Findes der en kollektiv underbevidsthed?
Lad os begynde med et eksempel: Da vi var små, lærte vi at køre på cykel. Efter et stykke tid tænkte vi slet ikke over, hvordan vi kunne holde balancen og træde i pedalerne uden at falde ned på jorden. Vores hjerne og muskler holdt på den information, sådan at vi gjorde det automatisk.
Eksperter taler om den kollektive ubevidsthed, som noget der “ligger gemt i mennesker”. En slags universel opbevaring, som vi, som art, har. Det kan sammenlignes med et “universelt bibliotek”. Det er en tanke, som er smuk på sin egen måde. Den antyder, at alle mennesker har den samme arv. Noget som findes i vores hjerne, på et specielt sted. Selvom vi ikke husker det, findes det der.
Den kollektive ubevidsthed og drømme
Det var Carl Jung, som skabte dette udtryk og baserede det på sin store erfaring inden for psykiatrien. Han mente, at der i vores sind og hjerne findes nogle koncepter, som kaldes “arketyper”. Disse er de basale dimensioner af menneskelighed. Kærlighed, frygt, integritet, væsen. Det er essentielle dimensioner, som vi alle føler og lider under. Det er noget medfødt, som vi får fra vores forældre. Som de har arvet fra deres.
Så nu er spørgsmålet: Hvordan får vi adgang til dem? Hvordan kan vi huske dem? Det er ligesom at huske, hvordan man cykler, eller hvordan man ikke synker, når man svømmer. Ifølge Jung, kan man få adgang til dem via sine drømme. Derfor er meget af hans forskning baseret på drømme. Et sted, hvor vi har adgang til det ubevidste, vi alle deler.
Er der virkelig en kollektiv ubevidsthed?
For at acceptere eksistensen af den kollektive ubevidsthed, så skal vi starte med at tro på, at både livet og hele universet er det samme levende væsen. Samuel Batler sagde for eksempel, at alt liv er en ubevidst hukommelse. Det gjorde han ved at påstå, at selv atomer har en hukommelse.
Alt dette peger på, at vi, da vi blev født, kom ind i denne verden med en basal hukommelse, genetisk nedarvet helt fra oprindelsen af mennesker. Dette er noget, som vi har udviklet generation efter generation. Det er ubevidst blevet i vores hukommelse.
Vi føler alle de samme impulser. Kærlighed, vrede, galskab, frygt. Det er meget stærke følelser, som er installeret i vores krop. Og kroppen er noget, vi alle kan genkende. Der er visse former for frygt, som vi alle deler: frygten for mørke, som sikkert er et basalt overlevelsesinstinkt, ikke at være i stand til at forsvare os selv…
Ifølge Jung har mennesker ofte meget ens drømme. Situationer, billeder og oplevelser, som vi ikke rigtig ved, hvordan vi skal forklare. Men de eksisterer typisk også hos andre mennesker og i andre kulturer.
Måske er det bare en psykiaters tilfældige tanker, eller er det måske sandt, at vi alle deler et “bibliotek af visdom”. Hvad mener du?
