At give og modtage: gensidighedens princip

Når du giver noget uden at forvente noget til gengæld, er det, hvad man kalder altruisme. Men til hvilket punkt er det retfærdigt at give uden at modtage? Husk, at “what goes around comes around” i livet. Du får måske ikke noget til gengæld for det, du gjorde, i dag, men du vil se belønningerne i morgen.

Hvordan virker gensidighed?

Det vigtigste grundlag for gensidighed er baseret på intentionen om at give tilbage, hvad andre har givet til os i fortiden. For bedre at forstå dette skal vi måske se på en forklaring, der tager os helt tilbage…

Mennesket har været nødt til at dele for at kunne overleve. Fra viden til værktøjer, mad og tag over hovedet. Det var altid generøsiteten af nogle særlige få, der holdte andre i live.

Dette uddøde ikke efter hulemændene (heldigvis) og står stadig i dag. Fra  fødslen bærer vi en inderlig følelse af “gæld,” når nogen gør noget for os.

Men der er mere. For vi smadrer vores hjerner ved at prøve at finde på en måde at betale gælden tilbage på så hurtigt som muligt (og undgå den).

Uheldigvis misbruger mange mennesker den følelse af “skyld,” der overvælder os, når vi skylder nogen noget. Disse mennesker baserer dem selv på premisen af “at gøre noget for nogle andre, så de er nødt til at gøre noget for mig.”

Og det er der “tvunget” gensidighed kommer ind, for mangel på andre ord. Det betyder, at de altid vil lede efter en måde at hjælpe andre på, så de kommer til at skylde noget til gengæld.

Men pas på!

De første kendte mennesker, der benyttede sig af denne følelse af skyld var krishnaerne. De ville gå ud på gaderne og give blomster væk til borgerne. Derefter ville de sige, at de prøvede at samle penge sammen til deres sag. Siden borgerne allerede havde modtaget gaven (blomsten), følte de sig tvungede til at give en donation til dem. Den dag i dag bliver denne teknik stadig brugt med andre ting, såsom en bog, en drink eller en blyant.

Hvis vi udvider det til andre teorier, viser flere undersøgelser fra firserne, at handlingen af at invitere nogen, du lige har mødt, på en drink skaber en følelse af gæld, der mest af alt er seksuel. Dette virker lidt ulogisk og langt ude for det 21. århundrede, men for fire årtier siden var det ikke.

For det er ved at give, at vi modtager.

-Francis af Assisi

Er der nogensinde gode intentioner bag “at give og at modtage”?

Nogle ville sige ja, uden at tænke over det to gange. Men sandheden er, at vi altid forventer noget til gengæld. Det er ikke for at sige, at vi vil have en gave eller noget materielt. Men at give får os til at føle os, som om vi gør folk bedre. Det er, som om vi har gjort vores “gode gerning” for dagen, som om vi kan være stolte over vores handlinger, osv.

Så vi forventer noget til gengæld. Måske vil vi gemme momentet for at kaste alt, hvad vi nogensinde har gjort for dem, i deres ansigt. Eller på en mere mystisk måde forvente en højere magt vil kompensere for vores attitude, lad det være Gud, kosmos, karma osv. Vi kan også helt enkelt forvente, at de er der, hvis vi har brug for det.

Er det muligt at være 100% altruistisk?

Hver dag bliver det sjældnere at tænke på vores bror eller søster, hjælpe dem og sætte os selv i den anden persons sko… Måske ville det være bedre, hvis vi begyndte at tage os af detaljerne i hverdagen i stedet for at ofre alt, hvad vi har.

Vi behøver ikke give alle vores materielle ting væk og være sultne, så andre kan spise. Det betyder, at du ikke behøver at lide for at være en altruist.

Vi kan begynde med at give mere til menneskerne omkring os, med simple handlinger som at give dit sæde i bussen, lade nogen ældre komme først, binde dit barns sko, lave mad til din familie eller bære din partners taske.

Selvfølgelig vil du få noget til gengæld: andre menneskers glæde, taknemmelighed og kærlighed. Synes du ikke det er gave nok?