Frygt for forandring: Hvordan slipper du fri?
Frygt for forandring kan være hårdt. Men du står ikke alene med lidelsen. Det er mere almindeligt, end du tror, og det kommer ikke uden grund. Frygt for forandring kan være brugbart i visse situationer, men kan også lamme dig i andre. Lad os grave lidt dybere ned i emnet.
Frygt for forandring kan hjælpe os til at tilpasse os til visse situationer, men det kan også være en forhindring. Det er noget, du lærer, mens du vokser op. Du får det fra dine forældre, dine oplevelser, lærer, venner og samfund.
Der er populære ordsprog, der advarer dig mod forandringer. Et eksempel er “man kan aldrig være for forsigtig”. Det positive ved dette ordsprog er, at det advarer mod mulige risici ved forandring. Det kan dog også begrænse dig, hvis man tager det for bogstaveligt. Du undgår måske forandring, selv når det er nødvendigt.
Du har en frygt for forandring, fordi du ser det som en risiko. Derfor beslutter du dig for at blive i en dårlig situation, du kender, fremfor at løbe en risiko og gå mod det ukendte. Du vælger at blive i din komfortzone.
Komfortzonen
Komfortzonen er en mental tilstand, hvori du føler dig tilpas og sikker. Det er en tilstand, du kender, så du ved, hvad du kan forvente. En komfortzone kan også være et fysisk sted. Det sted har forbindelse til din følelse af sikkerhed og mentalt velbefindende, hvilket ikke nødvendigvis omfatter velvære.
Komfortzonen i sig selv er ikke noget negativt sted. Det bliver først negativt, når du bliver i den velvidende om, at det ikke gavner dig. Det kan bremse din personlige udvikling og glæde. Hvis det bliver en byrde, der begrænser din udvikling, bør du overveje din situation.
Hvordan gør du så det? Start med at tænke over grunden til din adfærd. Hvad vil du gerne have ud af den? Er du, hvor du er, på grund af vaner eller af nød. Er det på grund af frygt, velbehag eller sikkerhed?
Uden forandringer ser det måske ud til, at risiciene forsvinder. Sådan er det dog ikke altid. Hvis du bliver det samme sted, løber du risikoen for aldrig at blive lykkelig eller nå til det sted i livet, du gerne vil. Det første skridt kan være skræmmende, endda frygtindgydende, kun fordi du går mod det ukendte.
Frygt for forandring
Hvorfor er forandring så skræmmende? Hvor mange gange har du sagt fra overfor muligheder for at undgå at løbe en risiko? Mange af os har gjort det på forskellige områder i livet.
Nogle gange vælger vi at forblive i ubehagelige situationer. Vi bliver der for at undgå de mulige, negative konsekvenser ved forandring, og vi ignorerer de positive. Prisen for dette kan være glæde.
At være forsigtig er ofte en positiv og gavnlig attitude. Det holder os i sikkerhed i visse situationer. Ved ikke at løbe en risiko, vil du hverken vinde eller tabe. Du forbliver i den normalitet, du har skabt. Men livet forandrer sig konstant, og nogle gange er du nødt til at løbe en risiko for at vokse personligt, professionelt og økonomisk.
Forandring gør dig utilpas, fordi det er fyldt med uvished, hvor det er umuligt at forudse resultaterne og konsekvenserne. Resultaterne kan være positive eller negative. Spørgsmålet er, om der er situationer, hvor det kan være nødvendigt at løbe visse risici. Det er ikke altid så slemt.
Sådan håndterer du forandringens risiko
Dette kan være svært at rådgive om. Der findes ingen hemmelig opskrift. Enhver forandring kan have mange mulige udfald, og du kan ikke selv afgøre dem alle. Det er noget, du skal have med i overvejelserne, men du må ikke lade det skræmme dig.
Vi er måske bange for at ændre os. Det er helt i orden. Frygt er en følelse, der advarer os om, at noget kan være farligt. Du skal lytte til det for at forstå, hvad det vil fortælle dig, og på samme tid lytte til dig selv.
En god øvelse er at navngive den frygt. Sæt ansigt på den. Når du har gjort det, bliver det klart for dig, hvor du står. Når vi ved dette, samt grunden til frygten, har vi styrken til at møde udfordringen.
Løb en risiko for at vokse
Det er ikke, fordi du skal gå gennem livet og løbe enhver risiko, du møder. Men hvis du synes, at noget i dit liv ikke går, som det skal, løber du en risiko for at skabe en forandring.
Det er helt normalt at være forsigtig, når vi træffer beslutninger, der kan skabe forandringer, ligesom ordsproget siger. Men du skal ikke hænge fast et sted, hvor du ikke føler dig tilpas, eller i en situation, der forhindrer din personlige udvikling.
Nogle gange hander det ikke om at lave en stor forandring. Nogle gange kan det være en lille ting, der lidt efter lidt skaber en forandring. Det vigtige er at vide, at vi skal finde den nødvendige styrke til at bevæge os fremad og være modige. Du er ansvarlig for din egen lykke. Det er dig selv, der skal vælge, om du vil være lykkelig eller ej.