Fordele og ulemper ved en eftergivende opdragelse
Selvom en eftergivende opdragelse ikke behøver at være en dårlig ting, er det ikke nødvendigvis det bedste grundlag til at opdrage et barn. Det er særligt tilfældet i ekstreme tilfælde, hvor denne afslappede tilgang ikke bliver modvirket af andre faktorer, såsom en stærk forældreindflydelse eller åben kommunikation.
I den forbindelse vil vi kigge på fordele og ulemper ved en eftergivende opdragelse.
Uanset om du vælger at gå efter én bestemt tilgang eller anden, fastholder eksperter, såsom Dr. Jeff Nalin (grundlægger af paradigmebehandlingscentre), at børn er nødt til at vide, hvem der bestemmer. De har brug for dette referencepunkt, så de kan forstå, hvad de må og ikke må.
Nogle overdrevent eftergivende forældre kan vælge at forblive tavse og undgå at sætte visse grænser. De kan have en frygt for, at deres børn måske reagerer dårligt.
Børnene kan blive frustrerede over, at de endelig har fået et nej og ikke kan gøre det, de vil. Når det sker, vil de grænser, der bliver sat af andre, det vil sige andre end forældrene, få en større vægt og blive mere og mere vigtige.
De eftergivende forældre
Hvordan er eftergivende forældre egentlig? De er ret nemme at spotte. De er som regel søde, kærlige og opmærksomme på deres børn.
På grund af deres manglende evne til at sætte grænser skaber de en familiegruppe uden nogen solid struktur, hvor kaos og improvisering hersker. De forsøger at lave så få restriktioner som muligt, og de gør børnenes ønsker til en prioritet.
I mange tilfælde betyder denne mangel på regler, at børnene ikke er opmærksomme på, at der overhovedet eksisterer regler. De ser deres forældre som venner fremfor autoritetsfigurer.
Problemet er, at forældrene selv har en tendens til at foretrække tingene på denne måde. De nyder manglen på konflikter uafhængigt af den usikkerhed eller forvirring, som disse svage grænser skaber.
Fordele ved en eftergivende opdragelse
På trods af alt dette har en mere eftergivende forældrestil sine fordele. Ifølge Dr. Nalin kan det være særlig gavnligt for børn, der udvikler en stærk følelse af ansvar og selvstændighed i en tidlig alder. At have friheden til at udforske kan for eksempel opmuntre børn til at konfrontere udfordringer tidligere i livet. Det giver dem plads til uhæmmet vækst.
Generelt sagt ender mange af de børn, der vokser op i denne type miljø, med at generere deres egne søjler af sikkerhed. De tilegner sig en voksen tilgang i henhold til, at de begynder at søge efter vejledning i verden og det bredere samfund, når det kommer til, hvad de kan og ikke kan gøre.
For mange eksisterer de typiske barndomsfrygte ikke længere, og de er mindre tilbøjelige til at lade andre overtræde deres rettigheder.
Ydermere har disse børn en tendens til at være ret kreative, fordi de har færre begrænsninger og rigeligt med tid til at gøre de ting, de godt kan lide. De mister deres frygt for afstraffelse og dermed deres frygt for at fejle. Hvis tingene ikke fungerer for dem første gang, prøver de bare igen.
Ulemper og faldgruber ved en eftergivende opdragelse
Der er dog også nogle ulemper, der skal tages i betragtning. Disse børn kan for eksempel udvise en mange på respekt for de sociale normer, der skaber grundlaget for en fredelig sameksistens.
Disse er ikke strengt nødvendige, men de er designet til at gøre samfundet mere behageligt for alle. Hvis børn ikke omfavner disse normer, kan de få svært ved at blive socialt integreret.
Børn med eftergivende forældre har også vist sig at være mere tilbøjelige til at udvikle tidlig angst. Det er, fordi de har svært ved at arbejde under pres fra eksterne standarder. De kan have problemer med at arbejde efter et skema, følge ordrer fra overordnede eller håndtere konflikter med dem, de ikke kommer godt ud af det med.
Der er et utal af forskellige variabler, der kan påvirke et barns vækst og udvikling. En af de mest indflydelsesrige faktorer er den dominerende forældrestil, de vokser op med. Hvor gavnlig eller skadelig en forældrestil er, afhænger af mange faktorer, inklusiv børnenes egen personlighed.
Ansvarlige børn, der nyder deres egen selvstændighed, vil udvikle sig bedst, når forældrene undgår at pålægge mere strikse normer og regler, end børnene pålægger dem selv. Denne tilgang kan dog give bagslag hos impulsive eller rebelske børn.
