Generation Z: En generation, der i stigende grad er trist og bekymret
Generation Z… drenge og piger, der er født i det 21. århundrede. De er digitalt indfødte, der ser nye teknologier som deres måde at forstå og styre verden på. De er også alle født i det 21. århundrede med alt, hvad det indebærer. F.eks. usikkerhed, sociale forandringer, videnskabelige fremskridt og endda en pandemi.
Hvis der er én ting, der synes at definere denne nye generation af unge mennesker, er det deres problemer med mental sundhed. På trods af at de tilhører en befolkning, der er mere forbundet end nogensinde før med andre, føler de sig faktisk mere ensomme end nogensinde før. Der er naturligvis undtagelser, og mange er defineret af en ungdommelig entusiasme fuld af drømme, styrker og lykke.
Vi kan dog ikke ignorere den indlysende virkelighed. Sidste år blev Mental Health Million Project offentliggjort, en rapport, der indeholder videnskabelige data om verdensbefolkningens mentale velbefindende. Konklusionerne kunne ikke være mere klare. 44 procent af mennesker mellem 18 og 24 år udviser alvorlige psykologiske problemer.
Unge mennesker udsættes for et stort socialt pres, både på det akademiske område og på arbejdspladsen. Desuden har de sociale medier ofte en stor negativ indvirkning på dem.
Teenagere har flere negative og tvangsprægede tanker end tidligere generationer.
Hvad sker der med generation Z?
Ifølge eksperter kan de psykiske følger af Covid 19 være den fjerde bølge af pandemien, som i højere grad påvirker den yngre befolkning.
Mange af disse problemer lå dog allerede i dvale hos mere end én teenager eller ung voksen. Pandemiens omstændigheder gjorde kun en begravet virkelighed endnu mere tilstedeværende. Kunne vi måske stå over for den bedst forberedte, men alligevel ulykkeligste generation? Svaret er mere komplekst, end man skulle tro. Lad os tage et kig på det.
Apati som svar på akademisk og arbejdsmæssig frustration
De unge i generation Z er ligesom millennials vildt frustrerede. Faktisk blev begge generationer opdraget i den idé, at enhver indsats havde sin fordel og belønning. Ikke desto mindre betyder en fremragende uddannelse ikke nødvendigvis, at de finder et job, der passer til deres færdigheder. Faktisk er arbejdsmarkedet for unge mennesker generelt usikkert.
Mange af disse unge mennesker født mellem 1995 og 2000 føler stor akademisk og arbejdsmæssig angst. De er meget krævende, kreative og engagerede, men de ved, at verden ikke tilbyder et passende svar på deres behov. Desuden er det meget sandsynligt, at situationen ikke vil blive bedre i fremtiden. Dette ender med at skabe følelser af apati og utilfredshed.
Generation Z antager, at den fremtid, der venter dem, ikke er så lys, som de blev lovet. Faktisk ved de, at de sandsynligvis vil få det værre end deres forældre.
Virkningen af at forstå verden (og sig selv) gennem de sociale medier
I dag næres opbygningen af ethvert barns og enhver ung persons “jeg” også af den digitale verden. Det billede, de har af sig selv, har en direkte forbindelse med de sociale medier. Det er i dette miljø, at de søger deres daglige forstærkninger, sammenligner sig selv og i mange tilfælde begynder at hade deres krop eller længes efter andre liv, der er ekstremt anderledes end deres eget.
University Medical Center Hamburg-Eppendorf (Tyskland) har gennemført forskning, der hævder, at intensiv brug af sociale medier øger stress, udskydelse og problemer med følelsesmæssig regulering.
Der er et andet indlysende problem. Selv om de nye teknologier ser ud til at gøre det lettere for unge at komme i kontakt med hinanden, fremmer de i virkeligheden klart forvrængede relationer. De unge føler sig nemlig i stigende grad isoleret, og det er almindeligt, at mange af dem på et tidspunkt har været udsat for en form for onlinechikane.
En følelsesmæssigt uforberedt generation
Det ser derfor ud til, at generation Z har dårlige færdigheder i følelsesmæssige områder. Betyder det imidlertid, at tidligere generationer var mere dygtige? Ikke nødvendigvis, da folk i 40’erne eller 50’erne i virkeligheden voksede op i en helt anden kontekst end teenagere i dag.
Måske er problemet til dels den overbeskyttelse, de modtager fra deres forældre. Den slags, der svæver over deres børn og opfylder alle deres behov, gør livet let for dem og imødekommer alle deres krav. De har en tendens til yderligere at “svække” denne nye generations karakter.
Derfor vokser disse børn op med ringe modstandsdygtighed over for frustrationer. Desuden lever de i et samfund, der i stigende grad er domineret af umiddelbarhed. “Jeg vil have det nu”-holdningen betyder, at de hurtigt keder sig og ikke udvikler tilstrækkelig følelsesmæssig selvregulering.
På trods af, at vi i dag taler mere om mental sundhed, giver vi stadig ikke tilstrækkelig hjælp til dem, der har brug for det.
Individualisme og “overlev, som du kan” i generation Z
Generation Z er vokset op i en mere individualistisk og polariseret social kontekst. Det er også sandt, at narcissistisk adfærd bliver mere og mere hyppig. Selvkulten, dyrkelsen af selvet, af at tilfredsstille sine egne behov og opnå det, man ønsker i det nuværende øjeblik, for enhver pris og angribe andre, synes at være en konstant i dag.
Sociale netværk er også katalysatorer for værdiproblemer og voldsom individualisme. Relationer bliver mere og mere flydende, de udløber hurtigt, og man søger andre relationer med et enkelt klik på en knap. Det er ikke svært at forstå, hvorfor generation Z føler sig tom, håbløs og ængstelig. De har svært ved at finde ressourcer og støtte, når de har brug for hjælp.
Selv om det er en god idé at synliggøre mentale sundhedsproblemer, er det ikke så gavnligt at normalisere dem og ikke give en løsning på dem. Faktisk er vores unges tristhed og utilfredshed i vid udstrækning resultatet af vores svigt som samfund.
Der er behov for en gennemgribende ændring. Først og fremmest for at udvide og forbedre vores psykologhjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kessler, R.C., Amminger, G.P., Aguilar-Gaxiola, S., Alonso, J., Lee, S., and Ustün, T.B. (2007). Age of onset of mental disorders: a review of recent literature. Curr Opin Psychiatry 20(4), 359-364. doi: 10.1097/YCO.0b013e32816ebc8c.
- Kessler, R.C., Berglund, P., Demler, O., Jin, R., Merikangas, K.R., and Walters, E.E. (2005). Lifetime prevalence and age-of-onset distributions of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Arch Gen Psychiatry 62(6), 593-602. doi: 10.1001/archpsyc.62.6.593.
- Varma, P., Junge, M., Meaklim, H., and Jackson, M.L. (2020). Younger people are more vulnerable to stress, anxiety and depression during COVID-19 pandemic: A global cross-sectional survey. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 109, 110236. doi: 10.1016/j.pnpbp.2020.110236.
- Wartberg, Lutz & Thomasius, Rainer & Paschke, Kerstin. (2021). The relevance of emotion regulation, procrastination, and perceived stress for problematic social media use in a representative sample of children and adolescents. Computers in Human Behavior. 121. 106788. 10.1016/j.chb.2021.106788.