld. Du føler en hel masse. Det er trods alt et tab.

Kvinde græder over, hvordan hjerneskade ændrer personen

Derfor er det så vigtigt at lægge vægt på, at hjerneskade ændrer personen, men også vil ændre livet for alle, som er involverede. Det er meget vigtigt at dele dine blandede følelser, så du kan hjælpe din elskede med at håndtere oplevelsen bedre. Flyt rundt på brikkerne i dit liv sammen med personen, og fyld livet med ny mening. Det er en øvelse i tapperhed og beundringsværdig klogskab.

Her til slut vil vi gerne udtrykke vores fulde sympati til de familier, som er blevet påvirket af hjerneskade.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.