Familiemyter og deres effekt
Familiemyter er fiktive overbevisninger og håb, der deles af en hel familie. Disse overbevisninger er relateret til familien, og de er en del af de bånd, der binder familien sammen. Myterne antages at være sande, og de afgør både individuel og kollektiv adfærd. De afgør også hver persons rolle.
Den mest almindelige form for familiemyter er forudbevidste. Med andre ord er de på grænsen mellem at være bevidste og ubevidste. Mens familien tilstår at have visse overbevisninger, er det ikke klart, hvilket omfang disse overbevisninger når, eller hvorfor disse idéer bliver anset for at være gyldige.
Selvom familiemyter bliver defineret som fiktive, er sandheden, at der næsten altid er en smertefuld eller uudholdelig sandhed bag disse overbevisninger. Generelt findes ledetrådene til disse myter i hemmelige eller implicitte regler, som hver familie implementerer.
Karakteristika af familiemyter
En karakteristik af familiemyter er, at de primært tager form ved at tildele roller i familien. Disse overbevisninger definerer, hvem der er det “sorte får” eller “rollemodellen” og så videre. Ofte er der en stærk modstand over for ændringer i disse roller. Det kan endda blive et tabulagt emne.
Andre karakteristika af disse myter er følgende:
- De former intrafamiliære relationer.
- De repræsenterer det image, familien har af sig selv.
- Ethvert forsøg på at ændre overbevisningerne resulterer i stærk modstand.
- De udfylder rollen med at dække over en virkelighed, som familien nægter at acceptere.
- Disse har altid et sandt grundlag.
- De passeres fra generation til generation.
- Alle familier har myter i større eller mindre omfang.
- De repræsenterer den måde, familien relaterer til kultur på.
Disse myter har grundlæggende set tre typer: Harmonisk, undskyldning og udbedring og frelse. Lad os tage et nærmere kig på dette.
Harmoniske familiemyter
Harmoniske myter svarer til familier, der opbygger et idyllisk billede af dem selv. De udvikler en hel række af typer af adfærd for at overbevise dem selv om, at der er balance, sammenhold og forbindelse blandt alle medlemmerne. Disse myter får det til at se ud som om, der ikke er nogen problemer i familien.
Generelt skaber denne form for familiemyter dette image hos andre. Der kan være skyld, de ønsker at dække, eller nuværende perfekt harmoni for at forebygge enhver undersøgelse eller bedømmelse fra andre. Disse familier oplever dog ofte depression eller kedsomhed, såvel som stærke, uløste fjendtligheder.
Familiemyter på baggrund af undskyldning og udbedring
Disse myter er en smule mere komplekse, da de involverer dybere problemstillinger. I dette tilfælde bliver uheldet eller familieproblemerne placeret hos en eller flere folk i familien. Disse folk kan være i live eller døde. Nogle gange kan nogen, der befinder sig uden for familien eller er tæt relateret til den, blive bebrejdet.
Det mest åbenlyse eksempel på dette er “syndebukken”. Det er den person, som andre bebrejder for, at det ikke går godt i familien eller for de problemer, der eksisterer. Dernæst forløser det andre medlemmer i familien for deres ansvar. Projicering er en grundlæggende mekanisme hos disse myter. I denne forbindelse er det en kollektiv projicering.
Frelsende myter
Når der er frelsende familiemyter, konstruerer familiemedlemmer figuren med den “mytiske frelser”. Det er en karakter, som alle andre forventer en frelsende intervention fra, enten i mødet med specifikke problemer eller generelle problemer.
Faktisk mener andre familiemedlemmer, at denne frelser har magten til at forsyne familien med det, de har brug for, eller finde ud af, hvad der ikke fungerer.
Den mytiske frelser kan være en af familiemedlemmerne, men det kan også være nogen ude fra. Det er meget almindeligt for familier at tildele en psykolog denne rolle for eksempel, når familien går i terapi.
Jo mere patologiske familierelationer er, des hyppigere vil disse myter have en tendens til at opstå og konsolidere. Det er dog den forkerte vej at gå ned ad og til at håndtere reelle problemer, der er nødt til at blive løst.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fairlie, A., & Frisancho, D. (1998). Teoría de las interacciones familiares. Revista de investigación en psicología, 1(2), 41-74.
- Graton, A., & Mailliez, M. (2019). A theory of guilt appeals: A review showing the importance of investigating cognitive processes as mediators between emotion and behavior. Behavioral Sciences, 9(12), 117.
- Ortega Delgado, X., Libreros Cardona, A. M., Castillo Garzón, J. D., Collazos Zuñiga, J. F., Pinzón González, K. J., López Gómez, L. E., … & Ospina Botero, M. (2014). Mitos familiares sobre la adolescencia. https://ridum.umanizales.edu.co/xmlui/bitstream/handle/20.500.12746/1392/131_Ortega_Delgado_%20Ximena_2012.pdf?sequence=1&isAllowed=y#:~:text=Inicialmente%20el%20t%C3%A9rmino%20de%20%E2%80%9Cmito,la%20familia%20con%20los%20dem%C3%A1s.
- Ubaidi, B. A. A. (2017). Cost of growing up in dysfunctional family. Journal of Family Medicine and Disease Prevention, 3(3), 1-6.
