Følelsesmæssige problemer forbundet med tinnitus

Følelsesmæssige problemer forbundet med tinnitus
Laura Reguera

Skrevet og kontrolleret af psykolog Laura Reguera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Måske betyder ordet “tinnitus” ikke noget for dig, men sandheden er, at vi alle på et eller andet tidspunkt i vores liv, har haft den. Har du nogensinde hørt en ringende eller summende lyd, som andre omkring dig ikke kunne høre? Det er ikke nogen, som snakker bag din ryg, det er tinnitus!

De lyde, som kan irritere os i større eller mindre grad ender generelt med at forsvinde. Dog forestil dig, at de lyde er permanente. At du kan høre dem hele tiden. Hvordan tror du, det vil påvirke dit liv til daglig at høre en konstant ringende eller summende lyd? Fortsæt med at læs og opdag det vigtige i at behandle de psykologiske og følelsesmæssige faktorer hos folk, som har varig tinnitus.


“Tinnitus forhindrer mig i at føle en absolut stilhed.”

-Santiago Segura-


Lad os starte fra begyndelsen, hvad er tinnitus helt præcist?

Med vores korte introduktion, vil du nu have en generel ide om, hvad tinnitus er. Men for at forstå det bedre, må vi definere det mere præcist. Først og fremmest er det opfattelsen af en lyd, som ikke kommer fra en ekstern kilde.

Lad os bruge et eksempel. Hvis den ringen eller summen vi kan høre, er fordi det kommer fra et Tv, så er det selvfølgelig ikke tinnitus. Men der er noget vi må huske på. Selvom der ikke findes en ekstern kilde til lyden, betyder det ikke, vi ikke har hørt den. Det er ikke en hørelseshallucination.

Ud over dette kan tinnitus opfattes i et øre, i begge eller mærkes i hele hovedet. Og endelig selvom vi snakker om en ringen eller summen, er der andre former for lyde også. Nogle af de mest almindelige er lyde som minder om fårekyllinger eller bølger fra havet.

tinnitus lyder som bølger i havet, ringen eller summen

Hvilke former for tinnitus er der?

Tinnitus kan variere afhængig af, hvilken type lyd som opfattes. Men vi kan også kategorisere den som enten objektiv eller subjektiv. Vi vil diskutere begge typer, men først må vi gøre det klart, at selvom en type kaldes “subjektiv” så betyder det ikke, at personen har “opfundet” den.

Den objektive tinnitus opfattes, som en lyd der dannes i kroppen, og som bliver overført til ørets snegl via knoglerne eller via en lyd, som overføres ind i hulrummet af mellemøret. Derfor er det ikke på grund af nogen problemer i vores auditive system, men nærmere er det en fysisk lyd, som bliver opfattet som normal.

Det betyder, at den kan høres af en læge via en auskultation. Disse er arterielle lyde, arteriovenøs fistel og venøs summen. Den objektive type lyd har en god prognose, men det er kun 5% af tinnitus tilfældene, som er objektive. Modsat opfattes subjektiv tinnitus kun af patienten. Det vil sige, at det er opfattelsen af lyde, som ikke er fysiske lyde.

Som vi allerede har sagt, betyder det ikke, at personen har opfundet den. Det er en fantomfølelse, grundet en sygdomstilstand i øret eller i det auditive nervesystem. I denne form for tinnitus kan årsagerne være otologiske, kardiovaskulære og vaskulære, metabolisk, neurologisk, farmakologisk, tandteknisk og psykologisk. Ja, psykologisk. Tinnitus kan forekomme efter en periode med intens følelsesmæssig sorg.


“At passe på vores hørelse er desværre ikke noget, man tænker på, indtil man oplever et problem med den.”

Chris Martin


Hvordan påvirker tinnitus dem, som lider af den?

Nu hvor vi ved lidt mere om tinnitus, så kan vi se på, hvordan den påvirker de, som lider af den. Som mange andre lidelser, varierer hvert tilfælde. Der er mennesker, som ikke lider gene, men som har været i stand til at acceptere den, som en del af deres liv, uden at det påvirker dem særligt. De er i stand til at blokere lyden, lige som folk, der bor i storbyen og ikke en gang hører livet og røret omkring dem.

Men så er der også de tilfælde, hvor tinnitus skaber mange negative følelser så som angst, sorg og vrede. Her ender folk ofte i en ond cirkel, hvor de vedvarende fokuserer på deres tinnitus, og ikke kan lade være med at tænke på den. De vil ønske de kunne stoppe lyden, men da de ikke er i stand til det, øges deres uro. De frygter, at den vil tage til i styrke, og de ikke vil være i stand til at klare det.


“Enten bliver du vant til lydene eller også bliver du sindssyg.”

Steve Martin


tinnitus lidelse

En ond cirkel

Generelt kan disse mennesker ikke give slip på disse tanker, og kan ikke lade være med at tænke på lyden. På grund af det går de glip af mange fritidsaktiviteter. Det bliver en ond cirkel, som de ikke kan undslippe. Deres gene bliver værre, og det gør deres bevidsthed omkring deres tinnitus også. Ud over det, kan den også medfører søvnproblemer.

Følelsesmæssige problemer er meget almindelige, men ikke at vide, hvordan man skal håndtere dem, betyder ikke, at vi skal bebrejde de, som er i denne situation. Folk i denne situation mangler effektive redskaber til at regulere deres følelser og håndtere tinnitus. Af denne grund er det så vigtigt at have kontakt til en psykolog, som specialiserer sig i behandling af tinnitus. De kan hjælpe os med at få de redskaber, vi har behov for, når vi skal konfrontere dette frustrerende fænomen.

Billederne er venligst stillet til rådighed af Chris Benson, Aaron Burden and Callie Morgan.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.