Sådan genkender du et barns temperament

Sådan genkender du et barns temperament

Sidste ændring: 24 maj, 2018

Maya Angelou sagde, måske ikke uden grund: “Hvis der er et mindesmærke i mit liv, så er det min søn”. Så smuk som denne udtalelse er, så er sandheden ofte, at vi river vores hår ud på grund af vores børn. Enten på grund af deres dårlige opførsel eller fordi de er alt for passive. Når det kommer til stykket, er hver baby født med sit eget temperament. Et hvert barns temperament er unikt. Den virkelighed må vi bare vænne os til!

Vi må ikke glemme, at et barns temperament allerede er tydeligt fra en meget ung alder. Den måde, barnet bliver opdraget på, og de sociale omgivelser vil påvirke og forme et barns temperament på den ene eller anden måde. Men barnets personlighed vil stadigvæk i høj grad blive påvirket af det temperament, de er født med. Det er det, de har nedarvet fra den mystiske genpulje.

Et barns temperament

At kende dit barns temperament, selv når de er en baby, er meget vigtigt. Det kan give os noget værdifuldt information omkring, hvordan vi for eksempel kan lære babyen ting mere effektivt. Vi kan faktisk meget tidligt have en ide omkring, hvordan vores baby vil være senere i fremtiden. Kommentarer så som: “Når han bliver større, vil han blive et geni”, eller “wow, han er så rolig!” realiseres ofte på en eller anden måde i fremtiden. Lige så meget som disse karaktertræk kan ændre sig og udvikle sig til en vis grad, vil der altid være visse aspekter, som kun ændres meget lidt, eller slet ikke.

I videnskabelige begreber kan vi opdele børn i tre meget specifikke former for temperamenter. I den ene ende har vi “nemme børn”. I den anden ende af spektret har vi “vanskelige børn”. Og til at fuldende sættet har vi de “apatiske”. Alle disse vil blive beskrevet individuelt nedenfor.

En baby på fars bryst

Vi er selvfølgelig skyldige i at generalisere ved at klassificere børn på denne måde. Virkeligheden er, at disse tre personlighedstyper, som gør sig gældende for babyer, er ikke absolutte. Et barn kunne helt sikkert for eksempel have en høj procentdel af apati blandet med en lille procentdel af vanskelig personlighed.

Det kan også være, du har et “nemt barn”, som sommetider er apatisk, eller et apatisk barn, som sommetider er meget nem at have med at gøre.

Alt dette er ikke en komplet klassifikation. Men det kan være en måde at forstå barnet på og lære at håndtere dem i forhold til det specifikke temperament.

Børn med et nemt temperament

Ifølge visse studier har 40% af babyer et “nemt” temperament. Det vil sige, de opdrages nemt. De har normalt ikke problemer med deres temperament og de tilegner sig nemt sunde vaner.

Disse børn tilpasser sig ændringer meget godt og lærer at adlyde fra en meget tidlig alder. De plejer at være meget “smilende”, både overfor bekendte og overfor fremmede. De har et temperament, som alle forældre nok ville vælge for deres barn.

Børn med et vanskeligt temperament

Børn med et vanskeligt temperament udgør 10% af alle babyer. Deres forældre bliver nødt til at udvise ekstraordinær tålmodighed næsten 24 timer i døgnet på grund af vanskeligheden ved at opdrage denne type barn. Man kan sige, at disse børn er rigtige eksperter i at sætte deres forældres tålmodighed på prøve. 

Disse børn bliver generelt let irriterede og har svært ved at tilegne sig sunde vaner. Derfor er det nødvendigt at gøre brug af strenge grænser, en god opdragelsestilgang og kærlighed for at mildne deres opførsel. Disse børn har sværere ved at føle sig tryg og elsket, og det er ofte med til, at de udviser en vis grad af mistillid.


“En baby er en blankocheck for menneskearten”

Barbara Christine Seifert


En grædende baby viser et barns temperament som opmærksomhedskrævende

Børn med et apatisk temperament

Den tredje type er, når barnets temperament kan beskrives som apatisk. 15% af babyer består deraf, og de skiller sig ud ved at være ekstraordinære tilbagelænede. Det er sjældent at se dem beklage sig over noget, og de tilpasser sig perfekt til ændringer. 

Faktisk udviser denne type baby en vis ligegyldighed over for ydre stimuli. Det er ikke nødvendigvis noget at bekymre sig over. Der er børn, som ikke normalt lægger stor betydning i verden udenfor. De opfatter den som forudsigelig og ikke særlig overraskende. Eller i hver fald mere forudsigelig og mindre overraskende end den er for andre børn i deres alder.

I virkeligheden er deres ligegyldighed overfor det, som foregår omkring dem, ikke et tegn på, at de kan lide det, men nærmere på, at de konformerer til den.

Alle disse babyer og børn bør blive behandlet på samme måde. Vi bør prøve at dæmme for de mere problematiske aspekter af deres temperament, og udbygge på de aspekter, som ikke er der. Derfor er det vigtigt at lære et barns temperament at kende, når vi gerne at lære dem noget.

Et meget dynamisk barn for eksempel vil lære bedre, hvis vi lader dem prøve ting og derefter korrigerer dem, mens de gør, hvad end det nu er. Med et mere stille barn er vi i stand til både at lære dem noget før og efter, de prøver det.

De andre 35%…

Endelig har vi de 35% af børn, som ikke udelukkende udviser et af disse mønstre. Det siges, at de har en blandet personlighed. Det vil sige, de har i forskellig grad karaktertræk fra hver temperament type.

Selvom et barn normalt er roligt, kan barnet i visse situationer reagere på en meget vanskelig apatisk måde. Det er ikke et 100% klart mønster, selvom vi i alle babyer normalt kan identificere, hvilket er det mest dominerende.


“Du bærer en baby indeni dig i ni måneder, i dine arme i tre år og i dit hjerte indtil du dør.”

-Mary Mason-


Så efter alt vi har delt med dig, ville du så være i stand til at sige, hvilken form for temperament din baby eller barn har? Selvom denne information var ret generel, kan den være brugbar som en vejledning. Det er altafgørende at lære, hvordan vi kan forstå vores børn, hvis vi ønsker at bidrage på en intelligent måde til deres udvikling.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.