Forbandede Ungdom: En forbandet bog

Denne roman har et stort eftermæle på grund af dens popularitet og det mørke, som omgiver den. Det er en must read for alle unge og er direkte og åben.
Forbandede Ungdom: En forbandet bog

Sidste ændring: 09 marts, 2019

Forbandede Ungdom er en af de mest velkendte amerikanske bøger fra det tyvende århundrede. Forfatteren, J. D. Salinger, formåede at fange essensen af ungdom i denne roman. Selvom anmeldelserne var barske i starten, beundrede folk den stadig.

Med tiden blev den det litterære værk, som bedst portrætterer undgom. Dets direkte og vulgære sprog reflekterer virkeligheden. Det var dog også meget kontroversielt, da den først blev udgivet i 1951.

På trods af de forandringer, som samfundet har gået igennem, den teknologiske udvikling og de indlysende forskelle mellem teenagere da og teenagere nu, er Forbandede Ungdom en roman, som selv i dag reflekterer virkeligheden for teenagere, som har svært ved at tilpasse sig eller passe ind i systemet. 

Det er teenagere, som oplever stadiet mellem barndom og voksenlivet som en tid med overlevelse, rebelskhed og indre kampe.

En teenagers liv

Plottet er ret simpelt. Det handler om en ung mand, der hedder Holden Caulfield, som fortæller sine oplevelser i førsteperson. Han er en dårlig elev. Han er blevet bortvist fra flere skoler og hans situation lader ikke til at blive bedre, eftersom de lige har fortalt ham, at han også er blevet bortvist fra sin seneste skole.

Holden beslutter sig for ikke at fortælle sine forældre det, fordi han ikke ønsker at se dem. I stedet tager han tilbage til New York midt om natten og bor på et middelmådigt hotel. Det er der, hans eventyr begynder.

Forbandede Undgom fortæller om Holdens rejse. Han er en teenager, som er utilfreds med verden og lader til at hade alt og alle. Denne roman er blevet en favorit for psykopater, særlinge, personer med mentale problemer, teenagere og endda voksne. Hvorfor fik den så stor succes? Hvorfor er den så kontroversiel?

“Jeg kan ikke forklare, hvad jeg mener. Og selv hvis jeg kunne, er jeg ikke sikker på, jeg ville have lyst til det.”

-J. D. Salinger, Forbandede Ungdom-

Forbandede Ungdom, en refleksion af ungdommen

Mange personer ser sig selv i Holden. Voksne relaterer dog ikke lige så meget til ham som teenagere. Hvad er nøglen? Nøglen er at tegne en karakter, der er nem at genkende og relatere til, som er rebelsk og på grænsen til misantropi.

For mange personer er ungdommen blot overgangen til voksenlivet, intet andet. Et irrelevant stadie, hvor vi fokuserer på skole og fremtiden og at påtage os nye udfordringer og ansvarsområder.

For andre er ungdom dog meget mere komplekst og obskurt. Presset og både personligt og uddannelsesmæssigt ansvar kan være svære forhindringer. 

At lære at forstå verden og stå inde for vores handlinger vil måske styre dette stadie i livet. Stoffer, alkohol, eksperimentering, sex og at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, er alle dele af ungdommen.

Tegning af dreng med rød hue, der ryger

I den tid går vi op i musik, film og medierne. Vi leder efter ting, vi kan identificere os med. Vi ønsker at lære mere om os selv på forskellige måder, og vi ønsker blot at føle, at vi hører til i denne verden.

Holden hader alt, som har med livet at gøre. Han hader alle, hans skole, samfundet, systemet og verden. Den eneste person, han bryder sig om, er hans søskende. Han lader ikke engang til at bryde sig om sine forældre.

“Jeg siger altid ‘Rart at møde dig‘ til nogen, jeg ikke er glad for at møde. Hvis du ønsker at forblive i live bliver du nødt til at sige den slags ting.”

J. D. Salinger, Forbandede Ungdom-

Det er nemt at relatere til Holden

Et af de mest slående aspekter af denne roman er det faktum, at den er fortalt i førsteperson og at den bruger et meget ungdommeligt ordforråd. Holden bruger slang og populære uhøflige vendinger. Han bruger ukorrekt sprog, når han taler om historiske begivenheder.

Vi relaterer til ham på grund af den måde, han udtrykker sig selv på. Hans sprog er naturligt og almindeligt. Hans fysiske beskrivelser er også meget passende for ungdommen. Mens du læser, vil du måske se hentydninger til nedbidte negle og akne, hvilket er meget typisk for puberteten.

Et andet slående faktum om denne roman er, at den mangler handling. Ja, Holden flytter og har en hård tid efter det, men der sker ikke noget vildt. Handlingen er statisk, præcis ligesom ungdommen er. Holden holder sig til at udtrykke sine tanker og kritisere alt, han kan.

Han tænker på sig selv, hvad han kan og ikke kan lide, og på hvor ubehagelig verden er. Forbandede Ungdom rører overgangen fra barndom til voksenlivet og problemerne, der følger med det.

Forbandede Undgom i hånd med handske

Holden beskriver sig selv som “fangeren af den forbandede ungdom”, for det er det, han ønsker at være. 

Han vil gerne være ansvarlig for at fange de børn, som løber alene ind i afgrunden. Holden ønsker at beskytte dem fra det chok, som indebærer slutningen på deres barndom og begyndelsen på en tid, hvor de bliver nødt til at være bevidste om virkeligheden.

Holden Caulfield, nogle kriminelles bekendelser

Hvordan kan det være, at en bog, som reflekterer ungdom, er favoritten for så mange kriminelle? Måske kan de følelser, som er reflekteret i bogen (Holdens misantropi og hans følelse af ikke at høre til nogen steder), være nogle af grundene til, hvorfor kriminelle opfatter denne roman som en form for bibel.

Det er nemt for os at føle os knyttet til Holden i bestemte øjeblikke af vores liv. Vi ser måske os selv i ham. Måden, han tænker på, og måden, han føler på, vil måske nogle gange reflektere, hvordan vi virkelig har det, hvilket kan hjælpe os til ikke at føle os alene i disse tider.

Listen over kriminelle handlinger, der er begået under skyggen af Forbandede Undgom, er ret lang. De fleste af dem er faldet i glemsel, fordi de var mindre kriminelle handlinger eller kriminelle handlinger begået mod anonyme personer. Den mest mindeværdige kriminelle handling er dog klart mordet på John Lennon.

John Lennon

Mord baseret på bogen

John Lennon blev myrdet af Mark David Chapman. Det var en beundrer af John Lennon, som så ham som en af de børn, der faldt i afgrunden, som Holden beskrev. 

Chapman troede, at ved at myrde ham ville han redde ham fra verdens forstyrrelser og lade hans uskyldighed overleve. Efter at have begået mordet, læste Chapman Forbandede Ungdom, indtil politiet ankom. I bogen havde han skrevet “min bekendelse” og underskrevet det som Holden Caulfield.

Robert John Bardo og John Hinkley er andre navne, som giver genlyd, når vi taler om denne roman. Bardo myrdede den unge skuespillerinde, Rebecca Schaeffer, og Hinkley prøvede at myrde Ronald Reagan. Begge havde et eksemplar af Forbanede Ungdom på sig, mens de gjorde det.

Denne roman har et stort eftermæle på grund af dens popularitet og det mørke, som omgiver den, fra legender i byen til musik inspireret af denne “forbandede” bog. Det er en must read for alle unge og er direkte og åben.

“Det, der virkelig slår mig ud, er en bog, som, når du er færdig med at læse den, ønsker du, at forfatteren, som skrev den, er en af dine gode venner og du kan ringe til vedkommende, lige når du ønsker det. Det sker dog ikke særlig tit.”

-J. D. Salinger, Forbandede Ungdom-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.